Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
128 datasets found
Danish Keywords: gjemme
Han bar tyet sig en ny klædning: anskaffet den' de æ så æsselt: forskrækkeligt; hun er så nil: om den, der er let at fornærme; vandslap: vandmand; æ flæsk æ galstre: om den ejendommelige lidt harske smag, flæsk bar, når det bliver gjemt længe-, Pe Nit: Ole Lukøje; kroogmand: en person, der opholder sig i vandet, og som man ræder børn med; Jakob Låjj: én,...
I pastor Kjærs tid blev begravelsen ryddet, der er under gulvet i Skjødstriq) kirke, og ligene blev jordet på kirkegården, men nogle knogler af ligene tog præsten ned i præstegården og gjcmte på loftet. Siden brugte madammen ligkjælderen til at gjemme hendes æbler i, og så skulde en pige, som hed Karen Koldbæks, gå op om aftenen og hente af æblerne, når...
da.etk.JAT_06_0_00516
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man “Lange-Maren”, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
da.etk.JAT_06_0_00103
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
Der var en mand i Langkjær i Brande, han var så udmærket til at drive løjer. Det var i den tid, da folk ikke måtte brænde brændevin, og de vilde gjemme for betjentene, hvad de brugte til det. En dag kom betjentene, da de netop var ved at brænde i mit hjem. Så får denher mand nogle torv samlet sammen i en pose og rendte med dem på nakken ud i mosen, og...
På Flamsted hede boede der en mand, de kaldte Sallingboen. Han blev en gang mistænkt for at have taget noget polse i Flamsted, men det var ikke den forste gang, han var mistænkt for sligt, det borte næsten til dagens orden. Folkene søgte altså derhen, når noget var stjålet, for at efterse hans gjemmer. Men polsen fandt de ikke. Han kom da til Bælum for...
Ligstrå skulde brændes. Lysene, der stod og brændte for liget ved begravelsen, skulde gjemmes, for de var lægende for sår. J. M. Tind.
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Til skagegilder skulde vi også pyntes og have lin på og ligge med det om natten før. Vi tik ollebrød og finker til davre, og så begyndte vi at skage og sang til arbejdet. En gang imellem kom de ud og beværtede os med vafler og goderåd. Til middag fik vi suppe, for de havde slagtet et lam til det. Lige over middag skulde vi ud at gjøre lidt kommers. Vi...
Kartegilder var altid om aftningen. Vi var jo mange piger her i byen, og så samledes vi så ét sted og så et andet og hjalp hinanden med at karte ulden, det var mere morsomt end at sidde ene over det. Først blev vi opvartede med vafler Og gode råd og mjød. Siden hen ved midnat fik vi suppe og steg eller og sødsuppe og klipfisk. Så kartede vi igjen til kl....
da.etk.JAT_04_0_00091
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
Finder man en firklover, sætter.man den i sit hovedtøj og får da ikke hovedpine. jørg. H.
Når to lægger et stykke linned sammen, og den ene kan få det til at passe bestemt, har den en lige (?) kjæreste. Ane Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00306
Lars Buus på Ørumgård ved Randers var meget bekjendt i sin tid. Han levede af studehandel og kjøbte magre stude op alle vegne, drev dem så igjonnem hele Jylland og solgte dem i Holsten. Den rejse foretog han en gang om året, fulgte med studene der ud og kjørte vejen tilbage. Sine penge havde han i en kat, som han havde spændt om livet, Det var et bælte...
da.etk.JAT_02_0_00248
En gang havde mig og en anden mand af byen, Toger i Bostrup, været til Vorbasse marked, og vi kom silde hjem. Næste dag skulde vi til hove ved Nørholm, og så skulde vi slå sivvi. Vi slog så mange, at vi kunde lige ligge og sove i, og sa spiste vi vor mad og sov den hele dag. Ladefogden skulde komme og se, om vi bestilte noget, men han kom ikke. Da det...
Marmes æg kan gjemmes til næste påske. (Marie messe: 2. juli). M. Moller.
da.etk.JAT_01_0_01134
Majmånedsregn går ikke i forrådnelse, den kan altså gjemmes så længe, det skal van-e. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_01_0_00891
Den mælk, der malkes Bartholomæi dag, skal man se at fa kjærnet smør af. Dette skal man gjemme året rundt, da der er lægedom derved. Skallerup, Th. Nybo.
da.etk.JAT_01_0_00789
Bugsø herreds folk havde det kun smat med brænde og hentede størstedelen deraf ovre i Sønderhald ben-ed. Når de kom her til Tånq), hvor deres vej faldt igjennem, vandede de deres heste. Samtidig vilde de gjærne rane frugt af vore haver, for de havde ingen frugt den gang oppe i Rugsø. Så råbte byens drenge efter dem: “Di Rowsi knoot di skidder i djæ...
Pastor Lund i Lovens havde altid fiskerlag, og han mødte ved stranden hver morgen for at kige i piggen (enden af båden, hvor fisken gjemmes), om der var en god fangst, og mangen søndag morgen blev han stående der nede at vente på, at de kom i land, lige til han skulde i kirken. En sådan morgen spurgte han dem, hvor mange ål de havde taget i nat, og de...
10