Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
140 datasets found
Danish Keywords: frøken
Høwwedværk: noget rigtig klodset arbejde; sikke nåj køwwedværk, du lawer. Frøken Marie Jensen, Vejle. Gjellerup.
da.etk.JAT_06_0_01295
Min bedstefader var en meget praktisk bonde, og maugo søgte råd bos ham. Han hed Jens Lavridsen Skov. Der kom en mand til ham for at rådføre sig med ham i en meget vanskelig sag, og da sagde han: “Ja, når a ikke véd et råd, så kan I lige så godt patte mig ned, for så er det ikke værd at beholde mig længere Frøken Marie Skan, Sommersted.
Den gamle Maren Kjøbmand i Ribe, når hun kom ind et sted. og hun gik forbi en bænk, hvorpå der sad nogen, så sagde hun: “Ja, undskyld, a lørøer ino”. Frøken Højberg, K s-Lyngby.
da.etk.JAT_06_0_01112
Froken Caroline Bruun i Odense frøkenkloster har fortalt følgende: Efter hvad min moder fortalte, så gik hendes fader Christoffer Nicolaj som barn i en skole i Haderslev. (Han døde 1807). Da han en dag gik på gaden, blev en dreng kastet hovedkulds ud af en dør og faldt lige foran ham. Drengen var forældreløs og blev slemt behandlet af plejeforældrene....
da.etk.JAT_06_0_00859
Biskop Fog blev gift med en datter af biskop Munter. Den første morgen efter brylluppet vågner han og siger: “Men Gud, frøken Munter, hvordan er Do dog kommen til at ligge hos mig?” Nu opklaredes det for ham, at han var gift med hende. Farver Lund, Traubjærg.
da.etk.JAT_06_0_00685
Pastor Neergård i Ugilt sagde en dag til en konfirmant: “Når man tog indvoldene af et lille føl og indvoldene af dig og lagde ved siden af hverandre, så kunde jeg sku ikke kjende, hvilket der var hvilket”. Frøken Svendsen, Sindal.
Provst Mørch i Barnier prækede så mageløst rørende, og han græd selv voldsomt på prækestolen og talte sådan, at menigheden sad og tudskrålede. Da de gik ud af kirken, sagde han: “Puha! den var varm. I dag fik jeg Fanden gale mig de gamle kj ællinger til at græde i kirken, så det duede noget”. Frøken Schytte, Nibe.
Kræn Bærteisen ovre i Fabjærg var en gang på herregården Kabbel for at levere nogle stude, han havde solgt. Samme mand var slem til at skrå tobak. En af frøknerne satte da en spytbakke hen til ham, men dertil bemærkede han: Det behøves ikke, bitte frøken, a ær et så fin, a ka gjår spø£ o æ gwå/. Samme mand skulde spise der. Blandt andet var der salat på...
da.etk.JAT_06_0_00096
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
da.etk.JAT_06_0_00045
Der var en mand her i Visby, der hed Snøvle-Jakob, han var på sognet. De lagde en forfærdelig mængde børn til, men de havde engelsk syge allesammen og døde, det ene efter det andet. En tid havde de dog en del levende. Da konen skulde have det syvende eller ottende, bebrejdede en af sognets beboere ham, at de fik så mange børn, og han kunde ikke fbrsørge...
da.etk.JAT_06_0_00033
Niels Kvists enke havde en datter, som led meget af ligfald og krampe, og tit lå hen i længere tid, som hun var dod, men kom dog altid til sig selv igjen. En dag sagde moderen til en fremmed: “Ja, det er farlig, så skide hun er. A har såmænd haft hendes ligsærk fremme flere gange, og a har lagt den på hendes seng, og én gang var a lige ved at trække...
Hos Jens Nielsens på bakken i Grydsted lå mand og søn meget syge, og der var ingen udsigt til, at de skulde komme op mere. Konen gik og ventede efter, at de skulde do, og en dag sagde hun højt og tydelig til døtrene derude i kjokkenet, så det kunde hores ind til de syge: “Dersom én af dem nu ikke snart skynder sig og doer, så bliver grisen for fed”. Den...
Jeg kom en dag til at tale med en gammel kone i Visby, der i sin tid har været noget tumpet, og hun sagde til mig: “Ak næj, lelle baen, vi hår engen ting få vå bekomringer, Våhæær jælpér vos jo ålldtiens. Vinner vi no tænker o de gang æ sat no hæær mæ ålld di manne bøen å fåståj it, vodan æ skuld fo dæm dræjen. Mæn så jålp han vos, ja tænk dæ, lelle...
da.etk.JAT_06_0_00016
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
da.etk.JAT_04_0_00268
En frugtsommelig kone må ikke, når hun står i skorstenen og skummer gryden, tage det afskummede og smide ben i skorstenen, for det skal være slemt at gjore det, hun skal samle skummet op i en kop eller lignende. Frøken Eggers.
En mand havde været gift med tre koner, og om dem sagde han: “Gud velsign salig Rimp og salig Knyt, men Fanden sku ta hend, der vild ingen ting bestill”. Frøken Svendsen, Sindal.
da.etk.JAT_03_0_01808
Et par gamle folk i Resen døde omtrent samtidig. Manden hed Hans Nielsen. De lå begge syge, og så sagde konen tit til manden: “A, Hans, kan du nu ikke skynde dig at blive færdig, a kan ikke vente længere. Vognen, der skal kjøre med os, står og venter på os nede i gården”. Han døde dagen efter hende, og de blev begravet på én tid. Frøken Ring, Struer.
da.etk.JAT_03_0_01799
En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
da.etk.JAT_03_0_01782
En ejer af gården her, der hed Frederik, var meget stærk. Hans nabo havde en karl, der var så ubehagelig og ustyrlig. Så en dag Frederik kom derom, sad karlen på bænken inden for bordet og var helt uartig mod sin husbonde. Da tog han i ham og trak ham over bordet og smed ham ud i gården. Så fik folkene respekt for ham. Frøken Marie Skau, Sommersted.
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
da.etk.JAT_02_0_00250
10