Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Folkene i Nørre-Bjært er allesammen af én slægt, for ingen gårde blev solgt til fremmede, og de giftede sig med hinanden indbyrdes, altså gik fødehjemmet fra mand tik mand. som man siger. Det var oprindelig kronens gods, og bønderne havde gode kår, så de var temmmelig velhavende. De gamle dokumenter viser, at gårdene blev kjøbte til selveje omkring ved...
Der kom bud il bønderne fra alle herremændene her i egnen, at slaverne var brudt ud, og de kommanderede dem til at møde ved herregårdene og forsvare dem, for det hed sig. at det var herregårdene, de vilde brænde af. Nogle efterkom opfordringen* andre ikke. Til mig, som boede nær ved gården Hcjselt i Torslev, kom der bud fra manden, men jeg svarede, at...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
En mand fra Magleby på Langeland var en nat gået til Skovsgård for at stjæle får. Han fik også fat i et godt stort et og trak afsted med det hjemefter. Men han var bleven vel silde på færde, og då han var kommen ud i Tryggelev, var det begyndt at dages. Af forsigtighed begyndte han nu at se sig omkring og opdagede da, at hele gårdens fåreflok var fulgt...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Peder Frederiksen her i Astrup har fortalt mig, at da han i 1850 var kommen hjem fra krigen, traf det sig en dag, han var her inde i byen, at ungdommen var ved at springe buk på pladsen her uden for min butik. Da han nu havde set på løjerne en tid, sagde han til nogle andre, som stod der, om de vilde slå et væddemål med ham om, at han kunde springe over...
En posekræmmer kommer ind i en gård i Tyvkjar og hører der, at der er stjålet en hest fra dem. Den kan a give oplysning om, siger han, for den står opstaldet i Kolding. På hans ord rejser to mand derud og går ind til herredsfoged Oxenbøll. Det er for sent, I kommer., siger han, i går gjorde to mænd ed for, at det var deres, og nu er den i Vejen....
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
Da Tyskerne var her, var de slemme til at tage De kom tit over til Knud Gjermand og stjal æg der. Omside forklagede konen dem til manden. En dag de havde taget all dem, hun havde, blev hun ret gnaven og siger det til Knud Han snapper en buløkse og sætter efter tyvene. De bliver bange og sætter af sted med æggene over til nabogården, hvor de lå...
Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
Når man drager en linie langs ad fjorden fra Tårupgårds kirke og så helt hen til Skals laud til et sted, de kalder Blåbusk, og man så sejler i modsat retning, altså i vest, så længe, til man har Virksund færgegård i retning med en htfj på Uldbjærg mark nordost for Sundstrup, har man grændsen for Lynderupgårds fiskerettighed, for så vidt og langt dens...
Det var i fyrrerne, da skyldte Jungetgårds bonder skatter for 15000 daler. Så tilbod godsejeren, at han vilde slætte den gjæld, når de så vilde love at betale for eftertiden, men det vilde de ikke gå ind på. Så slog tiden om, så de kunde ikke vægre sig ved at betale, og da kom de fleste af pengene ind. To gårde i Hinnerup skulde svare tiende til...
I den gale tid blev Boller solgt for 1400 daler, og Lindholt for 800 daler. Flere folk bad dag på skatterne, de havde ingen penge og blev ved så længe, til de måtte gå fra gårdene. Det gik sådan med ham, der havde Vestergård i Vrå, Torslev sogn. I Tårs derimod blev de ved at betale, og det var sognefogdens skyld. Han blev ved at pine ved og sagde til...
da.etk.JAT_05_0_00065
I statsbankerottens tid solgtes den ene gård efter den anden. Der skete ofte udpantning, og den almindelige rentefod var syv pet. Som vederlag for de penge, de Rømø skippere havde lånt bønderne på fastlandet, hentede de deres skyldneres korn, ofte flere læs ad gangen. En nabo til Thomas Toft var sømanden Niels Lavsen. Han regnede den gang ikke...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Skolelæreren gik til jul omkring med skolebørnene og sang i gårdene, og bagefter kom så gårdfolkene hen til ham med brod og sul. en halv gås og et stykke flæsk. Det kaldtes da mywe (o: nnie). Sådan gik det til i vore forældres tid. Læreren gik også ud på marken og talte tienden for herremanden, og først når tienden var talt, måtte de kjore kornet hjem....
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
