Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sleegfis: én, der snakker godt, men ikke mener af det; fissibroer, fissibråk, fiissihowes: af lignende betydning; liddiwaww: urede; slæfnæ?d: høvl til at glatte af med. også om mennesker; dyste: stente lidt vand på strygetøj, de hå ves ræjnet. Ja, dær æ kommen lissom en dyst, andensteds: å drost; han æjre: tager godt fat; bøwwarbed: arbejde, man skal...
Rakkerne skjærer altid et stykke af en hængt tyvs klæder. Dette kjøber folk på landet, som mener, at når de stryger deres heste dermed, så bliver de glatte. Jeg har talt med folk i Odense, som havde set rakkeren skjæro således stykker af en tyvs klæder, og da de spurgte, hvorfor han gjorde det, svarede han, at det var for at tørre hans hænder på. J. B.
Om den gamle tids fattigdom i Nordskov, llindsholmen, fortælles, at hver mand havde ikke råd til at kjobe sig et par støvler, og så skillingede de sammen og kjøbte i fællesskab et par støvlet. Man satte dem ved smedjen, hvor den mand, der skulde af by, da kunde hente dem om morgenen, og når han kom hjem, sætte dem på deres plads igjen. Men da støvlerne...
En kone knækkede bestandig det brune sukker med tænderne og spyttede det så ud i sukkerskålen, men da hun blev gammel, og tænderne ikke længere duede til det brug, svøbte hun sukkeret i forklædet og satte det i klemme i døren. Flere havde den skik at tage en knald sukker i munden til kaffe og the, og når de så havde drukket, spyttede de resten af...
Når man taber et stykko mad på gulvet, og det så falder med deu smurte side opad, får man en ren kone og omvendt. Chi\ Weiss.
Yi havde store åbne kakkelovnsskjøder inde i stuen, og selve kakkelovnene var satte op af mursten, og den øverste etage af gamle tagsten, nemlig skråningerne ind imod skorstenshullet. På skjødet lå skuutørvene og brændte, og dem sad kvindfolkene og arbejdede ved, men det var en tarvelig lysning, de gav fra dem. Så havde vi også dunnervoller at se ved....
Jeg omtalte ovenfor de to engelske orlogsskibe St. Georg og Defences stranding 1811, den første med 1100, og den anden med 700 mand, og vil nu fortælle lidt derom efter øjenvidner. Lille-juleaften og nat var det en rygende storm. Et lille norsk skib, ladet med tran, var i følge med de to linjeskibe og gjorde nødsignal, men de kunde eller vilde ikke...
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og...
Over kreaturerne brugte de også flettede rafter til at stængre med. De kjorte i skoven efter dem, og når de så havde fået fletværket i stand, lagde de grøntørv ovenpå, og så blev der klinet efter med ler. Man døjede med at gå ovenpå sådant et loft. Jeg har også set sådant loft i et stuehus her nord henne. Skorstenene var af tråden (o: æltet) ler, som...
Når de var ved at kline, stod en pige indenfor og en anden pige udenfor, og så smækkede de ler ind med hænderne og vred nogle halmvrejer og stoppede ind hist og her, hvor der var plads. Det var for at styrkne muren. Leret var æltet af heste. Så havde de en skræer til at skræer leret med, det vil sige: glatte muren. Det var et fladt stykke fjæl med en...
Vandet har kunnet gå helt ind sønden for Byen her, og der ude i Misthusum var der tit Vandflod. En Mand der ude fra var en Dag taget til Mølle i Brøns, det var den Gang den eneste Mølle her i Egnen, og den havde Mølletvang. Lav han nu var der, kom Floden, og han kunde ikke komme tilbage for det første. Vandet forte en stor Del Indbo og andre Sager med...
En Dag kom der en Ellepige op i en Gård ude i deres Bryggers og sagde til Husets Datter, om hun kunde ikke låne en Kam og glatte hendes Hår med. Der var en Karl, hun vilde så gjærne have, og ham kunde hun blive gift med, når hun kunde få en kristen Kam og glatte Håret med. Hvis hun vilde låne hende den, skulde hun få Lov at se, den Dag de skulde have...
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
Der var bjærgfolk i Sandalsbjærg, og de slog kister i låse. Der er en stenbro, som kaldes Dværgebroen over Ry å, et stykke nord for den bro, der er lige ud for Toftgård. Men den ligger så lavt i vandet, at man går i til knæerne, når man triner over på den. Det er dog farligt, da stenene er så glatte, og der er et forfærdeligt høl sonden for. En dreng,...
