Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en bondegård på Sletten sad en søndag formiddag busmoderen og karlen Peder ene hjemme. Karlen havde et dårligt ben, og alle de andre var i kirke. Så siger konen til Peder: Du vaj, jæ boller så mø a å fomåne, Pajr. Peder: Ja vaj. de ska du geer nmv. Konen: Allefost ska du howse på ham, dæ hå skavt dæj, du vaj nåk, vem de er: vaj du'dde? Peder:...
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
da.etk.JAT_06_0_00230
Der var én på Lille-Hammer gård, der kaldtes Per Kræsten, han var stenkløver af profession, men var tillige lidt sær i det, stammede meget og sagde pidde til næsten hvert ord. Hans fader havde ejet gården før ham. En dag, han stod og huggede et vandtrug, kom der én forbi og spurgte om, hvad det kunde tage, Kau det tage en ræv? Nej, en ka ta ta en...
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene...
Der var en gammel post, som gik fra Fur til Skive efter postsager, han var så udmærket til at sætte folks nysgjerrighed på prøve, og det passede netop godt til Furboerne, for der var ikke så nysgjerrige folk til, som dem. Hørte han så ikke noget nyt på hans tur. ja, så lavede han noget, for ikke at være helt bar, når han kom tilbage. En gang gik det ham...
De war Pe Broit' fræ Kletmøler, han haj en skuud, å di war hir man m<æ-en. Så akred di uden får A^er kanal om æ arøten, få di ku et kom end får æ strør, å da kuler bon op mæ en stårm om æ næt, å dæ blywer en swær sø, så æ skuud bon kantred. Di tra mærød war i-en, da hon kam i la, mæn dæfi sist a-étæm kam it få de føst. Hans mouer wil absolut ha...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Walkummen hjem 1! a ha et sit dæ siin i goer 2. Du gor imæld 3, 4 å slajre 5, go no end 6 a bestel nood 7 fa fojen 8. Guj hjælp mæ 9 å dæ mæ 10; i muen 11 skal a tæsk da^ 12. så do skal e^ kryyv 13 fræ mi fædder 14. De buur mæ 15 å go te kroers 16 mæn do gor 17 å dreArer 18 å sladrer 19, te Dæwlen søÆer i dæ 20. H. P. Nielsen, Sejling.
Der var en mand og en kone, de kunde ikke komme til rette, for konen gik for meget i byen, og slem var hun også til flasken. Så var det en dag, da hun kommer hjem fra hendes bytur, og da var han ikke god og gav noget af munden. Men nu stod han lige inde i fårehuset og lagde tøjrene på fårene de havde akkurat tyve - og så talte han dem i det samme for...
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
De wa jæw gå^ far mane or siin, da æ hæremæn rajj øwer a bener, da bowed dær en hærema" àp i Wajjsttir i g i Ty, å do war sø'en en faskrækelig ugudele menisk. Han wil rå øwer all falk. De war yæn gå^, da kam en faårtoj sæjjlen, á dæn fæk han åse å s', å så stræbt han å fæk nower falk samelt sawel, å så rowed di ud te-en. a de war jæne heddneqer, dær war...
Lise soor kwenet war enn om æterored, så wa dær ed hæ/n læqer. Di ku knap nåk fo entihøest, å booghweed de mot di kjo hyæm po tåwten å sjæl pas åpo- et, dæ war ed tanker om å nål kreatwrern åå et dær und. Sa hæn o ætemæjen så sku dræven hæn å lied om ki/ern, å så fan di dæm somm ti hes å soram ti hæær, å somm ti wa di rent væk, så di kam ed hjæm dæn næt....
Dæ war en Goorman i Såltom, som di kålt Nils Juensen, han hå en stuer Går, mæn ålteng jik tebåg få ham, få han hå alitier såent en stuer Wånnhæld. Han war fææsted te Longår, å så trak han i hans pææn Klæer jæn Da å wild go dæråp å sæj sæ Gårren frå. Lissom han sto å wa farre, kam dær en Fenlap en, han wild ha Låw te å leg dær om Nætten. Så seer han te...
Dæ va tow Mænd, dæn jænn va fatte å dænd anden va rig. Mæn så skæjj et, te dænd fatte blew rig, å dænd rig blew fatte. Så døø di bægge tow, å no klæmt et o å spøøg o di hiir falkes marker om æ nætt. Endele tow en Kåel Mued te sæ å gik dæhæn. Da rænd dænd riig åp å nier å råvt: »Sæt rejte Skjæl, sæt hier, sæt dæær!« å dænd anden swåår: »Æ Skjæl æ sat, som...
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var...
Få manne hunder Oer sinn, får Lenndbjærre Goer i Øllgo håd fåt si Nawn, da kam dær så møj en hæslig Lenndwårm å låå sæ ronden om æ Goer å truet mæj å læg bowde dænd å hejele æ Ommæjn oø. I djær stower Betryk bløw æ Falk da kjæend dænd Rå, te di skuld foø en Tyr åp ve jænne soed Mjælk i trej Oer å så prøww á læ en tæj et åp mæ æ Utysk. De gjoor di åw. Æ...
I mand hær i bei, di kaldt Jæus Hawwkrog, han wa we å stev måldt. Så tænd han ild po kjællen, å da han no wa we å brænd a mæ lånnghalm, så kam dæ jet a fruentemeren op o låwte å så, te dær wa såen i fårfærele reg die op. Dænd gang di så skuld te å si ætter e, så har e tænd ild i flågen, som måelte lo åpo. De wa træflåger, di brugt dænd gang å læg måelte...
Dæ bløw føst bøgged en bette bette hyf i Hagebrow. Da dær wa no så låndt igjæmmel æ heje te bowe sier - de wa snåer dænd jænnest ste, dæ war fræ Mæ/rop å så te en kam he/el ne/ed te Dawwbjære, så kam dær jo somtier en ængkeld ræjsendes å lose/red. Mæn dænd ku no alder blyww dær te àå, få dæ wa så møj spøgels, å dæ kam fiir kåål hwa? næt bærend mæ en...
Kræn Skadhcdc i Bøvling fortæller følgende: Pastcr Fowlcdc såå en aivtente mi ålldfåer, dæ wa kusk ve ham, te han skuld go åp i æ kjærk å he/jdt en bog, dæ lo o æ å/dtcr. Mæn han måt ved, te han ct snaked te nåwer, så håj han er nøj å væ væd får. Nå, mi ålldfåer gor så åp i æ kjærk, å da han korner dæær end, ær en fu/d a mendesker, å dæ stoer \æn ve æ...
