Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
45 datasets found
Danish Keywords: fadder
En sondag, da degnen vil gå op til Lerup kirke, går han ind i præstegården og siger: “Hvis der nu kun kommer et par folk, så kan jeg vel komme tilbage og sige Dem det, for så er det vel ikke værd, De går derop”. Det var nemlig ruskvejr den dag. Men præsten siger: “Når der kommer folk, så holder vi min sandten tjeneste”. Naja, degnen går, men der kommer...
da.etk.JAT_06_0_00624
En kapellan i Tisted, der hed Brandt, var En dag henne at præke i Skinderup kirke, og æ var selv til stede og var vidne til det. En del folk høstede i kirken, og det kunde han ikke fuide sig i. Så holder han op i prækonen og fortæller dem, at dem, der høstede, skulde blive hjemme, for de forstyrrede andagten. Lige i det samme kom de med et barn, der...
Der var barselgilde her ude i Randbøl, og min gamle bedstefader var fadder. Han havde fået temmelig meget til frokost, lagde armene ned på stolen og sov under prækenen. Det var, lav Svejstrup var præst der. Han prækede meget om trækfugle og lignede Vorherre med en trækfugl, idet han vilde trække folk til sig. I det samme slog han hårdt ned i prækestolen...
da.etk.JAT_06_0_00456
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
da.etk.JAT_06_0_00136
En mand i Salling skulde have et barn i kirke. Samme mand var meget gjerrig og havde ved den lejlighed kjøbt en pægl brændevin. Da sa fadderne var komne og skulde have deres frokost, skjænker han dem en dram hver, og så siger han : “Ja, nu vil I skjamke selv, for a skal ud og se til æ høvder”. Dermed går han sin vej. Da de har spist lidt, siger den ene...
da.etk.JAT_06_0_00040
Før dåben blev her i Varnæs sungen et vers, og mens der ofredes, også et vers i Ægidius's salmebog. Dobtes to børn, stod drengen på højre side, og var børnene af lige kjøn, stod det ældste til højre. Barnet og fadderne kom ind i kirken midt under prækenen. Ved barselkoners kirkegang måtte alle koner, som havde deltaget i barselgildet, mode i barselhuset...
da.etk.JAT_04_0_00383
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
En kvinde må ikke, før hun bar holdt sin kirkegang, gå over vej eller sti eller fremmed dørtærskel. J. M.
En pige bolder ej gjærne et pigebarn over dåben. Man tror, at hun des lettere skal kunne komme for skade. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_00844
Når hornene skal blive rige, må de bave en sølvskilling på sig deres dåbsdag til kirken. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00837
I Skarreso kirkebog står: Festum visitationes Maria havde Søren Sørensen og Maren Jensdatter, som begge vogter svinene i Marie Malene, et uægte barn til dåben, som blev kaldet Maren, og baret af kohyrden Jens Skovfoged* hustru samme steds. Da der i det øvrige vare ingen faddere uden menigheden selv, som var til stede. Pastor Menlengracht, Onsbjærg.
da.etk.JAT_01_0_00068
Pastor Feilberg i Husby var overordentlig omstændelig i alt skriftligt, hvilket også kirkebøgerne noksom bærer vidnesbyrd om. Desuden raderede han så voldsomt i dem, at de mangt et sted er fulde af huller. Et par egsempler på hans bredde hidsættes: Som fadder anføres: Gårdmand i Bækby, tømmermand, snedker, rokkedrejer, fisker, strand- og klitfoged Jens...
Peder Lime var lærer i Rud, Sagsild sogn. Han havde forst gået om og tigget, var så bleven kusk hos en præst og blev endelig skolelærer. Han gik meget med bart hoved og skjorteærmer og vanter på. Han sad i meget små kår, og havde en stor borneflok at forsørge. Det var i den tid, de havde de gale penge. Når han havde penge, kjøbte han boger, om de end led...
da.etk.JAH_06_0_00616
Rakkeren i Odense har store privilegier. Når hans kone skal i barselseng, så lader han magistraten det vide, som sender ham en jordemoder, og når barnet skal døbes, så lader han igjen magistraten det vide, som da står fadder, og deres hustruer bærer barnet. Jeg har kjendt en borgmesters hustru, som, når hun kom tilbage, kastede strags sine handsker bort,...
Der lå nogle rakkere om natten i et høhus i Anders Bærteisens gård i Stistrup. Ud på natten blev der sådan hurlumhej og tummel, og da var det en kone, der hk et barn. Det blev en tøde for dem, da de ikke kunde komme af sted den dag, og næste dag ikke heller. De drak og buldrede og sloges i den tid, og så tredjedagen barnet i posen og så af sted. Der blev...
I nærheden af Ribe kaldes enhver af de kvinder, der er faddere ved barnedåb, for gudmoder, og enhver af mandfolkene for gudfader. Anden steds kaldes kun den, der bærer barnet, for gudmoder, og det har ingen gudfader.
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
Ved barnedåb bærer faderen barnet ud på vognen til gudmoderen, som sidder på vognen og tager imod det, og når de kommer hjem, skal han også bære det ind igjen. Når barnet så kom i vuggen, gik karlfolkene, der var budne til gilde, ind og ofrede på brystet af det, dernæst ofrede de to kvindfolk, der var faddere. Somme ofrede en rigsdaler, og somme to. Nu...
da.etk.JAH_04_0_00224
En frugtsommelig Kone, der står Fadder, skal have to Forklæder på, det ene bundet bagfra, ellers skal hun have en Lybskskilling i Skoene. H. Hansen, Ørridslev, Fyn.
da.etk.DSnr_04_0_01221
10