Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
182 datasets found
Danish Keywords:
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
da.etk.JAT_06_0_01300
Da kong Christian d. 8de og dronning Karoline Amalie i fyrrerne drog omkring i landet, kom de også til Dagbjærg. Her samledes en stor menneskemasse om dem. og det var selvfølgelig mest bønder. Iblandt andet henvendte dronningen sig til mængden med det spørgsmål: “Hvad lever I af, her ude på landet?” En gammel bonde ved navn Palle Søvsig tog nu ordet og...
Ved kong Christian den 8des besøg i Mønsted 1840 tik beboerne den snurrige ide i den milde sommeraften at opstille sig på begge sider af landevejen, hver med et tændt lys i hamlen. Det var just ikke noget storartet fakkeltog, men dog udtryk for god vilje. Flere talte med de kongelige, og Palle Bryrup bad ham om at blive fri for at betale skat af et...
da.etk.JAT_06_0_01116
Niels Havtorn i Virring, der døde for nogle år siden, var en meget saudhedskjærlig mand, der altid passede på, at hans udtryk var i den allernøjeste overensstemmelse med sandheden. En gang sagde han: A ka liig håws mi ålldfåer, mæn dær æ kon jæn jænneste tewg a ka håws om ham, han gik mel en Tø luu mæ en bio kwast i.....(lille ophold), na\jj ha/d. de tær...
da.etk.JAT_06_0_01096
De æ fæfærdelig mæ dæ”d glatteis: om glat føre; di hår et gåt øwwso/n te hinåån : ser galt til hinanden : lojjwarm : lunkent; æ hund ga en gof æ sæ: lille gjæf; alder en grøsel: ikke den mindste smule: en slem glins: rå vind: nask i sæ: tage dygtig fat på maden; en rigtig gorbones: et skjældsord: han hår ildtwaud, monndwa>?d, hjåUand. gluend wand: om...
da.etk.JAT_06_0_01091
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
da.etk.JAT_06_0_01090
De latte dedatte: det lod det da ikke til; de latte de da: det lod det til; nå ha jæ blåt bro//, høet, baet, køwt, bæær u, spunnen ti tæjue gåen å go mæ hæjle huset, å i-da håe jætte sit næ;er hæjle da/ri. P. O. Jurgeiisen Havbjærg, Glam-ibjærg.
da.etk.JAT_06_0_01077
Måren kaldes her de gall åiwr: hår I endt sit nowwed te ed galt åhvr; en støddesløs knæjt: halvvoksen knægt: sootet: venskabelig; næpmundet: næsvis; rempling: stor kalv; sjangle: sjusket fruentimmer; snelk: et lille stykke brod; slabaski: uordentlig mandsperson; smut: smal gyde; nøwte: villig; rabisken: uordentligt fruentimmer: guslarøn: overflødigt;...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
da.etk.JAT_06_0_01057
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
da.etk.JAT_06_0_00980
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
da.etk.JAT_06_0_00970
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
En mand mødte en anden mand, der drev med noglo gjæs. Så siger han: “Hvor skal du hen med dine tyve gjæs?” — “Jeg har ikke tyve gjæs, forend jeg får én gang så mange og en halv gang så mange og en gås og en gase og en halv gås til? Han havde syv. Johanne Sofie Petersen, Viborg vestermark.
da.etk.JAT_06_0_00840
I Tranum siges: Eg, wrg, skeg, døren, slajt, gjøen, høe, bø'en, skend, skot, i gåren. I Tornp og Klim siges: Æg, wæa, skjæ(7, dåren, slagt, gåen, hy, baen, skjiizd, skjot, i goren. I Tranum siges: Fåår, muur, lørøg, mæjjpewd, brollep. I Tornp, Hjortels og Lerup siges: Faer, mouær, Ijøttg, hyllipennd, båjel. I Torup siges: dånnds, uunhus, kjorh?”sed. I...
da.etk.JAT_06_0_00794
Går man forbi én, som arbejder, hilses der: Godaw å Guj hjælp. Kommer man ind et sted, hvor der spises, siger man: Sing gåt, eller: Godaw å sing gåt, eller: Walbekom jær. Dor svares tak. Adslev. Mikkel Sørensen.
Pastor Lynge var en stor æder. Han sagde, at en gås det var en dårlig fugl, der var for lidt til to og for meget til én. Han kunde spise en hel snes æg til hans frokost. Han tog gjærne til Nykjøbing søndag eftermiddag og kom ikke hjem inden løverdag. Det sket' i gården Kvotbæk, at han sad og spillede kort med en gammel mand natten mellem 1. og 2....
Da pastor Christiansen i Skarrild kom til embedet som uug mand, var han lige så gammel som hans nabo, Ole Søndergård. De blev begge to gamle der på stedet, og præsten måtte forst bukke under, men da var ban otte år yngre end Ole. Han havde jo ikke for villet være sin alder bekjendt. En dreng gik til konfirmation og skulde have været vist fra, men da han...
da.etk.JAT_06_0_00588
Pastor Bang i Losning var meget dygtig både som præst, doktor, jurist og landmand. Så i høstens tid mærkede han, at der blev stjålet af hans neg på marken, og en aften lagde han sig da ved avnen for at tage tyven på fersk gjerning. En tid efter kom en gårdmand i nabolaget (Niels Jepsen) og bandt et forsvarligt knippe sammen, som han så fik på nakken. Nu...
da.etk.JAT_06_0_00552
Der var en degn ovre i Tømmerby i Sneum, der hed Madsen, han sagde altid: “Herren tæjj mæ!” og hans kone sagde: “Søwren tæjj mæ”. De var en gang til gilde, og da spiste hun så meget, at hun måtte ud at trimle sig. En anden gang sagde hun til et gilde: “De ær Søwren tæjj mæ sueW hær, lille Madsen, de wa råer å kom i måån ijæn”. Han svarte: “Ti stell, Ann,...
da.etk.JAT_06_0_00409
Der boede en mand i Forballum, som hed Karl, han var noget indskrænket, men ellers meget pudsig. En dag kommer æ badskjær ind til ham, det var en gammel belæst mand. Så siger æ badskjær: “Lad mig nu høre, kan du stave til klem i dag, Karl?” — “Ja, de var min sæl it gåt, æ kund it de. k l m de ser sku klem”. — “Der vantes en lille vokal, Karl”. — “Æ...
da.etk.JAT_06_0_00376
35