Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en gård i Tved ved Fredericia havde de en tjenestedreng, som var meget forfalden til at spille kort. En aften var han kommen om i en nabogård, men da ingen vilde spille med ham den aften, så sad han og faldt i søvn på en stol ved kakkelovnen. Manden i gården havde været af by og kom nu hjem sammen med en anden mand. Han blev ærgerlig over at se drengen...
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
Han : Ildtang, månen, harve, tragt, fjervinge, plov, hammer, kurv, huggeblok, nogle, sav, kniv, vogn, vinter, sommer (nodig). Hun: Skuffe, dør, solen, tromle, potte, balle, tallerken, okse, jorden, dyne, flaske, gryde, høst, mælk, eddike. Intetkjøn: Hus, vand, ler, låg, gjærde, led, bræt, glas, fad, sul, træ, forår. Således på Moen. Ny kgl. saml. 721 b.
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
En karl fra Støvringgård skulde hento lægen i Banders, men da han var niisnøjet over at skulde kjore så sent kjorte han med ham (Moller), som det gjaldt om livet, Lægei beklagede sig til godsforvalteren over, at han var kommen s; hurtig af sted, og denne pålagde da karlen at kjore mere sindig tilbage. Han kjorte nu fod for fod og var af vognen og omme...
Den, der først klæder gjærde i.året, skal også forst klæde lig i det år. At klæde gjærde: hænge tøj ud til tørring. Ting i huset.
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
Der var både en rakker og en gjaller i Hvalløs. Rakkeren var en ærlig mand, men når han om hosten tjente hos min fader, sad han lige godt ved den ene ende af bordet for sig selv. Gjalleren var derimod en stor kjæltring. Han hed Ole Hestegjaller, og boede i et lille hus midt i Hvalløs by, rakkeren derimod på en bakke, og der var et helt gjærde af ene ben...
I Nørre- Snede ligger Hampen by, der består af tre gårde: Vestergård, Meldgård og Østergård. De var i gamle dage før udskiftningen trillinggarde, så stuehusene var sammenbyggede i én længe, udhusene gik ud derfra, og laden lå på den fjerde side. De havde en stor fælles gårdsplads, for så vidt ikke et stakit eller gjærde gjorde skjel. Den ene vestre gård...
Folketro om nytårsdag. 1. Den, der kommer forst til vandingen nytårsmorgen, får størst lykke i det nye år. Jørg. Hansen. 2. Er himlen rød nytårsmorgen, tyder det sorg, krig og uvejr i dette ar. Th. Jensen. 3. Når det var meget rødt i oster nytårsmorgen, som solen skulde stå op, så fik vi krig det år. Uglbølle. 4. Er solen rod på nytårsmorgen, betyder det...
I 1763 blev Stærke-Erik født i en by vesten for Kjøge, der hedder Svambjærg. Som dreng var han ude i en skov, og da blev luften på én gang meget sort, og en rytter kom ridende på en hest. omgiven af en mængde hunde, hvis gloende tunger hængte dem langt ud af halsen. De var spændte sammen i et kobbel, og bag efter rytteren kom en kvinde flagrende, som hed...
I et vådt År gror der Ildgræs nede i Kjæret, og hvis Kreaturerne får det i dem, så får de Ildsygen, og den er uhelbredelig. Det begynder i et Lår eller et andet Sted i Kroppen, og så stivner Blodet i dem. De kan ligge der nede i Kjæret og være døde, når Folkene kommer til dem. Sygdommen er ikke smitsom, og nu i de sidste År har vi ikke hørt noget til...
Voldermiser Aften plejer Troldene at holde Dands på Smediebanken på Strynø. Da det en Aften kom på Tale i et Selskab, tilbod Smeden at ville spille til Dandsen. Der blev vædet om det, for Selskabet mente ikke, han turde, og en Karl skulde holde sig i Nærheden for at se, at det gik rigtigt til. Smeden stillede sig så op ved Smedien og begyndte at spille,...
Nede ved Svaneke Havn boede en Mand i en stor Gård, og han havde påtaget sig at skaffe Arbejdere til at losse et stort Skib, der var kommet fra England, det var nemlig for stort til at komme ind i Havnen. Der var en meget stor Besætning, og Lasten var meget værdifuld. Manden vilde nu gjærne tjene en hel Del mere, end han kunde ved at losse, og det kunde...
Ovre på Hjarnø stod nogle gamle Tjørne midt inde i en Mark, som de smed Agersten ind til, og et sådant kaldes der en Gier (Gjærde). A talte med Manden om, hvorfor det var der, og om han ikke vilde have de Torn ryddede. »Nej, den skal bestemt stå i min Tid,« sagde han, og så fortalte han mig følgende. En gammel Sømand der fra Øen havde været til Orlogs en...
En Mand kom en Aften gående til Ørslevkloster Kirkegård. Ved Indgangen stod der en stor Hund, som havde et sært Udtryk i Øjnene, men han tænkte ikke noget videre over det, og gik ind på Kirkegården uden at betænke, at det netop var ved Midnatstid. Så snart han var kommen hen til et Gjærde der imellem Kirkegården og Vejen, da ser han tre Skikkelser komme...
En Gang fulgte jeg med min Moder en Aften fra Martofte og til Birkebjærg. Da vi kom i den Mark, der kaldes Savonmarken, da så vi et Lys på en Bakke, der hedder Strøjsbjærg og ligger oven for og øst for Skelenborgs Urtehave. Lyset kunde vel være omtrent ca. 4 Alen på Højden og Bredden, og det var blegt og stod lige så stille, som en kunde se et Lys stå i...
Hjulmand Rasmus Kristensen skulde en Efterårsaften for nogle År siden ned til en Mand, der boede et Stykke derfra. Han vilde da gå over en Løkke, da han var så godt kjendt i den, at han var vis på aldrig at kunne tage fejl. Hans gi. Fader rådede ham fra at gå derover, og da hans Kone også blev ved at råde ham fra det, blev han vred og sagde: »Om så den...
Der var en Ejer på Hvilsbjærggård, de kaldte ham æ Munk, og han var så hård og ond imod sine Hovbønder, navnlig overfor dem, der ikke kunde betale deres Afgifter. Så var det en Dag, han kom ned gjennem Byen, og der trådte han ind i en Hytte, hvor to Smådrenge var ene hjemme, og de sad på Gulvet og spiste Vælling af en Lergryde. Deres Forældre må...
