106 datasets found
Danish Keywords: garn
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
da.etk.JAT_06_0_01090
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
da.etk.JAT_06_0_00945
En mand i Landeby havde noget garn, der blev borte. Han havde to piger, og den ene af dem blev mistænkt. Så en dag hed det sig, at han vilde drage til Gredstedbro til en klog mand, som boede der. Om dagen går konen og snakker med pigerne om, at hun kunde ikke vide, om han kunde få noget ud af den rejse. Han kom så hjem til aften. Konen spørger ham ad, om...
da.etk.JAT_06_0_00204
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. “Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød”, sådan faldt jo...
da.etk.JAT_06_0_00140
Her omme døde et par gamle folk, Per Balle osr Hanne Balles. Hun gjemte pengene i skorstenen, hvor der valen sten. hun kunde tage ud, og når manden så vilde have nogle penge, så havde hun ingen, sagde hun. Men hun gjemte penge rundt omkring. Hun døde først, og så var der auktion efter hende. Kn kjøbte en stol og nede ved simerne i den var der penge. En...
En gammel politibetjent i Hillerod var pebersvend og en stor særling. Han beboede et stort værelse på rådstuen og lavede selv sin mad. Middagsmaden spiste han ikke før i mørkningen. Nogle unge svende fandt nu på at gjøre ham forskrækket. De vidste, at når han havde kogt sin suppe eller ærter, hældte han det i en stor skål og satte denne lidt hen i...
da.etk.JAT_05_0_00437
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
da.etk.JAT_04_0_00049
Man skal samle gulvskarnet midt på gulvet, at lykken ikke skal gå bort, C. M. L.
da.etk.JAT_03_0_00982
Tørrer to sig på samme håndklæde på én gang, så tørrer de lykken fra hinanden. Jørg. 11.
da.etk.JAT_03_0_00981
Ingen må sy på sit tøj, mens do har det på, så syer de deres lykke hen. A har hørt om én, der syede al tid på sine klæder, når han havde det på, men han fik også en sølle lykke i verden.
da.etk.JAT_03_0_00980
Børn må ikke more sig med at baglænds, så dør deres forældre tidlig. Volstrup, Haderslev amt. Lene Lyndgård.
da.etk.JAT_03_0_00827
Vugger man den tomme vugge, bliver barnet meget værkeligt og pylleret. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00777
En ung uforlovet pige må ikke tage hul på smørret i en smørkande, så bliver hun ikke forlovet. Age Asmussen.
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00621
Når én syer på kulørte hoser med hvidt garn, bliver en lokket (eller aldrig gift). Mors.
Plantor en pige et myrteskud og tænker på den, hun vil have, så vil hun også få ham, hvis det gror, ellers ikke. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00556
Birret Støvs fra Skjæring blev gift op til Vorre. — Hun og hendes mand kom så ringe ud af det, og det var nogle sære nogle, men de var rige. A tjente der i gården, da han var en gammel mand. Han lå og skar græs om natten på hans egen mark, det var nu sådan en vænning. han havde. En nat var der tre karle komne i tanker om at forskrække ham. De trak i...
da.etk.JAT_03_0_00527
Dersom nogen går vild på marken, så kan det hjælpe at dreje hovedtøjet rundt eller tage trøjen fa: frakken) krængen (O: vrangt) på. P. Jensen.
Ingen skrædder må sy viå nye klæder om søndagen under prædiken, ellers bliver de fulde af lus. 322 og 323. .1. Bl
da.etk.JAT_03_0_00323
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
da.etk.JAT_03_0_00266
35