Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Møborg var der tro gårde, som hed Vester-, Oster- og Meld - Kvolsbæk. Der var min moder født, og hun har fortalt, at i Vester-Kvolsbæk mistede de et par kreaturer, og så troede folkene, at de var forgjort. De så en hare, der løb over marken, og troede, at det var heksen. Så var der en god skytte, der hed Per Smed, ham snakkede de til, at han skulde...
Der fortaltes om en Kone i Lønborg, som døde for en lille halv Snes År siden, at hun kunde komme små Skaller på sin Stegepande, og når hun tog dem af igjen, så var det store Aborrer. En Smed i samme Sogn, der døde omtr. År 1900 i en ung Alder, dels på Grund af Drik og dels på Grund af anden Svaghed, mente fuldt og fast, at han var bleven forgjort af...
Tæt ved Siden af Karen Kyed boede en anden Hegs, der var lige så slem, som hun. De kaldte hende Mette Lavstes, og hun boede lige sønden for Karen Kyed og vest for i?z'øer-Vejen. Peder Lavrsens de havde et Får, der havde to Lam, og når de var inde i Fårestien, så løb det ene Lam rundt i en Cirkel, indtil det vælt, men det andet Lam var der ikke noget i...
I Bejsby sogn boede en mand og en kone, der havde en eneste søn. De havde en vinter det uheld at miste deres kreaturer én efter én, så det var tydeligt, at de var forgjort. Så rejser sønnen hen til Græstedbro for at få råd for dether. Da han kommer der, skjærer Højer et lille bitte bul som et øje ind i døren til en mørk stue og siger, at ban skulde kige...
Peder Ginderup havde en stud, der var syg, og det kom da af, at den var forgjort. Så var Jokum i Skals i det samme kommen hen til Per Ginderup, og så siger han: »A har en stud, der har wol i øjnene, kan du trække mig det ud?« Ja, såkorn de jo ud til studen. »Håå«, siger Jokum, »kan du ikke se, hvad han fejler, har du noget i din flaske?« Om den manglede...
For en 50 år siden levede her samtidig tvende heksemestre, den eue i Tislum, og den anden på gården Tørholm. De var begge mestre i den kunst at skaffe smør, når kjærningen ikke vilde lykkes, og kunde også helbrede forgjort fjerkræ. Én gammel kone har for nylig fortalt, at manden fra Tørholm hjalp hendes mand, da de ikke kunde smør, uden at bruge noget...
Der var en grumme gammel kone i Risgård, hun var da så meget en slemme pulverheks. Så træffer det en morgen, de var komne jævnt tidlig op, at nabomanden ser, hun sidder henne på vejen og skraber og gjør kors over vejen, og det træffer sådan, at det var den dag, de skulde begynde at kjøre mog om foråret. Så kommer manden ind og siger til hans egen kone,...
Der boede to mænd i Tofte, og den ene tiltænkte den anden, at han vilde forgjøre hans kreaturer. Han mistede 22 kreaturer i to år. Så søgte han en heksemester i N.- Kongerslev eu gang, han havde en stud, der var meget syg. »Der har du så noget i en flaske«, sagde den kloge mand, »og nu skal du gå hjem og give studen det. Men du skal lukke døren fast i,...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
På min Morbroders Gård var et lille Barn blevet meget sygt, og det kunde hverken leve eller dø. Så drog de hen til en klog Mand i Græstedbro for at få Råd. Men den Dag de var derhenne, da havde de Hegsen, der havde forgjort Barnet, henne i Gården de utallige Gange, og hun kom stadig og spurgte om, hvor Folkene var henne, hun var så vant for at få det at...
Et Råd for at få Smør, når Fløden er forgjort. Man tager Bunden ud af Kjærnen og gjør så sit Behov igjennem den. Derefter sættes Bunden i igjen, og så kjærner man. For at kunne få Smør må man passe på aldrig at kjærne nogen Fredag. Men Langfredag skal man kjærne, det hindrer så Forgjørelse af Fløden. J. Thomsen, Møltrup. Astrup S., Hindsted H.
Hvor det var, det véd a ikke, men det var da i en Gård, der vilde Køerne ikke give Mælk. De blev malkede for dem, og da Folkene så tit havde set en Hare rende over Gården, så mente de jo strags, det var en, der havde forgjort sig, og de prøvede nu at skyde den, men det kunde de ikke. En Dag skar de så en Sølvknap i Stykker og lagde Stumperne af den i...
Min moders søster havde sådan nogle gode får, og så blev der nogle af dem forgjort, de blev så usle og døde. De søgte nu råd hos Maren Håning. Hun sagde, at det var en gammel kroget mand i nabosognet, der havde gjort det. Hun boede i Øsløs, og manden det var hendes næste nabo. Hendes var bedre end hans, og det kunde han ikke tåle. De kunde ikke blive...
Det var også i en gård i Mollerup, der havde de en stud, som eu dag blev helt krakilsk. Men så kommer der enstakkelsmand, og han siger, at studen var forgjort, men det skulde ban nok kurere den for, og så stryger han den hen ad ryggen med hans hånd tre gange og siger; »Lad den nu trave lidt, men lad eu karl sætte sig på en hest og ride bag efter, for...
En eftermiddag kom der en gammel tiggerkone ind hos Per Rasmussens i Roved. Den mindste pige, de havde i gården hun hed Marie, og jeg kjendte hende godt og har tit legt med hende hun gjorde nar ad denher gamle kone, da hun gik, men så blev hun så dårlig af krampe, da hun var kommen i seng, og var så tåbelig og sær. Det hørte forst op ved midnat, men...
da.etk.DS_07_0_01026
Ane Olesdatters søn Jens Hansen, tjener og gartner på Tyrrestrup, var kjæreste med Maren Kristensdatter. Men dette stod ej Ane Olesdatter an, da Maren dels var fattig, dels uægte født, hvorpå der i de dage hvilede mere vanære end nu. Por at forhindre dette kjæresteri og få Maren fra Tyrrestrup, forgjorde hun hende, så hun blev krøbel i hænderne. I hendes...
En dreng fra Uglbjærg i Dejbjærg var forgjort, og man vidste godt, hvem der havde forhekset ham. Det gav sig til kjende ved, at han besvimede, så snart han kom over til sin faders stue, og derfor måtte han opholde sig inde hos sine bedsteforældre. Til sidst kunde han heller ikke være der, og omsider kunde han heller ikke være i udhusene. Så søgte de en...
Der var en mand, der hed Mads, han vai husmand til én af Skalsby-gårdene i Mern. Han gik en dag hen imod middag og slog i en eng lige ud for Langemosen ved Jens Boes kohave. Så blev han lige med ét forgjort og begyndte at hugge i jorden, så det fløj om ørerne på ham. Men heldigvis kom der straks folk til og fik ham hjem, og de fik støbt bly over ham....
At forfare, om et menneske er forgjort. Tag ren aske og lad i en potte, lad den syge lade sit vand der på, tildæk samme potte og lad den tørres af sig selv imod solen, lad asken siden af potten og bryd den sonder og fra hinanden. Er det menneske forgjort, da finder du hår at fremvokse, og det er et vist tegn, at samme menneske er forgjort, mens er det en...
Vi kan tit ikke få smør; så tager jeg en stump jærn, lægger den i ilden, til den er gloende rød, og kaster den derpå i kjærnen. Den kone, der har forgjort mælken, vil da snart komme og have en rød streg over næsen, og når det først er opdaget, hvem der bærer skylden, så får vi smør igjen. M. K.
