Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
23 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: gab
Baronen i Sæbygård kom ned at se på, hvordan folkene agede hø ind. Han var nu så ligefrem, og da det kneb noget med dem, sagde han: “Nu kan jeg gå op og hjælpe!” Så kom han altså op og skulde hjælpe at tage fra. Dem, der var nedenfor, de hviskede til dem på vognen: “Nu er baronen kommen på raneu, skynd jer nu”. Så polede de ind ad gabet i en ulykkelig...
da.etk.JAT_02_0_00096
En dreng, der tjente ved en bondegård, stod i laden og skulde tærske. Så kom præsten til ham ved ladegabet og sagde: “God dag min søn, hvor meget indeholder traven?” — “60 neg,” siger drengen. “Det var ikke det, jeg mente, hvor meget giver traven?* — “Den giver det, den har, og den får hug for mere.” Så må præsten til at snakke om noget andet. “Har du...
En gang var nogle folk komne ud på en isflage i Ringkjøbing fjord, og den drev til havs med dem. De kom ud gjennem gabet ved aftenstid, og folk hørte dem synge salmen: “Hvo véd, hvor nær mig er min ende”. Det var vist nagle ålestikkere fra Stavning. Hans Nielsen, Adum.
En fra Vejlby på Harboøre druknede selve stafensaften. Han var ude at tage noget af det vrag fra de engelske skibe — for meget kræver jo mere. Det vrag var drevet ind gjennem Torsminde, og han druknede inde i Nissum fjord, kom så ud af gabet og ind igjen ad Aggerkanal og blev til sidt skyllet op her nede ved Tyland i Limfjorden. Han var den sidste af...
da.etk.JAH_05_0_00757
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
da.etk.JAH_05_0_00736
I en Gård i Yding var der et Gab på Laden, og det kunde aldrig holdes lukket; hver Gang de lukkede det, fløj det op igjen. Manden der skulde have slået en ihjel, og så mente de, det var af den Grund, Gabet ikke kunde være lukket. Yding S., Vor H. Jakob Knudsen, Ry Højskole.
da.etk.DSnr_05_0_00146
I den Tid de sejlede med Tømmer fra Norge til Gabet, da strandede der en lille norsk Slup ud for Bjærggård, og den drev i Land med Bunden i Vejret. Så skulde de jo i Gang med at losse ud af Træet og huggede Hul på Bunden, for at trække det der ud af. Da de kommer ned i Lasten, hører de noget levende inde ved Skotten, og Kontrollør Lange, som var der...
da.etk.DSnr_04_0_01024
Som lille bitte Barn var jeg med min Fader ude ved en Mand, der hed Knud Jensen, det var jo for at få lidt godt at spise, for vi var fattige Folk. Så om Aftningen, da vi skulde hjem, så gik min Fader foran, og jeg gik bag efter, og så gjøede Lænkehunden i Porten ad os, og ved han så gjøer, så farer der ligesom gloende Ild ud af Gabet på den, og det var...
da.etk.DSnr_03_0_01316
I de Tider, da Svendborg var forsynet med Volde og Grave, altså i det 12te og 13de Århundrede, måtte der af Stadens Borgere årlig erlægges en ung Jomfru i Tribut til en gruelig Drage for derved at undgå dens Ødelæggelser. Dette Offer skulde vælges ved Lodkastning, og mangen Svendborg Mø måtte således blode for Dragens frygtelige Tænder. Så ramte Loddet...
En Husmand fra Menstrup, der lever endnu, har mødt Kong Valdemars vilde Jagt på Menstrup Marker tæt ved Byskjellet en Aften, han gik hjem fra Arbejde. Han hørte Kong Valdemar råbe: »Suu!« og så kom Hundene farende med Ild ud af Gabet, og derefter kom det øvrige Jagtfølge; men et Øjeblik efter var det hele forsvundet. Anna Larsen, Menstrup.
da.etk.DSnr_02_C_00026
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod — det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden — og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
da.etk.DS_07_0_01779
En aften var han fuld. Så sagde de til ham: »I aften kan du ikke sætte en kugle i centrum.« — »Jo, død og pine kan aså, når I vil hente mig min bøsse.« Hvor de skulde sætte skiven? »I kan d. og p. sætte den der henne på det gab.« Det var så mørkt, at han kunde ingen ting se, og han var så fuld, at de måtte trække ham der ud. Så satte de gabet sønden om...
da.etk.DS_06_0_00722
Der var en gammel skytte på Tjele, som hed Niels Skytte, og han kom en gang til Ørum kro og sad og svirede der. Så kom han til at sige, at han let kunde ramme det gab, der sad henne i ladevæggen, og de påstod, at det ikke kunde lade sig gjøre i sådant et mørke, en kunde knap se en hånd for sig. Det kom til et væddemål, og han skulde så til at prøve. Så...
I Voldum præstegårds kjælder er en pæl, hvorunder en præst er nedmanet. Pigerne sagde al tid til dem, der kom ned i kjælderen: "Løb ikke på den pæl, gjenfærdet kunde have held til at komme op." Den kaldtes Mester Nielses pæl, for præsten hed Mester Niels, og han kunde mane. Han havde al tid en enligskilling ved sig, og når han var ved at mane, smed han...
Kroen ved Gabet er flyt to gange, for der skylles stadig væk af sandet. De siger, den skal snart flyttes den tredje gang. ebbe smed, torstrup.
da.etk.DS_03_0_02071
Tæt ved Gabet har de fundet stenpikninger og kobåse, så de mener, der har været en by. maren kierkemann, hemmet mølle.
da.etk.DS_03_0_02070
Ude vester for Lønne har der ligget en by, hvorfra der ved bryllup kunde komme 40 vogne til kirken. ILønne, hvor havet skar bort, og gabet skar sig ind, så man 1825 agerfurer og pløjeland i havbrinken underneden sandet. Der var tydeligt tegn på gammelt opdyrket land. I Stårreklint har der været en egeskov. Den gamle degn, her var, sagde, at han kunde...
da.etk.DS_03_0_02069
Ude, hvor de nu graver gabet, har ligget en fire, fem gårde, de kaldte Lønne Bjærggårde. Man kan se, agrene har ligget i oster og vester, og kjende ryggene og furerne lige ind for gabet. De gamle snakkede meget om, at det var den bedste by, der var til Lønne. kristen vad, n.-n"bel.
da.etk.DS_03_0_02068
Der har ligget en anselig by sydvest for Lønne kirke. Der kom brudetog derfra til kirken på mellem 1 og 20 vognlæs. Man har ved at grave ned truffet levninger af gamle vognhjul og af plove der ude, ligesom og vendte furer og gamle agre ude ved gabet. Kirken har ligget langt vest på og været anselig med tårn. Den er flyttet to gange. Den nuværende kirke...
I gamle dage lå lidt ost for Svendborg et befæstet slot, kaldet Ørkildsborg. Det var i den tid bolig for én af de mange småkonger, hvorunder landet var delt. Denne var meget mægtig og underlagde sig alle sine nabokonger. Nu sad han i lykke og fred en tidlang. Men så kom der en stor drage, som huserede frygtelig. Han forlangte hver dag en ung pige til...
da.etk.DS_02_G_00243
3