Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var i Norring Ure, der var så meget skovtyveri i ældre tid. Det gik også godt en del år, men så fik de e skovfoged, der var så slem ved de skovtyve, og en nat han v; ude efter at fange dem, da kom der to fruentimmer til ham o tog fat i ham og trækket ham hen i noget kratpurre. Der satt de en lægte igjennem begge hans ærmegabe, så han kunde ikk selv...
En mand fra Gallen kjørte om løverdagen til Århus med ænder og solgte dem der. Da han en morgen kom til Årslev, gik der en hel masse ænder nede i en grøft uden for en mands gård, og så gav han sig til at råbe ad folkene, om de vilde ikke komme og hjælpe ham at fange hans ænder, de var fiøjne fra han. Manden kom også ud og hjalp ham, og de fik dem i...
Kyvling-Søren havde tilhold i N air e-Raml > er hos ei gammel kone, der hed Else, og hende slæbte han de stjålne sager hjem til. Hun kunde da prale med, når hun viste andre konetsine sager, at hun havde det, de andre ledte efter. De var flere gange på spor efter ham, men omsider fandt de ham ved Else, der var han kravlet ind i bagerovnen. Han kunde...
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
Der var et godt tyvekomplot nord for Århus. Det var navnlig to brødre: rust-Hans og Pust-Marins, og de levede ikke af andet end at stjæle. Men de stjal aldrig fra omegnens folk eller fra fattige folk. Maris Mestertyv var ude fra Hææst nord for Trige, og han kjorte omkring og stjal, En gang stjal han nogle ænder i Brandstrup, og dermed bar han sig sådan...
Rasmus Frandsen i ToVstrup var noget vild i ungdommen og gjorde som soldat mange spilopper. Blandt andetsmed han en fornem skibskapitain i rendestenen, da han lå i garnison i Helsingør, og da kapitainen råbte: Hold på tyven! slog han fra sig, han havde jo ikke stjålet, og da han var en lille smidig fyr og hård som træ, fangede de ham ikke.
Der gik krybskytter i Fovling krat, da a var dreng og gik og paste hoveder. Der var tre, og de skød dyrer. Når de havde skudt dem, sprækkede de dem på selve pladsen og tog indvoldene ud. Det kunde vi drenge så godt kjende, for hvor det hlod var, der vilde hovederne rende sammen med hovederne, og så vilde de stikke hverandre ihjel. Det kaldes at rende i...
En mand fra Dronninglund. Per Fenger, fiskede i åen Han fortalte en dag om lærer Vejrum i Dronninglund, at ha kunde fange alt det, han vilde. Men tak Fanden for det, ha smorer krogene ind i hejrefedt. peuS. lærer Damgård, Ulsted.
1 Tørring sogn er tre ferske søer: 1. Vester sø, 2. Oster eller Gjelder sø og Horns sø. Udi de små bække eller render, som går fra disse søer ud i Limfjorden, falder om efteråret god fangst af helt især, hvilke besynderlig om natten og i ondt vejr går op af fjorden i disse bække. Fangsten sker på denne måde: Man sætter et stemmegarn tvært over bækken, så...
Specifikation på de femten slags fisk, som Erik Krist. Skipper i Sonder-Bork fangede en nat i fjorden i en ruse, er: 1. En laks, 2. Et par ørreder, 3. Nogle buggere eller små ørreder, 4. Nogle små torsk, 5. Hvillinger, 6. Hornfisk, 7. Ål, 8. Nogle ålekvabber, 9. Flynder, 10. Hundetunger eller de såkaldede butter, 11. En stor, 12. En sælhund, 13. Helt,...
Forhen skulde karlene ud at grave hedetorv i maj, og vi kjørte torv hjem i hele to måneder. Så blev der stakke som huse. Min bedstefader klagede sig en gang for hans skat. Da gik de ud en nat og fangede så mange brasen, at de fik til hele skatten. De kjørte fiskene til Viborg, og han var så glad, te det var forskrækkeligt, Vi solgte i den tid et pund...
Havboerne fra Harboøre tog herned at fiske med kobbelvåd. De brugte to både, og så kunde de splitte fiskeriet ad. sa folkene her med deres enlige våd ikke kunde fange noget. Det kunde Lundøboerne naturligvis ikke lide, de tog så ud med deres bade efter dem. Havboerne havde to både, og der var flere folk på dem, end der var på Lundøboernes, men Havboernes...
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
Her har vi drevet meget på fiskeri, for min fader var sømand og pløjede nok et lille stykke jord hist og her, men det kunde ikke forslå til noget. Vi havde kun ét gulv rug i laden, og det var græsset (0: fuldt af græs) og gav kanske ikke uden fire tender rug. Men der var en svær mængde fisk den gang. Vi tog både aftensæt og morgensæt, og det var især...
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
Fiskerne i Risgård-Bredning har folgende betegnelser for fangsten af ål. Når der kun er fanget 1, kaldes denne Niels til Kræns (o: en gammel mand i Vejlby på Harboøre). 2. Kristen Sand (ø: jordemodermanden på Harboøre). 3. Ham ved Søhale-enden eller: Ham med kalveskindet. 4. Frisk op! 5. Per Kiis. 6. Hør i Blår. 7. Klavs eller: Ham, da' tæk kowen i...
Bindelsbrev. I morgen jeg op sted, jeg da i sinde fik, at vi dig vilde binde, som og må have skik. Sylvester er dit navn, i almanak det står, som lyder dig til æren og os din ærens skåle får. Hermed så vi dig binder, med hvad som skrevet står, og bunden skal du være, indtil dette så tilgår, indtil modet løven sviger, indtil haren hunden griber, indtil...
I dag det mig i tanker randt, at jeg dig kunde binde, jeg binder dig hverken med bånd eller bast, som Samson han var bunden, men med en silketråd så fast, hvorpå jeg knytter knuder ni. og kan du dem opløse, sæ er du bunden fri, men ellers er du fangen i min snare alt som en liden hare. indtil du løser dig med kage, chokolade, hvedebrød og alt, hvad jeg...
Mandsforeme skulde jo gjore brudgommen til mand, og derfor blev han gjemt af ungkarlsforerne og funden af mandsførerne. Når han blev funden, vilde han løbe fra dem, og så rendte de'både over diger og grøfter efter ham, hvællcde og skreg. Ligeså bruden. Når de så havde fanget dem, og begge partier indbyrdes havde slåedes tilstrækkelig om dem, dandsedes...
