Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når Køerne om Foråret skal på Græs, sættes en Foldekniv fast over Døren, inden de går ud. J. Thomsen, Møltrup. Astrup S., Hindsted H.
Om Foråret, når Køerne var solskådne, skulde de have noget lunkent 01 igjennem et selvgroet Hul, og når de havde fået det, skulde Konen komme med Skåden og stryge på den højre Side tre Gange, så var de kurert. Køerne blev så smalle og usle af den Sygdom. Smed Kristian Pedersen, Ørum, Vendsyssel. Ørum S., Dronninglund H.
Et Snup øster for Møllen her nede boede Peter Damsgårds Fader, han hed Per Damsgård og var berygtet for en rigtig Pulverhegs. De havde en temmelig stor Fåreflok i Grøntoft, og det var om Foråret, Fårene begyndte at komme ud, da begyndte der at dø af dem, og det var fra den allerbedste Ende, én og to og tre om Dagen, og det var lige så rask. Per Grøntoft...
En Morbroder til mig det var altså en Søn af Anders Sø i Ørum, han boede oppe i Vestervig Sogn, men gik på Gammel-Ørum i 42 År som Avlskarl. De havde 5 Børn, og allerbedst som de går en Dag, så kommer Kirsten hans Kone over til ham og siger: »Lavst, du får at komme hjem, det første du kan.« »Hvans er der ved det, bitte Kjesten,« siger han. »Knud han...
Der boede en gammel Kone på Kraghede, de kaldte GåseMelle, og hun gik omkring om Foråret og tog Tippen af Hønsenes Tunge, og så klippede hun et Kors i den højre Vinge, så kunde Hegsene ikke tage Æggene. Men Kokken gjorde hun ikke noget ved. Hun havde en bitte Kniv at skjære den af med, og hun læste også noget ved sig selv, imens hun gjorde det. Ørum S.,...
En gammel Mand havde den Skik, at han, den første Dag Kræet kom på Græs om Foråret, altid lagde en Øgse under den Dørtærskel, de skulde gå over, og han gjorde lige sådan den sidste Dag, de var ude om Efteråret, og han var altid så tavs, når han gjorde det. Opt. af Annette Jensen, Udby, Møen. Møen.
A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
Omkring ved 1883 var min Svigerforældre komne til at bo i Fjendstrup, Maglebrænde Sogn. Min Svigerfader hedder Niels Peder Larsen. De kunde samle et Par Pund Smør om Ugen, som de solgte for en halv Krone Pundet. Da de havde boet et Par År der, blev det en Gang ud på Foråret umuligt for dem at få Smør. Konen kjærnede, og Fløden stod op af Kjærnen, men...
Jeg boede en Tid på Fårup Mark lige ind til Grændsen af Tørrild Mark. En Mand på Tørrild Mark var Nabo til mig, idet vore Markor stødte sammen, og han gav ikke hans Mus mere end tre Kjærve til Foden. Jeg var en Gang der ovre hos ham at hjælpe ham med at få Korn ind, og jeg skulde forke det ind til ham, der stod inde i Laden og tog imod det. Så siger han:...
Her norden for Satrup er en Samling Huse, der kaldes Brokbjærg. I et af dem blev der for nogle År siden sådan Uro, at Beboerne havde ondt ved at nære sig der, og det varede ved en hel Vinter. Det rullede og dundrede frem og tilbage på Loftet, og pludselig kunde det ruske i Døren ind til Sovekammeret. Folkene tænkte nu for Alvor på at sælge Huset for...
I en Gård i Båstrup er der i Foråret 1892 set et Gjenfærd. Det viste sig som en Pigeskikkelse eller hvid Dame. Skamby S., Skam H. Jacob Rasmussen, Stensby.
Der er en Bro lidt østen for Baggesvogn, der hedder Nybro, og der tæt ved er en Sten, der nu er kløven i tre, men forhen har været hel. Den kaldes Junkers Sten, og under den skal én være manet, der hed Junker og var Ejer af Gården. Han kunde ikke lade sig mane på andre Måder, end han skulde have et Kokketrin hvert År under Jorden, indtil han kom til...
Nede på Volmersens Gård i Hornum Kjær der havde de så tit hørt en Vogn komme kjørende ind i Gården om Aftenen, og det lige til det dundrede, og når de så gik ud for at se efter, så var der ingen Ting. En Gang var Manden i Horsens, da hørte de den Vogn komme kjørende. Så troede Karlen, det var Manden, og rendte ud for at hjælpe ham at spænde fra, og Konen...
Køer, der om Foråret var så magre, at de ikke kunde rejse sig selv, ridsedes i Halen, og i Såret blev lagt Peber og Kalmusrod, og så skulde Dyret have 1 Skæppe kogt Rug. Peder Johnsen Pedersen, Farre (Give S., Nørvang H.).
Om Foråret, når Kjarrabberne (o: Frøerne) høres første Gang, siges for at blive fri for Feberen det År: Kjarrabber, Kjarrejler, det blomstrer, det dej ler, jeg horer vel dig, du ser ikke mig, i År skal du bære den Kåle (Kolde, Feberen) for mig. Marstal. Lærer Larsen.
De første ni Slags Blomster, man ser om Foråret, ni af hver Slags, skal man koge i Majsmør. Dette således tilberedte Smør skal være godt at smøre med for engelsk Syge. Postbud Pedersen, Fredericia.
For slem Hoste og Svindsot har man brugt Følfodblade, som helst skal plukkes i Foråret og så tørres i Solen og da knuses, derefter kommes på Potten og koges som The, der da drikkes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Der er et godt Råd for Kolden. Når den vil lige til at riste et Menneske, så kommer en jo til at svede, for en sveder jo både før og lige efter. Så skal en tage en Stribbel Lærred og gnide 3 Gange op ad den syges Rygled, hvor den især sveder, men det skal være tiende. Den Klud skal så tages og bindes om et Træ, hvor ingen kommer. Min Fader led så meget...
Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, på Hovedgård, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker på, så de kunde høre, når nogen kom kj ørende, og lå da i Baghold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpå de kunde kjende dem. Så var der en fattig Hovbonde til...
Der var en Mand og en Kone i Gangsted Sogn, de bliver uenige med hverandre og vil ikke være sammen. Konen hun havde tjent ved en Gårdmand, før hun blev gift, og da han netop var bleven Enkemand, så rejste hun hen til ham. Hendes Mand var nu ene og vilde sælge Huset. Så var der en Karl og en Pige, der blev gift, og de vilde jo gjærne have dem et Hjemmen....
