Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
Jens Tværmose fortæller: De wa je gang, mæ å mi ku en Kjæstine vi war und å feesk. Så håd vi liig feesket æ hiel næt å håd ingen tang fanget. Så så a liig te Kjæstrå: Hald æ bios let hywer åp. Så hårdt hun en så køt, te hon swæj bode mi hoer å mi skjæA; iW. Så fanged vi en oel så stotør, te en væjei liig sæjs pteend å syw fjærringspttend. å dænd wa så...
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene...
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Æ agger æ lonng, å æ træskur æ tonng, æ mælldmadder æ smo, å æ medassowwn æ fo, å ålldsamel jawer di o, en ska strææv å go, tejele åp å silde i sæng, te Fanden sku tejen i Tokhiict fa dræng. Gadbjærg.
Dawen æ lonng, å træskun æ tonng, mælldmaderen æ smo, å a hå få londt å go, tit for a ow en hæsselståk, ålder kan a bestell nåk, tiile åp å silde i seng, hier skuld da Fanden tien få dræng. Peder Johansen, Mos Sø.
Dæ va tow Mænd, dæn jænn va fatte å dænd anden va rig. Mæn så skæjj et, te dænd fatte blew rig, å dænd rig blew fatte. Så døø di bægge tow, å no klæmt et o å spøøg o di hiir falkes marker om æ nætt. Endele tow en Kåel Mued te sæ å gik dæhæn. Da rænd dænd riig åp å nier å råvt: »Sæt rejte Skjæl, sæt hier, sæt dæær!« å dænd anden swåår: »Æ Skjæl æ sat, som...
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var...
Få manne hunder Oer sinn, får Lenndbjærre Goer i Øllgo håd fåt si Nawn, da kam dær så møj en hæslig Lenndwårm å låå sæ ronden om æ Goer å truet mæj å læg bowde dænd å hejele æ Ommæjn oø. I djær stower Betryk bløw æ Falk da kjæend dænd Rå, te di skuld foø en Tyr åp ve jænne soed Mjælk i trej Oer å så prøww á læ en tæj et åp mæ æ Utysk. De gjoor di åw. Æ...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
Kræn Skadhcdc i Bøvling fortæller følgende: Pastcr Fowlcdc såå en aivtente mi ålldfåer, dæ wa kusk ve ham, te han skuld go åp i æ kjærk å he/jdt en bog, dæ lo o æ å/dtcr. Mæn han måt ved, te han ct snaked te nåwer, så håj han er nøj å væ væd får. Nå, mi ålldfåer gor så åp i æ kjærk, å da han korner dæær end, ær en fu/d a mendesker, å dæ stoer \æn ve æ...
Mi mues ålldfa han wa fræ Væng, å han hå fåtå/d, te dænd gang han wa en stue knæjt, da tendt dær en kåel te hans fåes, å han wa komen :å tiele åp jæ" muen å gån ujen få poten. Så so han ]æn, dæ kom kyerend mæ et grome stue læs gjasel, de wa så stue, te han haj ålde sit sJen et læs få. No wa dænd kJel alldti så rask po et, å så søø han: "Go muen, Fåånden!...
Æ bete kon noueren få gåri Mosbak i Øste-Brøjsle ær/ær i høw, di kalde Galebaki, å dize bløw tywen hongen å aje skit falk, næe di sku å-mæ lywe; å ne?e di så ha hongen dær en ti, så bløw di put nier i e hwål æ bete kon søjen å osten får i ej lawwning, di kalde Dammhåål. SJen omtrændt fæm hujer ål noueren å osten få dehæer Galebak dæe leger åse i høw, wi...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
A wa såen omentrændt en snes oer, da a kom te å tien o en mende goer i Awsby. Di hååd kon tåiv boen, de wa tåtc twelengdrænge, å di låå ennd i samm kawer som mæ. Jæn næt, a blow wååoen, æ k\kk wa såen omentrændt jæn, tæ»gker a, da seier a tkiv h/s, dæ bræænd hænn o en lelle bouer, dær wår ennd i samm kamer, di bræænd mæ såen en sceer bio skjaer. Da a...
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
Dæ wa en piig å en kåel bie fræ Toreng, dæ sku ri ui en åwten mæ njæ baster åp i Kalbe hie; di sku go loos om næten, de wa jo skik i di tie. Da di gek så hjæ?« ijæn, så k?m di te et b<#st åpo Kielsgo mark. Så sæje kålen: <Læ wås ta de, vi ka kom åp å rii, så ka vi snååre kom hjærø.» De blow di så eenig am. No gek di jo mæ bjæsleren åpo årmen, di...
Jæn gåwg stråånd dær en do hawwmand ve æ Vcecesteriiaw Hig uv får Huusby. Æ beborøerer i Huusby slu en kiist sarøel te ham å begrawer ham o æ kjæregor. Mæn han war alder så snor komen i æ jowr, får dæ blow saren en sanndknåg, te jæ?i ku hwærken si væj hælder stæjj. Så gik di te æ præst å spowwr om, huren di sku bær dæm ar, mæn han swåår å såi, te di sku...
Dær ær æn bestæmt do, te falkes howwder et kand sto fe/st, å de korner o, te Z7n han rier åp i æ skytjir mæ ålld hans to/ hunnd, å dæm ær dær søn æn forskrækelig renglen å raslen o, å dæfuer e ær, te æ howwder et kand sto %'st. Di sejer åse, te nér dær ær tow dår epo æn huws, dær kand læ sæ lok åp po æ udesii, så korner han dæærewd mæ alld hans hunnd, å...
