Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: forskjellig bringe
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
da.etk.JAT_04_0_00236
1 kvægsygen dode kreaturerne i almindelighed tro omgange, d. v. s. den overgik sognet til tre forskjellige tider, dog beholdt nogle lidt tilbage f. eks. i sognefogdens gård i Hårslev oii ku og en kniv. Trangen på smør var så stor, at man i stedet for smør matte bruge molpap. En ko, der havde gjennerogået sygdommen, betaltes med 43 rdl. I Lars Hansens...
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke,...
da.etk.JAH_06_0_00789
“At ride sommer i by” er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
da.etk.JAH_04_0_00046
En gammel mand, der har tjent på Lønborggård som ladefoged, har ofte i min barndom fortalt mig følgende, som han selv antog for fuldstændig sandt: Da det midterste og første stykke af den nuværende lade på Lønborggård skulde bygges, forskreves der en dygtig bygmester (hvorfra véd jeg ikke). Laden skulde være ualmindelig svær og 24 alen dyb, så egnens...
Skrås overfor Kjællinghøl på den søndre Side af Gudenå ligger Busbjærg, hvor der opholdt sig en Røverbande, som drev sit Uvæsen rundt om i Egnen, men ingen kunde opdage dens Tilholdssted. En Nat var de på Hvorslevgård for at stjæle, og da en Pige opdagede dem, overmandede de hende, for at hun ikke skulde få Lejlighed til at vække Gårdens Folk eller gjøre...
da.etk.DSnr_04_0_00982
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
da.etk.DS_07_0_01450
1800 selve juleaften slog lynet ned i fløjen på Søgårds ladebygning, og denne brændte tillige medforpagterboligen. Intet kunde reddes, ej en gang ejerens ligvogn, der stod i et skur på fjælegulv. Ammidsbøl udtalte særlig ønske om at få den frelst, for at hans lig kunde blive ført standsmæssig til hans families ligkapel i Pungkjobing kirke. Men endskjøndt...
Om man end hører nattepløjerne råbe og drive på hestene, slå på plovkilerne, eller man hører de knirkende hjul, er det dog ej let at undgå dem, ti de kan gjøre folk, som kommer i deres nærhed, sådan, at de hverken kan høre eller se, og får de endelig fat på én, hører der lykke til at komme fra ham igjen, før hanen galer. Sætter man sine træsko, før man...
da.etk.DS_05_0_01576
På den største høj syd for Blendstrup har stået et bavn, der blev brugt i krigens tid og har stået til langt hen i Madses ungdom. På samme høj blev en hestetyv hængt. Han havde stjålet 2 heste fra én mand og 1 fra en anden mand i Ojerding, og disse 2 mænd kunde spore ham i duggen til Hobro. Der bavde folk seet ham, og han havde taget med landevejen...
For få år siden hændte der på Sejrø et mærkeligt tilfælde, om hvilket jeg har øst efterretninger både af hvad sagnet fortæller og af dokumenter, som er skrevne til mig om denne sag. Iden sidste krig imellem Svenskerne og vore trængte svenske sørøvere forskjellige gange ind på øen og ødelagde, hvad de fandt, såvel ved ildebrand som ved plyndring. Endelig...
Der går en odde ud fra Humlegårds mark i Krejbjærg, hvorpå er en knot, der kaldes Hjortholm, og der er en lignende fra Vile land. De to odder er lavede af nogle dværge, der boede på hver sin side. Det var nok egentlig ham i Krejbjærg, der var hovedmanden, ti han foreslog, at de skulde lægge en dæmning over vandet at færdes på og sådan komme i nem...
Det var i 1846 i Kristiansfeldt i søstrehuset, at lænkebundene tudede stærkt om aftenen, og køkkenpigen gik ud og pryglede dem, for at de skulde holde deres mund. Så kom der en gammel søster ud og sagde, at hun måtte ikke banke hundene, for kunde hun se det halve af, hvad hundene så, vilde hun brøle meget stærkere. Pigen sagde ja, hvad kunde de da se?...
da.etk.DS_02_J_00368
Henne i Rerringe sogn blev beboerne en gang enige om at ville søge at få udryddet alt det kryb, der var i sognet (o: rotter, mus, hugorme, snoge o. s. v.), og da der til den tid var en klog mand i sognet, henvendte de dem til ham. Han var også villig til at besorge det væk, men han stillede flere betingelser. Således forlangte han først, at beboerne...
da.etk.DS_02_E_00093
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* — en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen — tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
3