Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Der var en mand i Torp, Kongsted sogn, der hed Niels Hansen, han havde altid sådan fede heste. Så kom deten dag en gammel ven ind til ham, og de skulde jo ud at se sagerne. Da siger venuen: Hvor kan det være, at dine heste altid er så fede? Han svarer: De skal a mon sæjj dæ, a ræjs mæ hwæ daw liig ve dend ti, æ sowel stor op, å så gjæmmelstryger a æ...
I Farup var der først i århundredet to mænd, der var kjendte for at være så stolte. Jens Peter Bjerrum var stolt af hans penge, og Hans Kloster han var stolt af, at han gik så tarvelig klædt. Kloster han sled i det, og den anden, blot en dreng vilde sige Di til ham, og: Godaw, Bjerrum, så gav han ham en drikkeskilling. Men hjemme var han sådan, at...
To mænd lå i proces. Den ene gik til en prokurator, som antog hans sag. Den anden gik til samme prokurator, men denne beklagede, at hans modpart allerede havde været der. Nu vilde han skrive et par ord, som manden kunde tage med til en kollega, der boede et andet sted i byen Manden fik nu den skrevne seddel: han kunde ikke læse, hvad der stod, men på...
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
Man spurgte eu klokker: Nå, hvordan går det med forretningerne? Han svarede: Jo tak, ret godt, vi har i den sidste tid haft nogle fede lig. En klokker opsøger fødselsdage i kirkebogen og går omkring og gratulerer. Han glæder sig øjensynlig både ved de døde og de levende, når det er i hans kreds. Når han med vigtig mine ordner et brudetog og stiller...
En mand kom ofte hjem fra Agerskov kro med revnet skind og klæder. Så siger konen en dag: Hvor kommer det da, at du altid kommer reven hjem fra kroen, hvad bestiller I der? Ja, først får vi nogle punse, og bagefter synger vi, og så slås vi. Så en aften, da han igjen vil gå til kroen, siger konen: Kunde du nu ikke gå hjem, når de begynder at...
Forhen brugte kvindfolkene at vrikke imellem to stole. Der skal enten være 16, 20, 24, 28 eller 32 tråde, for ellers kan skjellet ikke tages rigtig, og der må hverken tages 14 eller 18, 22 eller 26. Bredere end med 32 brugte de ikke. Man havde smalle træpinde til vævningen. Niels Svendsen, Kjærby.
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
Bjørn på Årupgelrd var en hel særling. Hans køer skulde stå i rad, når han kom ud at se til dem, og det var ikke til måde, når de ikke gjorde det. Det var hans største foniøjelse, når de hejste. Hans folk havde det godt, men når de flyttede, kunde de ikke komme der igjen. De kunde jo have blevet der, mens de var der, sagde han. Folkene gik og blev så...
Ænder, der står på sti for at fedes, skal kun være der i ni dage, så er de fede nok, og for hver dag de står længere, taber de i vægt. A. E. Jakobsen.
Inder begge vingerne bar gja*s nogle urolige fjer, som omhyggelig mà borttages, når gjæssene sattos på sti, for sæ bliver de mere rolige og lettere at fede. L. j. D., L.
Om gjæs. Ryske fjerene af dem 14 dage før st. lians dag i nyet, så får de langt flere fjer. Ryske de unge om st. Laurises dag, og dersom du da vil ryske de gamle med, så kanst du. Giv dine gjæs i ormmåned malt og havre blandet med mask. Jyvleaften skalt du give dem byg. de andre aftener skalt du give de gamle sa meget, at de går fra ædet. Læg dine gjæs...
Når der er megen spindelvæv på jorden ved st. Hans dags tide, bliver lammene fede. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_01_0_01104
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
Når koerne forste gang skal i hus om efteråret, må Folkene, som forer dem ind, klæde sig svært på, de må have tre trøjer, tre veste og tre par bukser på, så bliver koerne fede.
Når harerne er fede om efteråret, er dot tegn til stræng vinter. Ovstrup.
