Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
193 datasets found
Danish Keywords: forskrække
Gamle Balleby i Hove fortalte følgende: En gang spøgede det så fælt i en gård ovre i Tyland. Det var en enkekone, der ejede den, og kun vidste ikke sit levende råd til at få det spøgen ud af laden. Så havde hun hort, at jeg var klog på den slags, og jeg bliver så hentet derover. Jeg sagde, at det vilde blive vanskeligt, men jeg vilde dog prøve det,...
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
da.etk.JAT_06_0_00860
En mand i Salling, der var slem til at bande, var en aften bleven fuld, og så var en anden karl kommen i tanker om at forskrække ham, tog et lagen over sig, og gik ud imod ham på vejen. Den anden bliver så forskrækket og siger: “Herre, er det din vilje, at a skal dø på dette sted, så lad min sjæl henfare i Abrahams skjød og mit legeme i en hule her,...
Der var nogle, der var blevne rædde for hverandre inde på kirkegården. Den første løb i kalkgraven, da han rendte for den anden, og var ganske hvid, da han kom op. Da de andre så den hvide skikkelse, blev de så forskrækkede, at de også løb, og så rendte den første endnu stærkere, for han blev ræd for dem, og de blev rædde^for ham. Jens Korregård, Havbro.
da.etk.JAT_06_0_00255
En pige tjente på en gård lidt uden for Nustrup, og hun var nær ved at sætte alting på den anden ende der. Hun gik ved nat og flyt alting i huset fra sin plads. Blandt andet dækkede hun bord inde i et værelse og bød mand og kone ind og se på, hvordan det stod opdækket. Hun kunde gå og sige: “Se, nu løber den med det, og nu lober den med det, og de...
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
Oppe i Kompedals plantage var der en skovfoged, der hed Klok, og han var altid sådan til at snakke om, at Fanden kom efter ham, når der var noget særegent på færde. Han skulde jo af og til ud at se folkene efter, om de bestilte noget, og så gik han i et par lange støvler med en indkrig neden under knæet, og så en kort trøje. For nu at forskrække ham...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
da.etk.JAT_06_0_00147
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. “Tag du nu ved tyren”, siger han, “så holder a koen”. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
En stræng vinter var en sælhund kommen op af en våge, og den kravlede sa længe omkring, indtil den faldt ned i vor esse (o: soelsskorsten). Folkene blev jo forskrækkede for det dyr til at begynde med, men fik den jo slået ihjel til sidst. De smæltede trannen af og brændte den i lamperne. Der kn mange Læsøboere her over om vinteren og skod sælhunde, og d...
En mand fra Ålborg rejste tit til Nørholm og på tilbagerejsen kom han om ad Svenihtrup mølle, hvor kroen ligger tæt ved siden af. Han var nu ikke ræd af sig eg red tit ved nattetid. Så siger kromanden en gang til ham, det er netop min farbroder Mads: “Hvad ligger du og rakker der i Norholm for, a var tilfreds, Fanden kom efter dig en gang”. Det svarte...
Obelitz på Bramming-Nygård han var en gang til barnedåb hos sin broder provsten i Allerup. Om den begivenhed fortalte han siden således: “Først havde vi jo det uheld, at vi glemte barnet hjemme, da vi drog af, men det opdagede vi dog i tide og fik det samlet med. Da vi så var komne hjem fri kirken, og min broder stod af vognen — han har jo så, sfore...
Peder Andersen var husmand og boede på Elling mark. Hans kone kaldtes Store-Trine, og hun var også både stor og stærk, hvad stakkels Per ofte måtte bekjende. En gang havde han været til marked i Horsens med en ko, som han også fik solgt, men på vejen hjem var han så uheldig at tabe pengene, og det opdagede han først, da han nåede sit hus. Modfalden ved...
da.etk.JAT_03_0_00530
Imens ulvene var i Vendsyssel, var en kone fra Skarnvad, henne ved Bratten skole, gået til onsdagsprædiken til Elling kirke. Da hun gik ud ad engene, da kom der en ulv og satte tvært over Nørretved enge efter Nielstrup og vilde tage hende. Hun rendte, alt hvad hun kunde, endskjøndt hun var frugtsommelig, og kom ind og fik døren slået i for sig. Men ulven...
da.etk.JAT_01_0_01310
Det var forhen skik, at ham der blev æbag med sin høst, han kunde vente at få et par høstfolk sendt fra naboerne til hjælp. De blev sat hen på en agerende, manden med en gammel bole og konen med en rive. og de skulde forestille at høste det sidste op. Manden i Vaædegård var bleven æbag et år med at få sin havre høstet, og sæ var folkene i Hyldgård netop...
da.etk.JAT_01_0_00272
Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: “Du pisser...
da.etk.JAH_06_0_00921
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Ved et gilde vilde de forskrække Thomas Degn, og så blev der én klædt ud som en djævel og kom ind i stuen til gjæsterne. De andre løb ud og var så rædde, forestillede de, men degnen trak sig blot tilbage i en krog og sagde: “Sisisi, Fanden ta' mæ, er du Fanden, sisi, så er a Thomas Degn,” og så gav han den formentlige djævel nogle voldsomme tærsk. Lærer...
På en stor gård i det nordvestlige Jylland boede for mange år siden en røgter, som folk mente omgikkes meget med hegseri. For at få vished derom klædte et par unge karle sig på om sankt-Hansaften lidt før midnat og trak derpå deres skjorter oven over deres klæder og gik ind i røgterens kammer og spurgte ham, om han vilde ride med til hegsemøde på...
I Rosdal i Engbjærg ved Lemvig havde de en gang en korndynge liggende på loftet i den tæt ved gården værende kirke, og karlen skulde somme tider om vinteraftenen der op for at hente en sækfuld af kornet. Det var nu noget, han var vant til og heller ikke brød sig om. En aften kom han som sædvanlig om på Engbjærggård for at få kirkenøglen. Folkene sad lige...
35