Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
50 datasets found
Danish Keywords: fattighus
Jensine Hansen er fodt den 13. februar 1859. Hun har al sin tid været i buset ved Madum so undtagen do halvtredje år, hun har været på Store-Arden fattiggård og det halve år i Astrup fattighus samt endnu et halvt år på Korsor tvangsarbejdsanstalt. Det var bestemt, at hun skulde have været der i 5 år, men hun slap fri med det halve år. Hendes ældste...
da.etk.JAT_06_0_00909
Birte Marie Nielsdatter er født den fcfo juni 1808 i Nørre-True. Vcbbestrup sogn. 14 år gammel kom hun til Kjær by og tjente så efterhånden i Tørring, i Vestrup tæt ved Albæk, og endelig i Albæk. Nu var hun bleven kjed af at tjene, så meget mere, som hun imidlertid var bWen lokket, Hun sad da for sig selv der i Albæk i 50 år. Hendes datter kom tidlig ud...
Erik Jensen (i daglig tale kaldet Grå-Erik) er født i Søndergård i Volling i Salling den 25. september 1813. Da ban var 5 år. flyttede hans forældre til Hyldgård i Ryde, og et par år efter flyttede de til Søndergård i Tved, Avlum sogn. Efter 5 års forlob gik de fra gården og kom til at sidde i en lejestue. Af 9 søskende er han den ældste, og alle de...
I Sodover, Norup sogn, døde ved 1856 en gammel kvinde, de kaldte Elisabeth. Hun var vistnok fodt på Nørholm og var af fuldblods adel. A var godt kjendt med hende, og hun har fortalt mig hele sit levnetslob og vist mig fine sager og broderier, som hun endnu havde fra sin ungdom. Hun fortalte jo så meget om, hvor stort det havde været med hende, og hun...
Sådan hen i tredserne døde der en gammel kone i Almind fattighus, de kaldte Grete Tøndes. Hun havde fået det tilnavn efter sin moder, som de kaldte for tøndekonen, og jeg kan så godt huske Grete, for hun var sådan en rar gammel kone, så fredelig og venlig imod os børn. Hendes moder var bleven født i dølgsmål under helt mærkelige forhold. Moderen til...
da.etk.JAT_06_0_00324
Her i et lille hus i Mørup boede en skrædder tillige med sin kone. Han var lille af vækst og var i med de store, var mere end almindelig klog og kunde skrive dokumenter. Konen derimod var stor og sagde ingen ting, hvorimod han var snaksom, og ham lob munden stadig på. De kaldte ham til daglig brug Pilseskrædderen, men han hed ellers Liebenberg. Hvor de...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: “Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod”. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
da.etk.JAT_06_0_00160
Der boede sådan et par sære folk ved Vorvadsbro en halv mil syd for Mos so, altså lige ved (luden å. De kunde have en hest og et par køei Der var kun to stuer, og i den første stod hesten og begge køerne. Hesten havde en dragkiste til krybbe. Manden hed Søren Fris, og han påstod, at en lille hund en gang havde frelst hans liv, derfor holdt han så meget...
da.etk.JAT_06_0_00135
Når beboerne øst for Kragelund skulde en rejse ud vester på, sagde de: “Vil I med ud tilde vilde?” Men når de så kom til Kragelund, blev der sagt: “Nej, i skal længere vester ud, I skal til Bording, hvor der kun findes to veje, hvoraf den ene går til fattighuset, og den anden til kirkegården”. Der var noget om den tale, og de hjemløse kjæltringer eller...
da.etk.JAT_06_0_00081
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
da.etk.JAT_05_0_00313
Til fattige folk leveredes fattigkorn. Anders Svendsen i Klosterlunch der var sognefoged og havde tilsyn med de fattige, byggede ved århundredets begyndelse et fattighus nede under bakkerne ved Bølling sø. Det var meningen, at de fattige selv skulde bjærge det meste af foden ved fiskeri i soen. Hans hensigter var gode nok, men opnåedes ikke, da kun ét...
Degnen Fuglsig her i Alslev han brændte, og det var jo en slem historie, hvis det skulde blive opdaget, Så var der to gamle koner i fattighuset, den ene, der hed Ane Marie, var lians svigerinde, og den anden, der hed Dorte Katrine, siger en dag til Ane Marie : “Du knude tjene en god skilling ved at gå ud og mælde ham”. Hun går også om morgenen tidlig ud...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
da.etk.JAT_02_0_00250
Albert Husmand i Træden fattighus sad og lavede stole og gjorde huggearbejde, plovåse o. lign. Så havde han en gang været i Træden skov at stjæle træ, som han var så ofte, og da kom skovfogden efter ham og tog oksen fra ham. Det rygtedes jo straks, og præsten borte det ogsa. Den præst hed Langballe og var ikke gift, men havde en plejesoster, der holdt...
da.etk.JAT_02_0_00159
Præsten i Kollerup skulde en dag kaste jord på 2 lig. Det ene var en meget rig gårdmandskone, og det andet var en kvinde fra fattighuset. Han havde udarbejdet en meget pæn tale til den rige, men tog fejl og holdt talen for den fattige. Da han var næsten færdig, gjorde degnen ham opmærksom på hans fejltagelse. Så udbrød han: “Å for Satan, la' hend ha' et,...
da.etk.JAH_06_0_00766
I Vinkel fattighus sad to gamle kvindfolk i et kammer og kom ellers godt ud af det. Men en gang kom de i en slem trætte. Den ene, hun hed Ka' Blæs, skyldte nemlig den anden for at have taget tre mark fra hende, og hun sagde nej og blev meget fornærmet over den beskyldning. Den, som havde mistet pengene, går så om til Kristen Mørk, der som så mange andre...
Krage-Niels er meget overtroisk. En gang han vilde til Randers og kom igjennem Harritslev, var der nogle knægte, der slog et par slanter vand, som dannede et kors, foran hans øg, og så gjorde han en omvej og kjørte om ad gyden for ikke at komme derover. Kom der én og vilde kjøbe en ko af ham, og den gik op og lagde hånden på den, men ikke kjøbte den, så...
da.etk.JAH_06_0_00266
Da der var bleven gjort jagt på kjæltringerne, kom to af dem til at høre Lovens sogn til, og den ene var 40 år, og den anden 19. Hun havde et barn, men til al held og lykke døde det knap efter, og sa varede det ikke ret længe, inden han på de 40 år også døde. De skulde til at gå i skole som andre børn og lære noget, men det syntes de jo ikke om, for...
Der var intet fattighus i Brovst for 50 år siden, og de rørige gamle, som ikke kunde forsørge sig selv, gik på omgang året rundt og fik kost og ophold i forhold til gårdenes størrelse. En sådan gammel stakkel var gamle Iver, der gjærne var hos os en 14 dages tid eller længere én gang om året. Han sad gjærne om dagen ene i folkestuen og fordrev tiden med...
da.etk.JAH_05_0_00517
En kvinde ovre i Pederstrup havde 6 eller 7 børn og blev gift på hendes gamle alder. Datteren havde også 6 uægte. Moderen sagde: “Stræb med det, du skal missel have dem, du skal have, det véd a med mig selv”. De sidste fik hun her ovre i fattighuset. Lavst Jensen, Bj.
10