Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en mark tæt ved Vandling skov står der en busk græs, hvor meget man med leen slår på den, så er der dog ingen i stand til at slå den af, og folk siger derfor, at det må være Stoffer Roses hår. Stoffer Rose er en forbryder, som er bleven halshugget og gik igjen, og de siger, at præsten ikke kum godt fra det, da han manede ham, siden St. R. ikke kom helt...
Den tid jeg tjente hos præsten i H., tjente min broder der også. En dag sagde han til mig: "Præsten har så mange skjønne æbler i sin have, men han er så karrig, at han ikke under sine folk nogle af dem. Jeg og en anden karl har derfor besluttet at gå der hen i nat og tage os nogle." Jeg rådede ham derfra, men han blev ved sit forsæt. Morgenen derpå...
En præst i Ørding på Mors døde og blev begravet. Men nu blev der sådan surr på hans kammer om natten. Så fandt de i hans papirer, at han vilde ligge et andet sted, og de grov ham da op igjen og åbnede kisten, men fandt ham i den stilling, de havde lagt ham, med hænderne foldede over brystet. En karl tog hans præstekjole og puttede ind til ham, og det...
Der var en gi. frue på Ulstrup her et bitte korn norden til, hun havde sildegarn i fjorden, og så fik hun så mange sild, at de Kunde få dem for en skilling olen. Men det vilde hun ikke sælge dem for, så vilde hun hellere kjøre dem i hendes fold, som hun havde hendes kreaturer, og det gjorde hun også. Men den gang de kom ud og skulde røgte, efter at hun...
Per Olesen har fortalt følgende virkelige tildragelse. For en cirka 10 år siden gik jeg en sildig aften fra min tjeneste og hjem til Lille-Skjensved; klokken var henved n. Det var bælgende mørkt, og man kunde ikke se ret langt fra sig. Da, ligesom jeg allerbedst går, møder jeg en hvid skikkelse; den havde en hvid nathue på hovedet, som gik ned over...
På Meldbjærg spøgede det slemt i gammel tid. Da familien N. flyttede dertil, havde den kun liden ro den første nat; ti det var hele natten igjennem, som om der gik en del små grise og oversnavlede både store og små i deres senge, men ingen ting var at se. Udenfor huset var der altid ved midnatstid en dumpen og dundren, grinen og frisen, og hunden gjøede...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
