138 results
Danish Keywords: forhekse
De hekse i Tise var de mest kristelige folk i den menighed, de var hver tid til kirke, og når den ene kunde ikke gå, så kjørte den anden den til kirken på en hjulbor. Så er der en mand, der siger, at de var de største hekse, der var i menigheden. Præsten og den mand kommer til uenighed om det, men manden gik til heksene og lovede dem noget for at hjælpe...
Der var også en anden heks i Knebel Når huu gik om og tiggede, gav folk hende altid, hvad hun forlangte, da de ikke turde andet. En gang forheksede hun en ko for en gårdmand. Koen lå på en mark, der hedder Kulsejsel, og kunde hverken leve eller do. Da manden kjørte hjem med koen, kom han forbi heksen, og hun strøg sin hånd hen ad dyrets ryg. Deu sprang...
I en gård i Jelling kunde de ikke kjærne smør. Idet nu konen sætter en potte fløde på ilden, ser pigen det og siger: »Skal a gjøre det?« — »Ja, gjør du det kuns.« Så veuder hun potten og hælder fløden i ilden. Dernæst sætter hun potten over igjen og giver sig til at koge noget sygemad. Da det var færdigt, gik hun hen til den formentlige heks med madeu og...
Ved Breum kjelde var det, at de Tisse-trolde saraledes med den Slemme og drak af et sølvbæger. Han var ene sort og havde en rød lue på og store gloende øjne. Disse hekse gik ruuden om både i Tisse og Mogenstrup og Torum og mange steder og forheksede både kreaturer og mennesker og små børn ; dem var de især værst ved. De hekse blev brændt sønden Breum...
I Hald var der en heks, som var slem efter præsterne. Hver gang der kom en ny præst, så skulde hun hen at hilse på ham, også forheksede hun ham. Så fik de en gangen præst, der vidste råd imod hendes trolddom. Hun kom også hen at besøge ham, og han bad hende sidde ned. Da hun havde talt med ham noget, sagde hun, at hun vilde hjem. Det bastede vel ikke,...
En gårdmand i Vrinders hans kone, Else, var død. Hun beskyldtes for at have været en troldheks, og det ord vilde manden nu ikke have siddende på hende, for han havde levet godt med hende. Så fik han bud efter en klog mand i Nybølle, Søren Hornbæk, han skulde komme og gjøre redelighed for det. Han kaldte hende også til live, og så rendte alle Molboerne,...
Lang-Else, Lang-Anes moder, kunde hekse meget bedre end datteren. En mand ved navn Per Hede troede, at hun havde forhekset en ko for ham. Han antændte en ild i sin ovn af en slags træ, og straks kom hun uden for hans dør og bad og jamrede, om bun ikke måtte komme ind. Men manden var klogere end som så, han lukkede hende ikke op, og folk sagde, at hun...
Manden i et sted her i Lem brugte meget at gà på jagt og havde sådan en god bosse. Men så blev den forhekset. Nu lå mand og kone oua aftenen, da de var komne i seng, og snakkede om det, og et par drenge, som også lå der inde, lå og horte på det. Men del vidste forældrene ikke af, de troede jo, de sov. Så siger konen, hun havde hort, te når en glodd sådan...
da.etk.DS_07_0_01386
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
Manden på Jungelgård og Præsten kom en Gang op at trættes om de Tise Trolde. Præsten sagde, at det var noget Snak om de Trolde. Manden på Jungetgård mente derimod, at de nok kunde gjore Kunster. Herremanden og Præsten indgik da et Væddemål: hvis Troldene kunde forhekse Præsten, så havde han tabt, eller omvendt. Herremanden sender da Bud efter en af...
da.etk.DSnr_06_0_00539
En præst i Ål ved Varde blev brændt for hekseri. Det blev opdaget ved, at han forheksede en mands korn. Han var kommen til mølle en dag, og så var den anden mand kommen for af, og han vilde først have malet, men præsten vilde også, og så kommer de op at trættes. Da siger præsten, at han skulde nok gjøre det sådan ved hans korn, te han skulde ingen gavn...
da.etk.DS_07_0_01453
Én, der er forhekset, kan ikke dø uden at komme imellem to ilde f. eks. under fødderne og oven ov3r issen. Eller også skal man vende tre kobler rygningstræer lige over deu forheksedes leje, således at de, der før lå i vest, nu kommer til at ligge i øst, eller omvendt. Så kan den do. L. Fr.
da.etk.DS_07_0_01423
Der var en mand ude i Gandrup, han gav sig af med at forhekse folk. Så fandt hans egne folk på at hænge et hestehoved op i røg i deres egen skorsten, og så længe det hængte der, havde han ingen hvile eller ro, uudtagen når han lå med en grovkage på hans bryst. Han lå i flere år på hans seng og bar på den grovkage. Så kunde Fanden ikke komme og klemme...
En heks i Knebel, An Harri Jespers hed hun, gav en gang en ung pige et æble. Pigen var ikke dristig ved at spise heksegaven og lagde det op på en hylde. Nytårsaften, da karlene pà gården spillede kort, som skik og brug er på helligaftenerne, tog pigen æblet frem og fortalte, hvem der havde givet hende det. Deskar alle sammen i det, spise det turde de...
For få år siden henvendte en kone i Butterup hospital (fattig- eller stakkelhus) sig i præstegården med klage over en kvindelig stuefælle, der havde forhekset hende en flaske øl, og for ganske nylig er en enke i Butterup-husene bleven beskyldt for at have malket køer i Tiønninge fra sit loft, uagtet der er et godt stykke vej og en å imellem. F. Dyrlund.
da.etk.DS_07_0_00476
Sorte-Kaj i Rind kunde lade hendes kande gå forved sig, og så sagde hun: »Salder så af!« og pirrede til den med hendes kjæp, så skred den af. Hun var jo så ohængs med mælk, men gav de hende ikke, så forheksede hun køerne. Der var så hult ind under dørtræeme, at når de så, hun kom, så lagde de en birkelime der ind, og den kunde hun ikke gå ind over. Når...
da.etk.DS_07_0_00231
For mange år siden var der en mand i Glud, som havde en ko, der var bleven syg lige med ét. Så tænkte han jo, at den var forhekset, og får bud efter en klog mand, som var godt kjendt med Sebriånus Han sagde straks, at den var forhekset, og kunde godt sige dem, hvem der havde gjort det. Præsten der i sognet — hans navn mindes ikke længere — skikkede bud...
Præstens køer i Glensirup var forheksede. De faldt om og døde, allerbedst som de stod. Folkene søgte alle mulige råd, men der var ikke noget, der kunde hjælpe. Så beder karlen præsten, om han må nu ikke have lov til at søge råd. Han går da til Lars i Gjetrup og får ham også over at se på kreaturerne. Så siger Lars, te der boede en kone i samme by, og når...
En mand hans heste var blevne syge, og så troede han heksene til det. Han tog nu hen til en heksemester for at få råd. Ja, der vilde komme én og spørge til, hvordau hans hest var nu. Men han skulde forud få den ind i et andet hus, så ingen skulde vide af, hvor den var. Så kom der også én noget efter og snakkede op om allehånde. Som den vilde te'n, så...
Gamle Per Hansen i Brunde var meget sikker til at tumle heksene, flan hjalp således en pige vester ude, der var forhekset af sin bedstemoder, dog først efter megen umage. Han fik et råd fra Haderslev, hvilket han indviklede i et skident polt og hængte pigen om halsen ved hjælp af en snor, således at pjalten hængte midt for hjærtcgruben. Men det gjaldt...
392