Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: Johannes den Dober. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
Den mand. Søren Sal i Brandsirup kjøbte gården af, kaldte de almindelig den slemme Per Krogstrup, for det han var så fuld af spilopper og gavtyvestreger. Søren Sal fik gården for spotpris, for det ingen turde kjøbe áen og så Jage ham på aftægt med del samme, hvilken forpligtelse jo fulgte med. Gamle folk har fortalt meget om 'den samme mand. Her er et...
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Pastor Àby i Særslev lagde mærke til, at offeret svandt mere og mere. En dag han har fået sit pintseoffer, står han og piller lidt ved det og ser, at det er småt. Så tænker han: De skal dog have det at vide, for det kan ikke gå an at fortrædige en gammel mand på den måde. Så går han ned i korsdøren og siger: I (her nævnede han byernes navne i sognet),...
Pastor Corydon i Vem var til ynk og latter både i og udenfor sin præstegjerning. En gang han var på Vosborg, kom det på tale, hvilken salmebog der brugtes i hans kirker. Det havde han ikke begreb om, og da så pastor Tang, som også var til stede, vilde hjælpe ham så godt det lod sig gjøre og greb en salmebog med de ord: Se her, Corydon, De kjender den...
En rejsende plattenslager kom over til Gjesten og ind til en kone, der var syg. Han sagde, at 10 specier skulde syes ind i en pose, og dem skulde hun ligge på i nogle nætter. Han var inde i et kammer for sig selv at få dem syet ind, og så rejste han. Noget efter vilde de se, hvad der var i posen, da de havde fattet mistanke, og da fandt de nogle stykker...
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
Døve^Lars var ingen Tater. Han hed Lars Larsen Andrup og var af profession glarmester. På sine rejser havde han hele sin familie med sig, for vel havde de nok et hjem, men de benyttede det sjælden eller aldrig. Han var så tunghør, at han måtte have et af børnene til at sige sig, når diamanten skar i glasset. Deres virkekreds var i regelen på egnen mellem...
Der kom en gang tyve til Gammelgård om natten. Konen kom bag efter om til os og klagede: A, Gud nåde" mig vel, mine gode ronvædderlåre! De bandt vor hund med ord, og de fik det også gjort ved vor mand, å, Gud nåde mig vel for mine gode ronvædderlåre! Mere kunde hun ikke få sagt. Tyvene havde jo taget fårelårene fra hende. De samme tyve var også omme...
Nogle tyve fra Ask de kjørte omkring og stjal. Så kom de en aften til en gård, og gik ind ad overstuen og tog lige af ét greb en sengs klæder. Men der tog de en skrædderdreng med, som lå i sengen. Han var nu så fattet, at han forholdt sig rolig, indtil de var komne ind igjen og vilde have noget mere. Så kom han ud af klæderne, lige så splitternøgen som...
Til sidst blev det galt fat med Peder Tinding. Han var nemlig i Holstebro en dag, og der var tillige en karl fra Vejrum præstegård. Det traf sig nu, at de begge to var inde hos en kjøbmand at forrette nogle ærender, karlen var der for at betale en regning for præsten, og han skulde da med kjøbmanden ind på kontoret for at få regningen gjort op. Imedens...
Folketro om pintsen. 1. Når man pintsemorgen fejer alle gulve og kaster fejeskarnet over på naboens mark, skal man nok blive fri for lopper denne sommer. M. Møller. 2. Gamle folk har sagt, der måtte hellere komme gloende emmer på jorden, end det måtte regne pintsedag. Karen Marie Rasmussen. 3. Pintsedags regn er næsten aldrig god. Vole. 4. Pintsdaws...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Der var en gammel mand her nede i Hornum skov de kaldte ham Sluk-Jørgen det var nu den største skovtyv, der existerede; han var ikke til at fange. I kancelliråd Bjørns tid var der en skovrider, der hed Per Lassen. Sluk-Jørgen gjorde en ugedag ti! Rask. De havde både deres havedag, jagedag og fiskedag. Så havde han en aften bestilt fem vogne fra...
En Aften kom a ind til Peder Skomager, der boede i et lille Hus vesten herfor. A siger jo God-Aften et Par Gange, men Manden svarer ikke, og Konen gjør ikke heller, og a kunde se, de havde så travlt med noget. Han stod med en Flaske Brændevin, og Malene firmede omkring for at finde noget til ham, som han puttede i Flasken. Han pegte på en Stol, og så...
I det ene af de fire Spir eller Tårne, der findes på Engelsholm står en Seng, som skal redes hver Dag. Herskabet holdt en Pige, som ikke skulde bestille andet, og hver Morgen, når hun kom op at rede den, var der et rundt Leje i Sengen. En Dag var Pigen rejst ud og havde ikke fået Sengen redt. Da hun så kom hjem og skulde rede den, lå der en stor sort...
Imellem Nyborg og Langeskov ligger der et Hus, som hedder Lindenborghuset, og her sad en Gang et Selskab lystige Spillebrødre og håndterede Kortene, da en fremmed velklædt Herre trådte ind og begj ærede at måtte deltage i Spillet. Det blev ham tilstået, og Spillet fortsattes nu en Tid med den nysankomne. Men da tabte én af de spillende et Kort, som faldt...
