Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved den sydlige kirkelåge til Kværndrup kirkegård lå i begyndelsen af dette århundrede Kristian Møllers hus. Når der om dagen havde været en eller anden begravet, kunde man der i huset om aftenen straks vide, om vedkommende havde levet redeligt, ti havde han (eller hun) ikke det, så kom han om aftenen og smækkede med kirkelågen, så man kunde høre det...
Herremanden på Hvilsbjærggård spøgte i Andkjær Skov, og ingen kunde mane ham ned. Så var der en Præst fra Norge, de kaldte Knud Ufødt, for det han var skåren ud af hans Moders Side, og ham fik de hent, og han kom i Færd (Faer) med ham. Men han vilde ikke sådan lade sig mane ned, han vilde i alt Fald have Lov til at komme på Gården hvert År. Men det kunde...
En præst nedmaner et spøgelse og flætter et gjærde rundt om, for at ingen siden skulde gå derover, ti i så fald sank de ned i jorden. nik. chr.
Ved Store- og Lille-Badskjær Banke i Egtved Skov spøger det meget slemt omkring ved Midnatstid, og Folk færdes der da ikke gjærne. Nogle har set, der brænder store Bål, og andre påstår, at der færdes en Rytter ad Vejen med Hovedet under Armen, atter andre har hørt underlige Lyd, som om et Træ faldt, og i Faldet slog andre Træer om, og det blev ved at slå...
I Sørbymagle var en gammel Gård, hvor de var ved at bygge et nyt Hus, men da de rejste Spærene, vilde de ikke stå. Så gav en gammel Kone dem det Råd at sætte en Stoppenål med afbrækket Od i et af Spærene, da vilde det nok stå. De havde rejst det to Gange, men næste Morgen var det faldet i blikstille Vejr. Nu hjalp det. 50 År efter blev den Længe reven...
Nord på for Næsborg var en gjenganger, der sagde, at han regnede ikke andre end den bitte hvidskjæggede præst i Øse. Da han drog af for at mane ham, sagde han farvel til menigheden på stolen, |det var jo, i fald det skulde have gået ham galt, så vilde han dog tage afsked først. Men han kom dog rask hjem igjen. kristiane larsdatter, rærup.
Der var en dødning begravet østen for Klemmensgård i Bratten. Den dødning var vistnok meget hengiven til drik, for hvert år de bryggede juleøl i Klemmensgård, gik der al tid fald på det, enten gik bunden af karret eller tappen af tønden, eller båndene sprang, og øllet spildtes, og det fik dødningen skyld for. Men den er gravet op, og siden den tid har de...
Mens a var i Aså, skulde der en aften være bal i Sørå. Spillemanden gik ved en krykke, og derfor kom han hen til os, da vi havde røgtet til nætter, og vilde have mig til at ride ham der over. Vi kom så afsted, men da a nu red tilbage igjen, begyndte den hest, a havde ved hånden, at puste og stønne, og den hvinnede en gang. A vil nu ride over på østre...
da.etk.DS_05_0_01975
En karl havde hængt sig, og så mente de jo, han gik igjen. Der var i alt fald sådan handel i Svendstrup kirke, der var noget, der klagede sig oppe ved alteret, og præsten blev forstyrret i hans prædiken over det, og menigheden ligeså. Det gav også et hvæl et par gange. Så blev der bestemt en tid, at tre præster skulde komme derhen: Pastor Secher i...
A var en dag i Ålborg, og så kom a til at kjøre hjemad med en mand og stod af ved Halvremmen. Nu var det bestemmelsen, at min mand skulde komme i møde med mig. Da a kom lidt hen, kom der én, og a troede først, det var min mand, men da den kom nærmere, var det en høj sort en, og den skar sig lige om ved mig, og den blev så høj, som om den var skyfæst. Da...
Der er en gammel Gård oppe allerøstligst i Øse, der hedder Gravlund. Den ejedes af en Ungkarl, der hed Jens Thomsen, og han havde en Pige at tjene der omme fra Hostrup vesten for Varde. Det var jo Snakken, te hun gjærne vilde have haft ham, men det kunde nu ikke blive til noget, og Folk vilde så have til, hun druknede sig selv, hun druknede da i alt Fald...
En mand fra Ah, der hed Bernt, kunde se alting. Så var der en kone i samme by, der hængte sig, og da han en dag kom ind til de folk, hun havde boet ved, og sad i stuen, så han, hun kom og kikkede ind ad døren, men folkene kunde ikke se hende. Hun var hovedløs og viste sig lige så godt om dagen som om natten. Bernt strøede så hørfrø i hvert hjørne af...
På Hallund kjær boede en mand, som hed Søren Mogensen. Han havde ingen børn ved konen, og hun blev skyldt for at være meget slem ved ham, i alt fald blev han tungsindig og hængte sig. En gang var Smede-Niels og hans broder SmedePovl i Hallund gået ned til Flavenskjold kro at handle om noget korn. Povl var slem til at drikke, og om aftenen klokken 11 gik...
I Asdal boede en Mand, der hed Peder Baltsersen, han boede i noget, der hedder Kjul. Han var Kjøbmand og havde stor Forretning og Skuder, der gik til Norge med Korn. Men han var altid i Klammeri med Spøgeri, og kunde se både det ene og det andet. En Gang havde han været i Hjørring og kom forbi Asdal Kirke ved Aftenstid. Konen var med ham, og han havde...
Så var det en gang en nat om sommeren, at vi på Løverodde ved Stenderup havde køerne ude. Jeg havde da været der en vinter. Da hørte vi, at det var, som alle køerne kom rendende med tøjrene og leginder og jærntøjrstager. Det skramlede på stenbroen, og fødderne trampede. De kom om ved det hushjørne, hvor vort kammer var, og om i baggården. Karlen og jeg...
I konsul Wellings gård har det været meget slemt med spøgeri. Her boede en fornem frue, som bolede med en skipper, mens hendes mand levede. Skipperen havde foræret hende en mængde smukt porcellæn. Manden fik det nu at vide og talte til hende derom, men hun nægtede det og svor på, at det var usandt. Så en dag skulde de til alters og vilde da kjøre i karet...
En svensk skipper gjorde akkord med to Skagboere om at sejle med dem til Frederikshavn, men så blev der sydostvind, og skibet kæntrede og forliste her syd for Strandby. Skagboerne kom i land, men kaptainen kom aldrig. Sådan skulde det nu hedde sig, men meningen var dog, at han var kommen til land enten levende eller død og så mulig slået ihjel og i alt...
Det er kun et par menneskealdere siden det en nytårsaften gav sig til at skjære hakkelse i Krejbjærg Grandvad, og hestene stod i én skumsved om morgenen. Manden havde nylig fået gården. Så går han over til pastor Rosendahl, og han tager derover i et julebesøg som et påskud, men hvad han udrettede, fik man ikke at vide. Det blev da i alt fald ikke ved med...
Fra november til jul hørtes der ligesom en menneskestemme fra Tørslev skjel, hvor det begynder, og det blev ved over Gjødvad enge og holdt op, når det kom til præstens eng. Gjengangeren blev ved at klage sig hele tiden og sagde: "a nej." Det var nede i engene. Den sidste lyd, de "hørte, var ligesom den søkkede helt ned under jorden og sagde: "A, å nej."...
Ude i Bording er en stor bondegård, som kaldes Nørlund. Her var en gang en mand, som hed Lundum, som var så dan en forskrækkelig ugudelig krop. Da han skulde til at dø, lovede han, at han sådan skulde spøge for dem, når han var kommen herfra. Da han var død og begravet, blev der også sådant et spektakkel på gården, at de næsten ikke kunde være der for...
