Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Lavst Nielsen (almindelig kaldet Lavst Klem) er født den 5. marts 1807 i Gliddikus i Møborg, Han blev gift med Karen Marie Christensdatter i Over-Klem i Ulfborg, der var enke efter Jens Villadsen Risum. Med hende havde han ingen børn, men der var forud 6, som ban altså blev stiffader til. Des værre fik han en svær benskade, så han blev krobling, og såret...
Jens Jensen Talund er født den 27. august 1819 i Sønderbjærg, Gjellerup sogn. Faderen hed Jens Jensen, og moderen Maren Povlsdatter. Hun var en søster til den udmærkede visesanger Frands Povlsen, og ligesom denne indehaver af en stor mængde fortrinlige viser. Jens Jensen den yngre er altså af en udmærket familie, han er broder til Ane Johanne Jensdatter...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Pastor Gad havde først været i Karup, inden han kom her til. En gang skulde han holde en brudevielse i Skjærtm kirke, men den gik i stykker for ham, så han standsede og måtte tage fat på ritualet. Han var med til bryllup, og da nu bryllupsgjæsterne sad til bords, og den tid var kommen, rejste han sig for at holde en tale. I véd jo nok, kjære brudepar,...
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug. Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs. Thomas siger...
En gammel præsteenke i Gjerrild, madam Velling, boede i en lille gård i sognet, som hun ejede eller havde fæstet. Hun var tunghør og meget overtroisk. Nu havde hun jo en karl og en pige, og så kom der tit fremmede til karlen om aftenen dor ude. i folkestuen, hvor de da lo og snakkede, og det kunde hun høre, men ikke så tydelig, at hun kunde forstå, hvad...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
Godsforvalter Thomsen pa Frisenborg havde berberisser omkring haven ved sin bolig. Da greven erfarede, at det var skadeligt at have dem. bod hun Thomsen at udrydde dem. Det måtte han så gjore. Han blev senere birkedommer i Hammel og kom da til at bo i en gård, dir var Lrstegård til greven, og som han havde haft mange ar fur han kom til Frisenborg. Der...
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en...
En pige vilde gå fra Dagbjærg og til Høgild mølle, og så gik hun med en lille enspor vej, der går lidt vest for Kongenshus. Der blev hun overfalden af en mandsperson og fik flere knivstik. Men der kom folk ad vejen i det samme, og han tog så flugten, men sagde til hende, at han nok skulde træffe hende en anden gang, og så skulde hun nok få lidt mere. Hun...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
Når unge folk udstyres fra hjemmet og fæster bo anden steds, får de også deres ligskjorte med dem. Den brugtes aldrig, men luftes blot ud en gang imellem. En mand på en 40 år, der er kommen her over til sognet fra Klinte, har sin ligskjorte, jeg har set den, og hans moder har lavet den til ham.
Når man klæder lig, må man ikke sy ligtøjet på, men fæste det med nåle; ti lige så mange sting som bliver tyet på ligtøjet, lige så megen pine skal den dode (eller den levende, som syede) lide. Møen. Kr. Østergård,
