Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
87 results
Danish Keywords: hare
Et sted i Særslev på Mors havde de sådan ulykke på deres køer, de vilde kaste kalvene, og der var aldrig lykke med deres kohold. Visse morgener kunde pigerne komme, og der var s!et ingen mælk at få af dem. Så rejste manden til den kloge kone i Himmerland og vilde have råd. Han fortæller jo det hele, som det var. Ja, det var ganske rigtig, siger konen,...
da.etk.DS_07_0_01390
100 I Bjerby lever endnu en kone, der af og til sees som en hare. En dreng så en aften i stalden en sådan i store træsko, og han blev så bange for den, at han end ikke turde sove i kammeret der ude. Andre har også set haren, men om den da har været i træsko, véd jeg ikke. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.DS_07_0_00100
Jens Knudsen her oppe i Langlund mølle han skød på en hare, te alt tovet det røg af den. Året efter da ser han haren igjen, han kunde godt kjende den, men da var den helt kridhvid. Søren Iversen, Præstbro.
da.etk.DS_07_0_00085
Der var også en mand, som havde fået sig en ny bøsse. En dag kom han så i skoven, og da gik der en hare, som var meget tam. Så løb han i hast hjem og hentede bøssen, og haren varder også endnu, da han kom tilbage. Nu fyrede han på den, men bøssen sprang i mange stumper og stykker, og så satte haren sig foran ham på rumpen og skrannegrinnede. J. M.
Min fader, der var fra Skarpsalling, fortalte om en kone dér, som var en heks. Han tjente netop i gården, hvor hun var, og hun sad tit ved kakkelovnen og lod, som hun sov, men da sagde hendes mand altid, at vi ikke måtte vække hende — da havde hun jo været heskjæftiget. Hun rendte og hoppede i folks haver i en hareskikkelse. Min bedstefader var god til...
Heksene på egnen syd for Mariager ynder meget at gå om i hareskikkelse. En mand i Dyrby, der gjærne gik på jagt, havde en tidlang al tid en hare i sin nærhed på sine jagtture, men han kunde hverken ramme den eller noget andet vildt, når deu var i nærheden. Endelig kom han da i tankerom, at det vist ikke var en rigtig hare, og så tog han en sølvknap og...
da.etk.DS_07_0_00281
I Møborg var der tro gårde, som hed Vester-, Oster- og Meld - Kvolsbæk. Der var min moder født, og hun har fortalt, at i Vester-Kvolsbæk mistede de et par kreaturer, og så troede folkene, at de var forgjort. De så en hare, der løb over marken, og troede, at det var heksen. Så var der en god skytte, der hed Per Smed, ham snakkede de til, at han skulde...
da.etk.DS_07_0_00107
Pape på Kvistrup var så god en skytte, at han skød aldrig fejl, og kunde skyde alt det, han pegte ad. En dag traf han på en hare i Gimsing Jælled og forfulgte den den hele dag. Han skød 15 skud på den, men det var umulig at ramme den. Så troede han, at det var bossen, der var fejl ved, og gik ind i et hus for at få noget gjort ved den. Da han kom ud...
da.etk.DS_07_0_00091
Det var nede i Lamdrup, Lavendrup sogn, at nogle karle så en hare, som aldrig kunde være rigtig, men måtte være en heks. Det var omme i den lådne gyde, at to karle så den og forsøgte at skyde den, men det kunde de ikke. De skød sådan på den, at laddet røg af den og lå på vejen, men haren sprang op i hegnet og sad der et lille korn, så kom den igjen ned...
da.etk.DS_07_0_00082
Der fortaltes om en Kone i Lønborg, som døde for en lille halv Snes År siden, at hun kunde komme små Skaller på sin Stegepande, og når hun tog dem af igjen, så var det store Aborrer. En Smed i samme Sogn, der døde omtr. År 1900 i en ung Alder, dels på Grund af Drik og dels på Grund af anden Svaghed, mente fuldt og fast, at han var bleven forgjort af...
da.etk.DSnr_06_0_00544
Der var en fattig gammel kone i Horndrup, der gik og tiggede sig noget mælk i hendes krukke, og ved samme lejlighed kunde hun få sig nogle andre gjenstande tilfoden. Hun var skrap til at spå og kunde lidt hekseri. De så tit, når hun havde været ude på et eller andet strøg og havde fået hendes krukke forsynet med mælk, te den gik foran hende på vejen, og...
da.etk.DS_07_0_00022
Der boede for mange år siden en heks i en gård i Jebjærg, og hun kunde blandt andet stille to gafler op i eu bjælke og malke mælk af dem; hun kunde kurere kreaturer, n'r de havde fået skarn i dem, og hun kuude omskabe sig i mange forskjellige dyrs lignelse. Hele byen frygtede bende, men ingen turde sætte sig op mod hende. Så boede der en gammel Nordmand...
da.etk.DS_07_0_00283
Til Bærtel Overgårds i Krejlijærg var der en hare, som løb i deres gård så tit, og de kunde ikke forstå, hvad det skulde betyde. En dag blev folkene enige om at ville prøve at tage den i et hjørne. Men da de nu kom til at skjelte efter den, var der en gammel husholderske med, og hun tvivlede nok på, hvem det var, så da den kom lige smuttende om ved...
I Gottenborg i Tern sogn var en kone, der hed Else, hendes mand ejede et hus, hvor de kunde have eu ko. Så havde han sagt, at huu ikke måtte give mælk hen. Men da kommer der en kone inde fra Tern, de kaldte Store-Karen, hun kunde hekse og var ikke rele, og huu vilde have noget mælk. Else giver hende også i hendes kande og sætter det på en standkiste. Der...
da.etk.DS_07_0_01358
»Jomfruen på slottet« kaldes en kvinde i Jandrup ved navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i heksekunster. Da hun var ti år, kom hun til at tjene hos Benneds, og de havde en dag lagt to skjæpper boghvede ind i ovnen til tørring, efter at de havde bagt. Men da de kom for at tage boghveden ud, var den borte. Ved undersøgelsen viste det sig, at...
da.etk.DS_07_0_00486
Der levede i begyndelsen af dette århundrede tre troldhekse i Kværndrup by, sagde man. Der boede nemlig én i hver byende og én i midten. I den sydlige byende boede Haren Skjernings, i midten boede Maren Ottens og i norden byende var Karen Lavse. Af disse tre var Maren Skjernings mest frygtet for sine skarnsstykker. Der fortælles således om eu mand, der...
da.etk.DS_07_0_01044
To øvede skytter gik en morgen på jagt i Funder Nørhede, og som de går aller bedst, løber der en hare uden mindste augest forbi dem. Den ene jæger skød straks på den, og ramte den også så vel, at haren slog en kuldbøtte, men rejste sig igjen ufortøvet og løb uskadt videre. Da den anden så dette, mærkede han straks, at der var noget galskab der ved, og...
Hvor det var, det véd a ikke, men det var da i en Gård, der vilde Køerne ikke give Mælk. De blev malkede for dem, og da Folkene så tit havde set en Hare rende over Gården, så mente de jo strags, det var en, der havde forgjort sig, og de prøvede nu at skyde den, men det kunde de ikke. En Dag skar de så en Sølvknap i Stykker og lagde Stumperne af den i...
En Hare havde sit stadige Ophold omkring ved Herregården Broløkke på Langeland, og alle mente, at der var noget sært ved den. Den var også tit inde i Gården, og når Herskabet kom kj ørende for Døren, kom den altid hen til Vognen og sprang somme Tider op på Vogntrinet og kikkede ind i Vognen. Kusken sagde da: »Nå, nå, der har du ikke noget at gjøre.« Der...
da.etk.DSnr_06_0_00481
Sinedc-Jalcob i Blære havde til smedje et bitte torvehus, der var gravet ind i en brink, og en kampesten til ambolt. Han havde en søn, der boede i Giver og kaldtes Gywersnieden. »Han æ Fanen regier mæ så dogtig, te han ka swæjjs en uldcoel.« Der vilde gå harer i hans kål, men så skød han på én af dem med en sølvknap, og så blev det til en gammel...
230