83 datasets found
Danish Keywords: gid
En gammel kone sad og så på, hendes søn spillede kort med en anden ungkarl. Ror hvert spil spurgte hun: -Hvem vandt nu?” Når de så sagde: “Det var jer søn”, så sagde hun: Nå, hvad. ja, én skal jo vinde, og én skal tabe . Blev der derimod sagt: “Det var den fremmede”, så sagde hun: “Gid Fanden had de kwåtspel”. Den kone har jeg kjendt, manden var dod, før...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
da.etk.JAT_06_0_00946
Mette Marie Jensdatter i Sundby på Mors fortæller: Min moder hed Ane Olesdatter og var fra Sperring i Ty, og hun var en stakkel i de sidste 30 år hun levede. Vi var så fattige, og hun gik og trak om landet for at få lidt til os børn. Det var et år, komet var blæst af, da havde vi ingen verdens ting at leve af andet end vikkemel og kåjjmell, som vi lavede...
da.etk.JAT_06_0_00915
På det nordvesthjørne af Daler kirkegård er en gravsten over en gammel pige, og hun har selv digtet den. Den lyder således: Herunder hviler liljevand. som var så træt af møje, hun borte i verden aldrig mand, mens hun kund' se med øje. Derover har jeg sukket mangen gang og fældet mangen tåre: O, gid jeg havde mig en mand imellem........ Ak nej, ak nej,...
da.etk.JAT_06_0_00746
Hvo den ey dør hjærtet her Gid denne ondt i oplukker bær Mod Som de huses og de par Hvad Dette eier ægte har Gud Svig Ingen i Hjærtet her. Som Lad og og had komme bær. Skreven på Fanøe den 20de Jauvari 1814. Fået i Stejlbjærg skole. Christian Thomsen, Tobøl. Er bestemt til at stå skrevet over en dør. Ved omsætning af ordene i hvert par linjer kommer der...
da.etk.JAT_06_0_00744
Provst Albrektsen holdt eksamen i Tåstrup skole. Han opgiver læreren at katekisere over dommens dag. Læreren tager fat, men provsten bliver optaget af samtale med præsten og kommissionsmedlemmerne, og da læreren så havde talt en tre kvarter og mærker, at der slet ikke bliver givet agt på arbejdet, går han hen til provsten og erklærer sig færdig....
da.etk.JAT_06_0_00671
Pastor Cognac var en dygtig avismand og satte pris på, at præstebørnene hjalp ham med at bære viller ind til kreaturerne. Karlen sagde en dag til folk, da han kjørte med præsten til annekset på sygebesøg: “I dag kjører vi omkring og samler brændevin”. Præsten fik nemlig en stor del dramme. — En sondag gik degnen i kirken fast i fadervor, da han stod i...
da.etk.JAT_06_0_00641
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer”, og når han ikke fik svar, sagde han altid: “Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie”. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: “Kjender I en munk?” Nej, intet...
da.etk.JAT_06_0_00541
Et par folk på Læsø blev gift og fik stedet efter de gamle. Men de var i vejen. Kort efter døde så konen, men manden var de så meget mere forlegne med nu. Ved et sammenstød imellem dem lader den unge mand de ord falde: “Gid Fanden havde dig”. Da kogte det op i den gamle, og han siger: “Så længe a vender min næse op ad i graven, skal I aldrig få ro for...
da.etk.JAT_06_0_00235
Mange frygte for at rose sig selv eller sit eller og andre, at det som roses, ej skulde forroses, eller roses dyden fra og derfor lagde til: .... Gid jeg må sige det i en god stund. Så sige de om en god hest, en god søn o. a. in.: “det skarn!” De vulgi.
Der var en stodderkonge i Ølgod, de kaldte Knud Kjællingbjærg. En gammel mand, Mads Nielsen fra Krog i Grene, gik omkring og tiggede til brandsted (hans hus var brændt), og han havde kun en lille plet ejendom til det. Huset kaldte Knud Kjællingbjærg Ransdam, der når det læses bagfra bliver til Mads nar. Men så blev han taget af Knud, og derfor digtede...
da.etk.JAT_05_0_00290
Lever af en høne og ikke af en stork, gid alle dine uvenner cad opp' på en fork. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
da.etk.JAT_04_0_00353
Der står en lind i min faders gård, den er så lig en persilje, den groer i rod, og den groer i top, den groer i elskovens vilje. [Mette Povels] hjærte ret brænder så hart, slet ingen kan det udslukke, E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 5 for [Per Jensen] hendes hjærte får fat, gid hun boede hos ham hver nat, og gid hun var ham nok så...
da.etk.JAT_04_0_00195
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand — Fryder eder i velstand! — de er kommen fra fremmede land. Og så...
da.etk.JAT_04_0_00182
Lever af en høne og ikk' af en stork, gid alle dine uvenner sad opp' på en fork. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
da.etk.JAT_04_0_00122
Her brænder de blus både Voldborg og st. Hans aften, og så parres de. “Her brændes blus for [Per Jensens] karl og [Jens Hansen]s pige, gid de må længe leve i velstand og glæde hundrefie år og dertil flere”. Den, der kan råbe højest . . . Lærer Joh. Chr. Bendix, Terndrup.
da.etk.JAT_04_0_00008
I den første legestue mellem jul og nytår uddeles nytårsgaver. Allerførst råbes en karls navn op, og så siges der: Og gode ven, du næsten bør af fryd og glæde revne; du får en pige straks at hør' og hendes navn at nævne. Derpå nævnedes den pige, der var tildelt ham, og så fremsagdes følgende: De to de er nu viet her foruden præst og amen ; gid de...
da.etk.JAT_04_0_00005
En mand havde været gift tre gange. Han sagde sådan, når han talte om dem: “Der var nu min første kone, salig Rimpensjæl, og så var der den anden kone, salig Knyttenhæl, men gid Fanden havde den tredje, hun vilde hverken rimpe eller knytte”. Fru Ring, Struer.
da.etk.JAT_03_0_01806
Ravneskrig det betyder lig. To søstre her gik hen ad en vej. Så fløj der en flok ravne op og skreg over dem. “Ja, gid det så måtte blive mig”, sagde den ene, og otte dage efter var hun død. Vinkel.
da.etk.JAT_03_0_01640
Der kom en gang en Jyllandskarl til Forballum, og der fik han surrer at æde, sådan kalder de noget langt græs, som de hoster frøet af og koger til grod. “Nej”, sagde han, “skal æ ha' græs om æ sommer, så skal æ Tel også ha' hø om æ vinter”, og så rejste han af.
da.etk.JAT_03_0_00960
35