Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
61 datasets found
Danish Keywords: frugt
For et godt nemme. Stod tøire persillerod der små, mænge dem med vin og drik deraf, jnvat. At “de teriagels aften og morgen, juvat memoriam, sed his ita posetis neque spretis timor dei studium et oratio præstant (O: men nar dette bliver således lagt og ikke ringeagtet, så ydes os frugt.) H. P. Nestved.
da.etk.JAT_06_0_01120
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
Lavst Nielsen (almindelig kaldet Lavst Klem) er født den 5. marts 1807 i Gliddikus i Møborg, Han blev gift med Karen Marie Christensdatter i Over-Klem i Ulfborg, der var enke efter Jens Villadsen Risum. Med hende havde han ingen børn, men der var forud 6, som ban altså blev stiffader til. Des værre fik han en svær benskade, så han blev krobling, og såret...
da.etk.JAT_06_0_00881
Biskop Bloch var i visitats i Hjermind. Præstens kone var med ham ude i haven for at vise ham den, og der var en hel del god frugt, som han gik og plukkede af og puttede i lommen. Da han så kom ind i gangen, sagde præsten: “Vil De ikke have Deres chenille af?” — “Jo tak. Men hvad er det. Her er jo en hel del æbler, det må være en foræring fra min kone”....
da.etk.JAT_06_0_00701
Vi havde en pastor Søe her, han var bondefodt og meget rå i sin udtale. Ellers var ban fra Harsyssel, rømte fra fåreflokken og kom til at studere. Da han skulde tage eksamen, kom han i en lang kjole, som slet ikke passede ham Sa sagde professorerne til hinanden: "Hvad skal vi gjøre ved ham. Vi kommer til at give ham 1. karakter”. Nu skal vi høre et par...
da.etk.JAT_06_0_00643
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. “Ser du den plade på mit bryst” sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Når et æbletræ nytårsaften rystes godt især med disse ord: “Fryd dig, mit træ, Gud give dig og mig et godt nytår”, så vil det nok hære rigelig frugt. Man siger: “Fryd dig mit baum . . .”, hvilket tyder på, at denne overtro er kommen sydfra. M. G. Krag.
Alverdens skaber med god besked, — Hor det, som vi bede. — du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
da.etk.JAT_04_0_00029
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
da.etk.JAT_04_0_00028
Sætter passionshlomsten frugt, varsler det dødsfald i familien. H. V. K.
da.etk.JAT_03_0_01668
Når vi drømmer om æbler eller anden slags frugt, betyder det sygdom. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01463
Min faders moder var nede at besøge hendes broder i Vangkjær i Torslev. Han handlede noget og havde i Ålborg fået nogle kartofler. Der fik hun en halv snes stykker ved ham og fik med sig hjem og satte dem. Det var jo så nykomment med deher kartofler. Det var ved året 1800. Jokum Kristensen, Sæsing.
da.etk.JAT_03_0_00127
Stuehuset i den gamle Refshalegård lå i østsiden af gården. Der var en gammel have med mange gode frugttræer. Især var der tre gamle store æbletræer. Da gården så blev flyttet ud på marken 1846, blev disse tre træer fældede, og Niels Hyldebjærg kjøbte dem for ti rigsdaler til at lave skeer af. Han talte over 300 årringe i dem. De bar endnu grumine megen...
da.etk.JAT_03_0_00028
Store storme om efteråret og vinteren lover megen frugt næste ar. 1635—86. M. J. Skov, Ø.-lbølling.
da.etk.JAT_01_0_01636
Hvad august ej koger ;1f frugt og vin, må september lade ustegt. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00895
De gamle gik ud bellig tre kongers aften og rystede frugttræerne og sagde: Borum bomm, giv frugt, så tik de et godt frugtår.
da.etk.JAT_01_0_00565
Bugsø herreds folk havde det kun smat med brænde og hentede størstedelen deraf ovre i Sønderhald ben-ed. Når de kom her til Tånq), hvor deres vej faldt igjennem, vandede de deres heste. Samtidig vilde de gjærne rane frugt af vore haver, for de havde ingen frugt den gang oppe i Rugsø. Så råbte byens drenge efter dem: “Di Rowsi knoot di skidder i djæ...
Hvis man om sommeren hænger skalotter op i frugttræerne, kan fuglene ikke tage frugten, da de ikke kan tåle den stærke lugt af løgene. Marie Fink, Bøffelkobbel.
da.etk.JAT_01_0_00227
Når man juleaften stikker små pilekviste ned i jorden og trækker dem up påfølgende Vor Frue dag og sætter Frugttræer i stedet, vil disse altid give rigelig frugt. Chikago.
da.etk.JAT_01_0_00223
Pastor Vesterbo i Flade havde forhen været præst på Grønland og gik her under navnet pastor Løgnhals. Han fortalte en gang, hvordan de vejede smør ud i Grønland. De havde ligefrem bjærge af smør, og så satte de en gammel kjælling op på toppen og lod hende skride ned, og hvad hun så tog med sig imellem benene, det var et pund smør. Han fortalte også, at...
da.etk.JAH_06_0_00862
35