Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Ajstrup ved Brønderslev var der en heks, der tog en mands mælk ved at malke af sine strømpebånd. Da heksen tit løb ved gården som en hare, gav Hals Præst det råd, at hun skulde skydes med en sølvknap. Så en aften blev haren skudt, så det ene ben slæbte efter, og næste dag var heksen til sengs og havde brækket et lår. Hun sagde, hun var falden ude ved...
I Plovstrup levede en gang en heks, der blandt andet kunde skabe sig om til en hare. og da kunde ingen kugler bide på hende. Men en gang fik en mand, der nok anede, hvem det var, i sinde at skyde på hende med en sølvknap. Haren blev såret i benet og lob ind i heksens hus og op på loftet. Da manden kom der op, befandt heksen sig ganske rigtig deroppe, og...
I Overlade var der en garnmel heks, som gik og forheksede deres grise og deres kreaturer, så de blev syge. Så gik der en hare og var så tålig, og Per Overlade prøvede på at fyre flere skud på den om aftenen, men kunde ikke rammeden, og den listede sig så stille væk. Så fik han en sølvknap i bossen og skod. Haren blev straks væk, og han vidste ikke, hvor...
Der var en klog Kone i Fåborg, hun havde Cyprianus og kunde skabe sig om til en Hare. Til sidst blev der så mange Harer der ude på Marken, te de gik og bed Hjordedrengene i Benene, og de kunde ikke være for dem. Ingen kunde skyde dem, og der var endda mange, der prøvede det. Så var der én, der lagde en Sølvknap i en Bøsse, og med den skød han den kloge...
På korsvejen i Smedstrup, G adbjærg sogn, har mange gamle folk set en trebenet hare gå og sjokke om. En gang var der en mand, som skød på haren med eu sølvknap. Den faldt også, men da han kom hen til stedet, lå der kun eu bunke pjalter. Fra det øjeblik af var der en gammel kone i Esterbølle, som måtte gå ved krykker, da hendes ene ben var itu. Hun havde...
På en gård her i nærheden var der for en ti år siden en hare, som lob der om aftenen i længere tid. Det var især konen, den løb efter, når hun kom ud, hun kunde næsten ikke vise sig, uden at haren var der. Så vilde folkene prøve at fange den; men det kunde de ikke. En gang havde de nær fået fat i halen af den, en anden gang skød de efter den, men havde...
Min fader, der var fra Skarpsalling, fortalte om en kone dér, som var en heks. Han tjente netop i gården, hvor hun var, og hun sad tit ved kakkelovnen og lod, som hun sov, men da sagde hendes mand altid, at vi ikke måtte vække hende da havde hun jo været heskjæftiget. Hun rendte og hoppede i folks haver i en hareskikkelse. Min bedstefader var god til...
Heksene på egnen syd for Mariager ynder meget at gå om i hareskikkelse. En mand i Dyrby, der gjærne gik på jagt, havde en tidlang al tid en hare i sin nærhed på sine jagtture, men han kunde hverken ramme den eller noget andet vildt, når deu var i nærheden. Endelig kom han da i tankerom, at det vist ikke var en rigtig hare, og så tog han en sølvknap og...
Der var en fattig gammel kone i Horndrup, der gik og tiggede sig noget mælk i hendes krukke, og ved samme lejlighed kunde hun få sig nogle andre gjenstande tilfoden. Hun var skrap til at spå og kunde lidt hekseri. De så tit, når hun havde været ude på et eller andet strøg og havde fået hendes krukke forsynet med mælk, te den gik foran hende på vejen, og...
Der boede for mange år siden en heks i en gård i Jebjærg, og hun kunde blandt andet stille to gafler op i eu bjælke og malke mælk af dem; hun kunde kurere kreaturer, n'r de havde fået skarn i dem, og hun kuude omskabe sig i mange forskjellige dyrs lignelse. Hele byen frygtede bende, men ingen turde sætte sig op mod hende. Så boede der en gammel Nordmand...
»Jomfruen på slottet« kaldes en kvinde i Jandrup ved navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i heksekunster. Da hun var ti år, kom hun til at tjene hos Benneds, og de havde en dag lagt to skjæpper boghvede ind i ovnen til tørring, efter at de havde bagt. Men da de kom for at tage boghveden ud, var den borte. Ved undersøgelsen viste det sig, at...
To øvede skytter gik en morgen på jagt i Funder Nørhede, og som de går aller bedst, løber der en hare uden mindste augest forbi dem. Den ene jæger skød straks på den, og ramte den også så vel, at haren slog en kuldbøtte, men rejste sig igjen ufortøvet og løb uskadt videre. Da den anden så dette, mærkede han straks, at der var noget galskab der ved, og...
Hvor det var, det véd a ikke, men det var da i en Gård, der vilde Køerne ikke give Mælk. De blev malkede for dem, og da Folkene så tit havde set en Hare rende over Gården, så mente de jo strags, det var en, der havde forgjort sig, og de prøvede nu at skyde den, men det kunde de ikke. En Dag skar de så en Sølvknap i Stykker og lagde Stumperne af den i...
Sinedc-Jalcob i Blære havde til smedje et bitte torvehus, der var gravet ind i en brink, og en kampesten til ambolt. Han havde en søn, der boede i Giver og kaldtes Gywersnieden. »Han æ Fanen regier mæ så dogtig, te han ka swæjjs en uldcoel.« Der vilde gå harer i hans kål, men så skød han på én af dem med en sølvknap, og så blev det til en gammel...
I Krogsgård jorte løb en hovedløs hare hver aften kl. 12. Der var mange, som prøvede på afskyde, men de kunde ikke. En gang, da det blev fortalt til den gamle Eas Kræmmer, sagde han: »Da skal a minsæl nok skyde den.« Han tog da en sølvknap og lagde i bøssen og skød på haren. Så forsvandt den, og ingen har set den siden. Efter Ane Joens. N. P. O.
I Jedsted og Vilslev boede to koner, der gik for at være hekse. De skabte sig jævnlig om til harer, og når skytten fra Kjærgård'gik på jagt og kom ud til udgrøfterne (det højere land mellem havet og engene), traf han jævnlig disse harer derude, og de drillede og^æggede stadig både skytten og hans hunde. Hvor tit han end skød på dem, hunde han dog ingen...
En mand så hver morgen, når han gik ud at fodre sine heste, en hare, der sprang ud af foderloen over den nederste dør. Han grundede længe over, hvad det vel kunde være, og fattede eudelig niistauke, da karen ingen hvid tip havde i halen. Han talte med sin nabo derom, og en morgen gik de begge ud i foderloen med en bosse, ladet med en sølvknap. Just som...
Ane Trøglborgs Fader, Jens Pedersen fra Amlund, han har fortalt efter hans Fader, der boede i Sebberup ved Løsning Station, at han en Dag kom til at se ud af Vinduet ud i Haven, og da så han en Krage sidde i et Træ. Så tog han sin Bøsse og skød efter den, men ramte ikke. Han kommer da ind til Konen, som sad i Stuen, og hun siger: »Nu sidder der en Hare...
En gammel Mand, der boede i vort Aftægtshus, fortalte, at der i hans unge Dage boede en Herremand på Raminsgård, som jog en Kone bort fra Gården, fordi det var blevet opdaget, at hun kunde hegse. Hun havde jo haft Tjeneste der, men nu byggede hun sig et Hus i den Skov, vi kalder Lundskoven. Når han så red derud på Jagt, løb der en Hare bag efter ham, og...
Det traf sig ved en udflyttergård til Nimtojt, at harerne var så slemme ved deres kål i haven. Navnlig var der en stor hare, som de særlig lagde mærke til. Den kom der hver eneste aften, og der var udsigt til, at alle deres kål skulde fortæres. Det var de kjede af, og mandens søn, som var en dygtig skytte, besluttede at skyde den. Når han lagde an, satte...
