Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
Når en ko kommer over et sted på en eng, hvor kalven af et våd er blevet vendt, så kan den ikke fode kalven. Der var en kone her omme ved siden af, hun kom ud til vor degn, der var nede sonden for vor kålgård at fiske karudser i dammen der med sit garn, og sagde til ham, om han vilde forføje sig derfra for hendes koers skyld, hun vandede jo bendes koer...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
Før havet brød ind i fjorden, var der megen ebbe og flod, men nu er der ikke. Når nu fiskerne fiskede med drivgarn, lå de og ventede på flod for at komme ud med garnet. Når den så kom, kunde de drive med den til Logstør med deres garn. Der kunde jo være en 20, 30 i følge. Det var Løgstørfiskernes skik at begynde at drive ved Aggersund. Det gik i skifte,...
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Min Fader boede i Skamstrup norden for Åen og hed Jørgen Sørensen. Han fiskede med et Skydgarn, sådan kaldes et Garn, der sidder på en lang Stang, som kan række over hele Åen, og når en så skyder Stangen over og så igjen trækker den til sig, så bliver Garnet liggende. Men så var det en Gang Garnet var væk, og han kunde se, det var blevet slæbt op til den...
En Gang da Aggerboerne var ude på Havet for at fiske, blev de vaer, at der sad en Mand med nøgne Ben på Vandet, og han sad med en Hose i Hænderne, som han med en utrolig Hurtighed drog af det ene Ben og på det andet. Så er der en af Fiskerne, som siger til de andre: »Æ trower, æ wel gi ham jæn a mi Howeser,« og i det samme drog han sin ene Hose af og...
Der var to fiskere i Sebbersund, som var brødre, den ene hed Niels, og den anden Peder. De kom nu meget godt ud af det, men konerne derimod kunde ikke så godt forliges. Så en gaug de havde været i topperne på hinanden, var den ene kjælling bleven så gal, at efter den tid fiskede Per ikke noget; om morgenen han kom ud og røgtede garnet, var der ingen...
Når to fiskere lå med deres pulsvåd pà lige side, så kunde den ene tage den anden sin fisk af sin kalve. Der var tre bestemte masker i garnet, der blev forandrede, og så kunde de gjøre det. Sådan skete det en gang ved Hvalpsund, en mand fra Himmerland var med til det. Da de andre mærkede, at deres fisk blev taget, tog de deres melmadsklæde med melmaden i...
Folk var meget overtroende forhen og ikke mindst fiskerne. Der blev gjort noget ved en kobberskilling, og den blev så stukken ind i hovfloddet æ fiæjj, for at intet skulde gjøre garnet skade. Niels Josef, Risgårde.
Der var en mand, der hedte Svanbjærg, han skød aldrig fejl efter et vildt. En gang i en skov så en anden mand, han skød etter en hare, men den var allerede så langt borte, at han ikke kunde lange den, han skød heller slet ikke lige på den. Alligevel kom han med haren, den var dog falden for skuddet. Samme mand vilde også gjærne fiske. Så fiskede han en...
Det var en søndag nat, vi drog ud for at fiske der nede ved Ullerup laud. Den nats fiske vi da tog, den skulde min søster og så min moder have. Lav vi kom ned til stranden, var det for tidlig, og min broder lå og sov. Så gik a op på en slætning for at holde søvnen af øjnene, a vilde jo ikkeforbie min tid. Den gang a så kom ned til stranden igjen, var der...
Der var en greviude på Gammel - Estrup, hun formente at have ret over Halle sø, som ligger imellem Tammestrup-gårdene og Lund by, men nu er udtørret. Derfor vilde hun ikke tillade, at småfolk fiskede i soen, men da hun ikke kunde forhindre dot på grund af afstanden -- Gammel - Estrup ligger over 2 mil derfra så lod hun om vinteren, når isen lå fast...
Der var en, der vilde fiske i Gæselunerne, og så fiskede han først med et almindeligt garn, men det kunde ikke holde at trække til land, for fiskene rykkede det i stykker. Så mente han, at han skulde nok finde på råd, og så kostede han sig et jærnvåd, det skulde nok holde, mente han. Men så kunde de ikke trække det op, det blev siddende der nede i...
En gang vilde de på Birkelse drage våd i Gåselunerne i Vildmosen, men der boer en stor karl, som vil være enerådende her, og de almindelige garn var snart ødte. Så fandt de på at lave et garn af jærn og kaste det ud. Det hjalp dog lige meget, ti aldrig så snart det var kastet ud, så blev det draget ned i dybet. Siden prøvede de aldrig på at fiske der....
Min fader var soldat i ni år og lå der oppe på Falster som rytter. Så havde han sand våd tilfælles med en anden der, og de gik og fiskede om natten. Ligesom de gik og fiskede der ved det sted, hvor spøgeriet (Marri-pytten) vandrede, så kommer der en store ting i deres våd, ligesom det kunde have været en kalv eller et ungnød. De var nær aldrig at have...
