Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra Nøn-e herred tager de til Grønne med grin å kjør hjem med latter.
Når man drømmer om grønt (gfønne træer eller grønne enge), vil der snart dø én i familien. T. Kr., Ann. .i.
Når hasselskræppen (den grønne lovfro) skræpper i træerne, far vi visselig regn. Henrik Jensen.
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
En, der hængte sig i Stovbygård, hun blev begravet i et tremarksskjel i Stovby hede. Der er endnu på stedet en grøn knot. Kristen Mortensen, Vejsmark.
Et Brev: Allerslev d. 4de Juli 1892. Gode Venner! Jeg sender eder herved 3 Sæt Bånd til eders Datter, og hun skal have et om Halsen og et om Livet og bindes sammen foran på Brystet, og hun skal skifte med dem hver 9de Dag. Når hun har det sidste Sæt på, ønsker jeg at høre fra eder. Trådene sættes der 3 af hver Morgen og Aften på det Sted, hvor hun...
Råd for Blegsot. Jeg lægger mig ned på Jord den grønne, og skuer op mod Himlen den skjønne, jeg rækker mig og strækker mig for Blegsot, for Gulsot, for Svindsot. I Navn G. F. G. S. G. H. A. Tilsagt af Sognefogdens Kone i Hygum ved Vejle Frederikke Olesdatter. Kollerup S., Tørrild H. Skrædder Davidsens Kone i Vinding.
Et Snup øster for Møllen her nede boede Peter Damsgårds Fader, han hed Per Damsgård og var berygtet for en rigtig Pulverhegs. De havde en temmelig stor Fåreflok i Grøntoft, og det var om Foråret, Fårene begyndte at komme ud, da begyndte der at dø af dem, og det var fra den allerbedste Ende, én og to og tre om Dagen, og det var lige så rask. Per Grøntoft...
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I...
Det var det År, a gik til Præst, da bliver det galt i Gården Stejlbjærg, sådan om Efteråret efter at Køerne var bunden ind. De kunde ikke få Smør, og så troede de jo, det skyldtes Foderet. Der var ikke så lidt Mælk, men der kunde aldrig blive Smør, ihvor længe de kjærnede, og til sidst stod det helt som ud af Kjærnen, når de havde kjærnet allerlængst,...
Lige her øster på i Marken har vi en Skovkrog, og på den ene Side er der en lang Stribbel Skov, der hører Gården til, men på den anden Side er Kabbelsløkke, der hører til Jørgen Hartvigs Gård. A har nu altid været sikker til at skyde og haft Lyst til Jagten, og så en Aften lige i Mørkningen det er nu mange År siden sådan ved Sommertid går a derop...
Som Knægt så a en Gang nogle Kunster nede ved Lindeballe Kro. Der var en Mand, der rejste omkring og viste det. Der lå et langt Stykke Træ, og det krøb han igjennem. Vi stod og så på det. Men så i det samme kom der en Pige med en stor Ville Hø i hendes Forklæde, og hun sagde: »Er I ikke klogere, kan I ikke se, han kryber oven på det.« Så blev Manden gal...
De havde Tro om Thomas Jennet, at han kunde hegse. Den Gang han kjøbte Kristen Andersens Sted i Knivsborg til sin Søn, og de skulde have det skrevet og have Kræn Andersens Aftægt bestemt, var han jo med, men så bandt han Munden af Kræsten, så han kunde ikke sige, hvor meget han vilde have. For Resten var den gamle Kræn Andersen meget overtroisk, og han...
Når man vil vise igjen, så tager man et ny gjort Hønseæg og omvikler det med grøn Silke. Dernæst kaster man det på Ilden i Tyvens Navn, så må han komme med det igjen; han har ingen Ro, førend han kommer med det. Hans Rej, Musse. Musse S., Musse H.
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
Der er en Gård i Astrup, de kalder Skoven. Der havde de en Søn, og det var i de Tider, da Børnekopperne grasserede så stærkt mange Steder. Sønnen var nu så dygtig til Jagten, og der var tit Jagt i Skovene der omkring. Når de så var ude på Klapjagt, så havde han altid Held med sig, og alt det, han pegte på, det faldt. Men så får han Kopperne, og de var jo...
da.etk.DSnr_06_0_00243
Der er en Mark i Hejls, hvor det spøger, og det kommer af, at en Mand en Gang har tilranet sig den Mark ved en falsk Ed. Marken var den Gang bevogset med Skov, og han skulde påvise Grændseskjellet imellem sig og sin Nabo. Men da han er kommen ud på Marken, som de stredes om, svor han på, at nu stod han under sit eget Løv og på sin egen Jord, og Skoven...
Der var en gammel Gårdmand i Torsied, der hed Jeppe Lassen, han havde en stor Gård og havde 19 Børn, for han var gift anden eller tredje Gang. Banksmeden havde 20 Børn, og han (Lassen) vilde også nok have drevet det så vidt, at han kunde have fået det tyvende, men det fik han nu ikke. Så døde han og gik igjen, og de så ham flere Gange. Han gik og puslede...
Niels Kusk fortalte, at han havde set én ride på en hvid Hest på den grønne Vej oppe ved Bedsted Kirke, og han har også set én gå og flytte en Skj eisten der. De mente, det var en Præst. Vejen går nu ikke bestemt på det Sted alene, hvor den gjør Skjel. Bedsted S., Hassing H. Karen Marie Nielsen, Bedsted.
Der går en hvid Jomfru på Engelsholm og ude i Dyrehaven ad den Sti, der går efter Møllen til. Hun ønskede sig, mens hun levede, at når hun måtte få den Del af Skoven, der er ved den ene Side af Vejen, som går igjennem den, og så det ene af Tårnene, så brød hun sig ikke om andet Himmerig. Så kom hun til at gå igjen. Der var en Bly tækker på Gården, de...
