Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
Jensine Hansen er fodt den 13. februar 1859. Hun har al sin tid været i buset ved Madum so undtagen do halvtredje år, hun har været på Store-Arden fattiggård og det halve år i Astrup fattighus samt endnu et halvt år på Korsor tvangsarbejdsanstalt. Det var bestemt, at hun skulde have været der i 5 år, men hun slap fri med det halve år. Hendes ældste...
Johanne Marie Kristensdátter er født den 18. oktober 1838 i Snævro-Eams, Bjceryby sogn ved Hjørring, og blev både opfodt der og gift derfra. Faderen var en indfødt Sallingbo og fortalte aldrig noget, men moderen, Inger Marie Kristensdátter, kunde gjentage for Johanne, hvad morfaderen havde fortalt. De kaldte ham don bitte Kræn Krig, og han var svær til...
Lavst Nielsen (almindelig kaldet Lavst Klem) er født den 5. marts 1807 i Gliddikus i Møborg, Han blev gift med Karen Marie Christensdatter i Over-Klem i Ulfborg, der var enke efter Jens Villadsen Risum. Med hende havde han ingen børn, men der var forud 6, som ban altså blev stiffader til. Des værre fik han en svær benskade, så han blev krobling, og såret...
Udi en kjøbstad var 12 bjørnebuse, og ved hvert bjørnelms stod 12 kjadlinger, og havde hver kjælling 12 kjæppe, på hver kjæp var 12 knotter, og på hver kuot hang 12 poser, udi hver pose var 12 rummer, udi hver rum 12 brød. Nu spørges her, hvor mange penninge samme kjællinger får for deres brød, og hvad enhver kjælling tilkommer. Tilsammen får de...
Pastor Esbensen i Flemløse skulde høre børnene over ved en bispevisitats. Nu var do godt indøvede i forud, hvad do skulde svare. Så begyndte han: Hvor mange slags mennesker er der efter bibelens lære? Børnene svarede: Fire. Eigtig. Hvilke er den første slags? De er skabt af en jordklump. Nå, og den anden slags? De er skabt af en...
En mand fra Skjærup satte ildersaks på skrifthusloftet. Så en aften kl. 9,:10 kom han hjem fra byen og kom i tanker om, at han skulde ind at se til hans ildersaks. Han stod op på ligbåren og kravlede derfra op på loftet. Men på båren lå forud en håndværksbos, og da han så den store skikkelse komme og kravle op, blev han ræd og sprang ud. Han fortalte om...
Der var en jæger på en herregård et sted, han var noget sløv i det og vilde gjærne give sig ud for at være klog. En dag kommer han hjem og siger, at han havde intet skudt den dag. Men bag ved haven ligger en vildgås, og den skal jeg skyde. Det var nu aften og helt mørkt. Så lukkede han et vindue op og skød ud, og da de så skulde ud at se, fandt de også...
Hen imod år 1800 overtog min fader gården efter sin fader. Han havde to søskende, som han skulde betale arv til, søsteren skulde have 2500 daler, og broderen det dobbelte. Pen gjæld havde han så at forrente til 1813. og det var så rigeligt med penge, at renterne aldeles ikke trykkede ham. Så kom lian en dag ind til hans kjøbmand i Vejle, og han siger til...
Vi har også haft majtræet her. Det var en stor poppel, et rigtig smukt træ med stor krone, men nu er det ryddet. Det var behængt med krandse majaften. Både karle og piger skulde pyntes med stads, og så dandsede vi omkring træet majdag med musik til. Der blev kastet lod om, hvem der skulde være majkonge og majdronning, og de var udpyntet mere end alle de...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Et sted i Klinte var de så sløsede med alting. Dørene var aldrig lukkede, og somme steder var de blevne belt benne. Altså havde høns og soen deres frie spil og gik inde i stuerne. En gang skulde de kjærne, og de havde slået fløden i kjærnen aftenen forud, men sætten var ikke bleven sat på. Da var der kommen en kok ind og havde sat sig på kjærnen og var...
Når en pige spejler sig meget i vandspanden, så skal kjæreste eller mand drukne. Murs.
Manden i Harritslev bed Niels, og konen bed Maren. Hun var sådan noget dårlig i bendes husholdning og kunde ikke lave noget ordentligt smør. Når han kom ind og så smørret, sagde han: De æ pløe, we Maren. Hun svarede: Åå, de ka sæel vææ de samm, wàe Niels, få vi ka eed ed sjæl. Somme tider sagde han: Wåe Maren hon ær it sondele te huushåldniugen,...
Kjeldsen på Molgård var forst vornet til Mariager kloster, men så kjøbte ban sig fri ved at give en brun hoppe. Han var meget gudfrygtig på sin vis. Hver morgen sang han en lang salme, og det kunde da hænde, at han skulde på vandhuset, inden han blev færdig med den, men så sad han der og sk., og sang. Han skrev ret ordentlig for sig mon på jysk, og hvert...
Der var en kvinde fra Bramsløkke, der hed Kirsten Kokkenkam, og hende havde byfogden været for hård ved; hun havde vist tjent hos ham, og så havde han slået hende. Nok er det, hun flygtede og kom til Palles i Horrcby om natten. Så gjemte han hende oppe på loftet, og der sad hun i otte dage og kanske mere og spandt. Endelig tog han sagen an for hende og...
Biskop Fogtmann var på visitats hos pastor Schonau i Ulstrup. Da de var færdige i kirken, siger biskoppen: Vil De ikke følge med her ind lidt, hr. pastor. Han fulgte. Når jeg skal sige Dem en dom over Deres prædiken, så må jeg forst bemærke, at jeg helst havde hørt en præken af Dem selv og ikke en af Mynster, som jeg forud kjendte. Dertil svarede...
Pastor Clausen i Vorde var undertiden fuld, når han kom på prækestolen. En dag kom han ned til sognefogdens i Kjølsen. Manden var ikke hjemme, og konen bød ham en snaps. Han skjænkede den selv og stak den ved sig, gik så op og ned ad gulvet og sagde: Præsten kan pinnede ikke gå på ét ben, han vil pinnede have to, og så skjænkede han sig nok en. Han kom...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
