Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Åby i Særslev havde på hans gamle dage fået degnen Loves enke til husholderske. De kunde nu ikke altid komme til rette, og da de så en dag mødtes nede ved præstens skov, kom de i klammeri med hinanden. Hun fløj på ham og slog ham, og han var den gang hen ved de firs, så han kunde intet modværge gjøre. Men da han så råbte om hjælp, og hun mærkede,...
Den gamle skrædder Peder Mand i Bislev gik undertiden til Nibe. En forvalter på Lundbæk, der hed Munk, vilde gjøre nar ad ham, og Peder Mand hævnede sig ved at sende ham følgende gjældsfordring på vers: Og hør du, Munk, som går så strunk og kan så herlig prale, jeg syed' en vest, som står til rest, dem kan du mig betale. Peder Mand. Sml. Ålborg...
Der er en mand i Lyngby sogn, de kalder Døve-K*-æn, men han er ikke mere døv end et andet menneske. Det navn har han fået på følgende måde. Hans faders moder var kommen i tanker om at ville gjøre hendes søn fri for kongens tjeneste, han hed ellers Kræn Kusk, og så gik hun ned til en prokurator Vesterby i Hjørring og rådførte sig med ham. Han rådede hende...
Peder Frederiksen her i Astrup har fortalt mig, at da han i 1850 var kommen hjem fra krigen, traf det sig en dag, han var her inde i byen, at ungdommen var ved at springe buk på pladsen her uden for min butik. Da han nu havde set på løjerne en tid, sagde han til nogle andre, som stod der, om de vilde slå et væddemål med ham om, at han kunde springe over...
Ved kartegilder blev karlene budt med om aftenen af hver sin gode ven, som sørgede for at få dem med, og så blev de tilhobe, både karle og piger, beværtede med æblekager. En gang havde vi bagt en hel grydefuld af æblekager og sat dem ude i skorstenen. Et par karle, som ikke var blevne budt, og derover var blevne fornærmede, besluttede at hævne sig. De...
Hvor det nuværende Frederiksgave nu ligger, var der i gammel tid en herregård, som hed Uagenskov. Der fortælles, at om aftenen, før tærskeladen på Hagenskov skulde rejses, kom bygmesteren og mestersvenden i trætte. Om natten gik mestersvenden hen og byttede stolperne om, som var lagt til rette, for at hævne sig, og da de så dagen efter skulde til at...
Peder Andoison kunde hnske Niels Jespersen på Hogholt, der var en ligefrem tyran mod bonderne. Hans sædvanlige prygleredskab var en stor knortekjæp, der ofte brugtes både til mænd og kvinder. En dag havde ban i gårdens mødding tildelt en stor dreng fra en af Stensbækgårdene 15 slag af kjæppen i faderens påsyn, uden at denne turde lægge sig imellem. Da...
Når man hader fårekyllingerne (o: er dem fjendsk) vil de hævne sig. Postbud Pedersen, Fredericia.
Mens pastor Cramer var præst i Vejlby i Sønder herred, var der begyndt at blive lidt lidt opvækkelse i hans menighed, og navnlig i Homå by var ikke så få blevne vakte. Så traf det sig, at en bosiddende mand af de vakte dode, og præsten skulde naturligvis tale over ham. Da han træder ind i lighuset, står der en anden gammel troende mand og holder en tale...
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude...
Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok. Så siger præsten til sin...
Der var en kræmmer, der gik inde i Salling, han hed Ib. Så blev han overfalden af to røvere. Han bad dem så mindelig om at blive fri, og da de nu ikke vilde høre ham, siger han til dem: I bliver røbede, det skal nok blive hævnet. Ja, hvem skulde røbe dem? I det samme fløj der så mange myg. Så siger han: Om det er aldrig andet end de myg, så skal de...
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
Der boede en mand lige sydvest for Hviclbjærg kirke, og hans køer blev malkede om natten. Så kom han jo i tanker om at ville have det undersøgt, hvem det var, og han render da ud en nat i hans indreklæder. Da sad der også én og malkede. Han spørger den nu om, hvem det er. Det er den sølle An' Dynbo, svarer det. Men efter gammel snak var det nu ikke...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
Der var en præst et sted, han havde den slemme skik, at han vilde sulte sine folk, og så gik han endda hver aften op i kirken, knælede ned for alteret og sagde: "Gud, vær mig synder nådig," for han vidste jo nok, det var en stor synd, han gjorde sig skyldig i. Så havde han en stor hyrdedreng, der finder på at gå op i kirken en aften for præsten og sætte...
Tommeret til de store svære lader på Bruninggård, Timgård og Voldbjærg, der er meget svært egetømmer, blev hugget til i Norge, så det var færdigt at rejse, når det kom til sit bestemmelsessted. Svenden, som havde hugget tommeret, måtte ikke komme med her ned for at samle det, da mesteren mente, at når det var numret, kunde han selv samle det; men for at...
Helvedes-Skrædderen var fra Midtfyen, og han kom tit herned. Hos en Gårdmand, der hed Rasmus Bo, kunde de ikke få Smør, og så hentede de Helvedes-Skrædderen. Da han nu har fået det rettet, så siger han til Manden: »Men det er ikke det værste, dine Heste er klippede.« »Det er Løgn,« sagde Rasmus Bo. »Det er sandt,« og han gjentog det tre Gange, at de...
Præstekonen Madam Busch på Avernakø blev sindssvag, og Folk troede, at hun var bleven forhegset. Der var en slem Kone i Byen, der boede i et Hus ved Siden af Kirken og gik under Navnet Hegsen, og hende troede de til det. Folkene på Øen blev så ved at holde det med Præsten, at han skulde soge Råd hos Jokum. Han stod længe imod, men da Konen blev...
