Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mens barnet bliver døbt (kristnet) lægger man et blad af en salmebog eller et andet Guds ord på brystet af det, så bliver det nemt til at lære (uden ad). Andre bruger at lægge en skilline' i papiret (vel for at det ikke skal blive fattigt). J. M.
Den pige, der om hosten binder det sidste neg op, skal få en gammel én til mand. Søren Hansen.
Om den, der går ind til bens, siger man, at han går lykken til sig. (Tåspidserne mod hinanden). .lens Madsen.
Der var en kone, som altid gik så aparte klædt. Når hun gik i kirke, havde hun blandt andet tre sløjfer på med forskjellige kulører. De skulde være for troen, håbet og kjærligheden.
I Gassum skole har jeg fundet en tabelet med følgende indskrift langs med de skrå sider og på hyldens kant. Morten 11. Kriksen, Desser.
I en by oppe ved Horsens holdt de fælles hjorde, og han fik et lam af hver mand. Så om sommeren i middagsstunden tog han et af deher lam og gik ind til Horsens og solgte til en kjøbmand for en vis sum og tog i forbehold, at han desuden vilde have så meget, han kunde spise af ét måltid. Kjøbmanden havde mange folk, og de skulde til at spise grød og mælk....
En mand kom kjorende til Horsens med et læs torv. Så kommer der en kjøbmand ud til ham på gaden og spørger om, hvad han vil have for dem. Ja, siger bondemanden, dersom De vil give mig til frokost alt hvad a kan spise, så får De at have dem. Kjøbmanden slog til, og så kom manden ind og fik sig en rigtig god frokost. Nogle dage efter blev der i byen...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Ældre folk i Voldby og omegnen mindes endnu Krist. Sø og kan fortælle om ham. Han gik klædt i en ugarvet oksehud, der var bunden sammen om livet, og halen, der vendte op i nakken, hængte og daskede ham ned ad ryggen. På hovmarken forbavsedes folk jævnlig over hans styrke. En gang var hestene kjørt i dynd med et læs ho i engen. Kristen Sø stod og så på...
Da jorden ved ryttergodsets salg blev tilbudt bonderne i Tovstrup, vovede kun tre gårdmænd at kjobe, nemlig Jens Lavrsen, Niels Moller og Peder Sørensen. Ikkun den forstes skjode er endnu til stede, de tvende sidstes er bortkomne. Hele Tovstrup by kunde den gang have været kjøbt for lidt over 3000 rdl. en mærkelig forandring i tidens gang og da havde...
I Skovs tid sad en studedriver og drak i kroen, mens studene gik af sig selv til Randrup. Han bebrejdede ham det, men driveren svarede: Som herren er, så følger ham svende. Lars Nielsen, Vinkel.
Væd Hyldebroen, en bro nær ved Brattingsborg på vejen til Krogsgård, har Samsingerne slået en ridefoged ihjel, fordi han behandlede dem hårdt, når de gjorde hoveri til hovedgården. En anden gang gjorde Pilemarkerne opror, fordi det blev dem nægtet at komme ind pa gården om morgenen, da de kom for at begynde deres arbejde. Ridefogden stod da i den nordre...
Det var i 1806, der var en grev Feer på Baggesvogn. Han var så stræng mod hans hovbønder og pinte og plagede dem med arbejde. Så var det en dag om høsten, alle bønderne var forsamlede til bove og skulde kjøre korn. Da var der to bønder, der fulgtes ad fra Sindal, og som nu grevinden gik ude i skoven, siger den ene til den anden: "Det er en smuk kone." ...
Den jænn ti vil gjærne betål den anden, siger bonden. Efter lang tørke følger ofte megen væde og omvendt.
Når kukmanden har lagt sine æg i andre fugles reder, bliver den til en høg og fortærer da en lille fugl, der stadig har fulgt med den og bragt den føde. M. Jepsen.
Den, der kjøber et kreatur, må passe på at få noget reb med, da der ellers ingen lykke følger med. N. Kristian Pedersen, Grynderup.
Når frøerne følger med kornet hjem fra marken, far vi snart regnvejr. L. E. L.
Det ene slags vejr hævner det andet. (Efter langvarig tørke følger længe regn). 31618. Kr. Andersen, Kjertinge.
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
