Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så gik der én og pulrede der ude, og den siger ban til, om han kunde ikke få en tår at drikke, han var så torstig. Jo, den går ned i højen og kommer tilbage med et sølvkrus. Han tager det, men giver nu hesten af sporerne og rider. Hun følger ham helt til Hagebro, men der slipper han fri. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
Følger vi vejen, der går fra Bobjærg til Lunde, så kommer vi lidt uden for Bobjærg over en lille bæk, og derefter går vejen så at sige gjennem en grusgrav. Til venstre for vejen og ikke langt fra grusgraven er en lille banke, som kaldes Mobjærg. Denne banke har man før set stå på fire gloende pæle, og inde under banken kunde man så se bjærgmændene holde...
Følger vi Fåborg-landevejen fra Kværndrup by efter Egeskov, så finder vi lidt uden for byen, der, hvor vejen svinger lidt til højre, en banke inde i Vestermarken til højre for landevejen, som kaldes Rubbjærg (Rugbjærg). Denne banke har før stået på fire pæle, og man har set bjærgfolkene dandse der inde under. p. Jensen, Kværndrup.
I Erslev er en gård, der kaldes Højgård, og der tæt ved er en høj, gården har da navn derefter. Manden havde en gang taget grønsværet og kjort i hans mødding. I mørkningen, da konen skulde fram og tænde lyset, så kunde hun ikke komme igjennem, der var ikke plads til hende. Hun kalder på manden og beder ham komme fram (o: ud i kjokkenet). Da var der vel...
Der er en høj, her nede ved de to Bjærggårde i Tvede, den kaldes Præsthøj, og så oppe ved den østre af Lundgårdene var også en lille høj, som a ikke véd navn til, den lå i deres have. I de to høje var bjærgfolk, og de besøgte hinanden og kom her omkring ved vor molledør, så der må deres vej have gået. Hundene var altid så slemme ved dem. Der fortælles,...
En underjordisk kvinde bad eu kone om at låne hende hendes gyldenstykkes hue, da hun skulde til barsel eller begravelse. 7:! bryllup. Så måtte hun få stadsen at se. Hendes to børn sad ved en skammel og spiste af et fad vælling, da brudefølget kom igjennem stuen. Bag efter toget red spillemanden på en trebenet hest, der slog ud med det ene ben og slog...
En gårdmand på Tykolm, der stadig handlede ilde med sine tjenestefolk, havde en gang en lille hyrdedreng, scm han al tid pryglede for den mindste forseelse, og derfor var drengen jo meget bange for den strænge herre. Så skete det en aften, da han drev hjem med nogle løse kreaturer, at han manglede en sort stud. Nu kan det nok være, at manden var gal i...
Min fader boede i Molgårde i Søby sogn, mens han var ladefoged på Søbygård. En aften, han gik hjem, havde han eu skjæppe malt på nakken. Den lå og vippede, og så var det, som der gik en lyd bag ved ham og sagde lige så bestemt som posen: "Vip, vip!" Da han var kommen op til laudevejen, hvor der lå en svær høj, som imidlertid nu er kjort væk, gav det et...
Der var aldrig nogen, der gik fra Skjellerup og til Skjellerup Nygårde, udeu at de gik vild, for de skulde om ved Rollishøj. Min moder har fortalt, at hendes fader en morgen tidlig var ude at lede om bæster - den gang gik de jo lose -, og de skulde have fat i dem skjøn tidlig, ellers vilde de gå ned på Silkeborg grund. Da kom han om ved højen, og lige...
Min mand, Ludvig, var ovre på Hesthave at pikke. Så kom der en ved aftenstid, der gik post, og folkene sagde da til Ludvig, om han ikke vilde give tid lidt, posten og han kuude følges ad. Jo, så kom de også til at folges ad på vejen til Rødding. Da de kom næsten til Hesthavehø'j, sad der to bitte drenge ved siden af vejen med spidse luer på. De tii (o:...
