Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det spøger svært i den gamle latinskole i Horsens. Den ligger op til den gamle klosterkirke og skal have været klosterbolig for Gråbrødrene i munketiden. Man kan af og til hore sangkor på mange stemmer, og det er munkene, der synger. Der hørtes mange sære lyd i det hus, og jeg har aldrig været et sted, hvor jeg har hørt noget lignende. Mens min søster og...
Jeg opholdt mig på gården Randrup i Skibsted sogn i halvfjerde måned og lå om natten i et afsides liggende værelse, som var ovenfor den store sal. Hver nat hen ved midnat mærkede jeg, at der kom ligesom et koldt pust inde fra salen hen over mig og foer hen imod den modsatte dør, der førte ud til haven. Det kom hver nat, uagtet begge dørene var lukkede,...
En Tysker, der nu bor i Hobro, fortæller, at da han som ung kom til Nørlund, lå han i et gjæstekammer, hvor det spøgede, men han fik det ikke at vide i forvejen. Da han havde sovet en lille tid, vågner han og ser to koner komme ind med en spand vand, og de gav sig til at vaske gulvet. Han blev noget forbavset, men tænkte, at det vel måtte være skik i...
Der går en hvid jomfru fra storstuen på Rydbjsrg, ned gjennem lejligheden til kjøkkenet, hvor hun drikker vand, og dér forsvinder hun. Ved fiskedammene ved Vennergård sidder en hvid kone og Spinder. frøken bruun, SKINDBJÆRG.
Om det nu er den gamle frøken Erik Hardenbergs eller Erik Lykke, der spøger på Skovsbo, er der ingen, som véd, men i kjælderen ligger der en sten foran kjælderdøren, og under den høres en barnestemme jamre og klage sig, og der er ikke én, men mange, som har hørt det. En kjælder er der i et tårn, og døren er tilmuret; hvad den Kjælder gjemmer, véd ingen,...
På et sted, hvor Skjolde, Bisholt og Stovrup markskjel støder sammen i et hjørne, skal der sidde en gammel kone og spinde. Hun sidder på en trekant, der er ved vejen, og når vejfarende ser hende, går de vild og kan ikke finde sig til rette. frøken julie fog, skjolde.
I hjørnet af Jebj&rg præstegårds havedige stod fra fortiden en stor sten, hvorunder det hed sig, at en jomfru er manet ned, formodentlig af Patberg. Da min broder for nogle år siden lod den fjerne og hugge i tu, var der enkelte gamle, som advarede ham derimod. frøken katr. glud.
da.etk.DS_05_0_00782
På Kolding slot var en frøken, som havde kjærlighed til en af ridder Stranges svende. Hendes fader blev herover så opbragt, at han dømte, hun skulde dandses ihjel. Tolv riddere skulde dandse med hende hele natten, og de kunde ikke få bugt med hende. Men så gik én til og åbnede hendes livbælte, og så slog blodet løs. Der blev pletter på gulvet af det....
Min bedstemoder fortalte, at der på Sneumgård var en froken Vallø, og huu lod sig kjøre ud en aften med fire for og kusk og tjener. Kusken spurgte, hvor de skulde kjøre hen. Ja, de kuude jo bare kjøre. Ja, han skulde da vide, hvor de skulde kjøre hen. Så sagde hun atter, at han skulde bare kjøre. Hau blev halvt vred og kjørte da. Den gang de kom udenfor...
På Drenclerup i Ødis, som i gamle dage skal have været et slot, men nu kun er en almindelig gård, skal der sidde et hoved indmuret oppe på loftet, og det har tilhørt en ridder Adelbrandt osv. Frøken Lem. Siden skal han have følt anger og forbandet sit hoved, som havde udtænkt slig hævn, og skjøndt det mange gange har været begravet, skal det alle tider...
Peder Gyldenstjerne på Timgård friede til en smuk adelsfrokeu. Hun lod imidlertid ikke til at være meget want for at indgå denne forbindelse, men Peder opgav ikke håbet. Ved gården var der en stor dam med en lille holm i, og en dag fik Peder frøkenen med sig derud. Han gjentog atter sin bøn, men fik igjen afslag. Frøkenen strøg en ring af sin finger og...
Der er født et barn i en kjælder på Lønborggård, og det var der én, der red med ved nattetid over til Oalgebjærg i Hemmet. En seddel var fæstet på barnets bryst, hvorpå stod, at de skulde antage sig det. Det hed Ingeborg. Manden på Lønborggård hed Jermiin, og det var sagtens hans barn. Frøken Mejnert, Lønborg.
Kjærgård har ligget oppe på noget, de kalder Herredsbjærg, det er lige op til sønder herfor. Der var en karl, som ejede gården, a véd ikke, hvad de kaldte ham, og han friede til en stor frøken, men fik det svar: Lige så umuligt det var for ham at flytte gården ned i skoven til den plads, hvor den nu er med håndmagt lige så umuligt var det for ham at...
En frøken gik ud til en sø, der var norden for borggården ved Timgård, og vilde to sig, og der tabte hun hendes guldring i søen. Hun klagede sig ved det, da hun kom ind igjen, for den kunde hun jo aldrig finde, det var lige så umuligt, som der kunde blive bygt en borggård der. Så varer det til dagen efter, da kom fiskeren, og han havde tæjen en fisk, de...
Når og af hvem Spøtrup i Salling er bygget, vides ikke, men der fortælles, at en fornem frøken skal have smidt hendes fingerring ud i et morads med de ord til hendes tilbeder, at dersom han på det sted, ringen lå, vilde opføre en anstændig bopæl, skulde hun blive hans. Adelsmanden lod nu opdæmme med mange tusende læs sten, der var tilførte af egnens...
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 157080. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte...
Mens jeg var på Grinderslev kloster som lærerinde, kom vi en aften kjørende hjem, og da stod folkene sammenstimlede uden for gården. Vi fik da at vide, at den gamle rogter havde set en ligskare den samme aften og havde set den komme sydfra med landevejen op mod kirken, og der var én med sådan en sær hat. Der kom også nogle kvindfolk noget bag efter. Det...
Frøken Anchersen i Odense, vist en datter af professor Soren Anchersen ved gymnasiet, så en dag en ligskare komme ud fra et af nabohusene, og hun sagde til sine søskende : «Der går min fader, og der går min broder, og der går en fremmed præst, som jeg ikke kjeuder, tillige med (så nævnede hun min bedstefader), men det er forunderligt, hvorfor de tager...
Der var en gang en gammel frøken, der var meget rig og ejer af mange penge, hun byggede da en gård, som hun kaldte Bastenhu. Så bad hun Vorherre, om hun ikke måtte leve, til Bastenhu faldt. Vorherre opfyldte da også hendes bon og lod hende leve, til hnn blev så lille, at hun sad i en æske. Men man kunde dog høre hende sporge med en spæd stemme, om...
Der var en frøken eller sådan en fin tingest, hun ønskede, at hun skulde fa et barn, der skulde overgå verdens skaber. Det fik hun også, og det var ligesom en stor orne, der voksede og blev så stor, at borsterne ragede over trætoppene. Der var også skov helt nord på den gang, og så blev den ved at gå og rode oppe i den strækning og lavede en hel del...
