Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et par ude fra Alstrup var kjærestefolk. Når de to var sammen, rendte der altid en hare ved dem. Så kom karlen i tanker om, at pigen havde to kjærester, og så skød han haren med arvet sølv, og huu blev lam, den anden pige, så længe hun levede. Han hed Kræn Byrialsen. Jens Larsen, Strandbygårde.
da.etk.DS_07_0_00267
I Krogsgård jorte løb en hovedløs hare hver aften kl. 12. Der var mange, som prøvede på afskyde, men de kunde ikke. En gang, da det blev fortalt til den gamle Eas Kræmmer, sagde han: »Da skal a minsæl nok skyde den.« Han tog da en sølvknap og lagde i bøssen og skød på haren. Så forsvandt den, og ingen har set den siden. Efter Ane Joens. N. P. O.
En mand gik en aften om hosten hjem for at se til kone og børn, og hans vej gik igjennem True by. Da kom en hare til ham på gaden og gik nok så pænt ved siden ad ham, han lod den gå og hverken talte til den eller jog efter den ; men de blev ved at følges ad, til de kom til en gård, hvis det var, har jeg glemt. Da blev haren borte, det skulde nok være...
Hjemme i Vrensted boede en familie, der ansåes for at stå i pagt med Fanden. Den ejede Cyprianus og andre bøger, hvorefter den kunde gjøre ondt og hekseri. En dag havde konen omskabt sig til en hare. Jægerne fra Børqhim Moster fik øje på hende, og disses hunde forfulgte hende, indtil hun ad et hul i muren smuttede ind i huset, hvor hun havde hjemme. Da...
En mand i Hedegård i Vinding gik på jagt. Der var megen snak om, at der gik så mange harer i en gård i Avlum, der hedder Kilde, og det troede de, der var noget hekseri ved. Så lægger han noget for bossen og kom også til at skyde. Men da var det, som det gamle hus skulde have faldet ned over ham, han sad jo inde i huset og vilde skyde ud. Det vai nemlig...
Ane Jespers moder her henne i SJffødstrup kunde skabe sig til en hare. Min kone tjente der i gårdeu for flyttehjorde, og så en dag, hun var ved at flytte køerne og var ved den sidste ko, kom der sådan en sær sortbroget hare og sad og så på hende. Så vilde hun til at prøve at kyle køllen efter den, om hun kunde ikke slå den, men hun kunde jo ikke ramme;...
Der var en gang gilde hos Jens Hansen i Egebjærg. Da nu gildefolkene gik ude i gården, så de en hare, der smuttede omkring og løb ind i en port. Så vilde de have fat på den, men da de kom ind i porten, var haren væk. Derfra op efter Over-Egebjærg skulde hver aften gå en bitte grå dreng, og det mente de var den samme. Der var også visse folk der, som de...
En gang a var falden i søvn nede i kjæret og vågnede, så sad der tre harer omkring mig, og den fwrste sad og slikkede mig. Så gav a mig til at læse mit fadervor, men a kunde ikke læse mere end det halve, og så gav a mig til at grinne ad det. Men a havde dog en tanke om, at der var en Gud til, og så bad a ham om lov til at læse det til ende. Så kunde a...
Når man går fra Vester - Hæsinge ad Kistrup, ligger der en høj bakke til venstre og vest for landevejen, der kaldes Kirkebjærg, og om den fortælles, at der i mange tider har brændt lys på den, og der løber en hare, som er så dristig, at den kan løbe omkring ved folk. Marie Bommelund sjovede ved Kirkebjærget tillige med nogle andre unge folk, og hun så...
Der fortælles også, at den gamle kone i Sydsjælland havde en søster, som også hver nat blev forvandlet, ikke til en hind, men til en hare, der måtte søge hen til et bestemt sted på en mark, og på det sted af marken, hvor den opholdt sig, kunde der aldrig gro noget slags sæd eller græs. Man havde flere gange forsøgt at gå på jagt efter haren, men altid...
I Jedsted og Vilslev boede to koner, der gik for at være hekse. De skabte sig jævnlig om til harer, og når skytten fra Kjærgård'gik på jagt og kom ud til udgrøfterne (det højere land mellem havet og engene), traf han jævnlig disse harer derude, og de drillede og^æggede stadig både skytten og hans hunde. Hvor tit han end skød på dem, hunde han dog ingen...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
En Skrædder, Hans Peter Povlsen, som boede her oppe i Fattighuset i Nørreby, han har fortalt flere Gange, at i hans Læretid vilde han en Gang gå på Jagt her nede ved Jersore ud efter Skovhavet. Der var et Hus der ude ad, og det boede der en Kone i. Han gik så ud ad den Vej efter Huset, og det første han så, det var en Hare. Han skød på den, lige til den...
En Kone nede i Klakring Vesterskov gik en Dag ude på Marken og flyt hendes Køer. Da kom der en Hare og sprang op på hende, og det gjorde den en 3 Gange. Så greb hun efter den, men fangede den ikke. Nu satte hun efter den, og Haren løb, og Folk måtte ud at have Hold i hende og få hende hjem. Der blev nu sat nogle til at passe på hende. Hun havde sådan en...
Da jeg tjente på Nørballegård på Langeland vilde Køkkenpigen en Aften gå til sit Hjem, der lå en Fjerdingvej derfra. Vi var 4 Piger i alt på Gården, og så havde vi andre tre lovet at gå ud imod hende, når hun skulde tilbage. Vi gik også efter Aftalen, og så satte vi os i Vejgrøften tæt ud for en Kro, der kaldtes Fandens Kro, for at vente på hende. En af...
En mand så hver morgen, når han gik ud at fodre sine heste, en hare, der sprang ud af foderloen over den nederste dør. Han grundede længe over, hvad det vel kunde være, og fattede eudelig niistauke, da karen ingen hvid tip havde i halen. Han talte med sin nabo derom, og en morgen gik de begge ud i foderloen med en bosse, ladet med en sølvknap. Just som...
Møllerkarlen gik omme ved Stubbergårds sø og vilde skyde ænder. Men så kom der al tid en hare. Når de kom hjem, sagde møllerkonen: »I er da nogle sølle karle, her går [ og skyder og kommer aldrig med noget.« »Ja hvad, der kommer jo en hare, og den skyder vi efter, mon vi får aldrig haren.« Så siger hun: »Å, lad mig lade bøssen, når I vil te'u igjen.«...
For en 80 år siden gik en lille kone og var fårehøvre på Bøgsteel, de kaldte hende den bitte Rut. På gården boede en kammerjunker, der hed Qualen, og hans fader, som ejede den, boede nede i Holsten. Der var ikke uden en 14 dages tid imellem de sendte denher gamle kone til Ålborg at forrette ærender for dem. Hun gjente fårene ud om morgenen og spaserede...
Der var en karl, hvor jeg tjente i Hvilested, Fredsted, Starup, han skulde en dag ud på Osteriodden at gjærde. Men der ude løb næsten alle tider en hare, og den vilde ikke vige for noget menneske. En anden karl havde skudt efter den med sølv, og det var kjendt endnu, for benet, der havde været i stykker, var blåt. Lav nu karlen gik og gjærdedo, kom haren...
I vænget uden for Mosegård i SkaJkcndrup stod i sin tid en stor ask, og i den boede en tiebenet hare, som man mente der vogtede på en skat, der var skjult under træet. Om aftenen brændte der tit lys, og det ledte da folk, som færdedes over marken, vild, hvorfor man skulde vogte sig for at komme der ved nattetider. Mosegårdmanden blev en aften vild...
