Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
468 datasets found
Danish Keywords: ende
Et par skulde vies i Tårs kirke. Karlen kaldte de Knud-Anders, og bruden hed Karen, efter sit giftermål blev hun altid kaldt Knud-Karen. Bet var pastor Tørslev, der skulde vie dem, og de knælede jo for alteret, og da tiden kom, og de skulde rejse sig igjen, gav præsten dem et tegn. De rejste sig også, men præsten syntes ikke, bruden havde rejst sig, og...
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: “Hr. pastor, vi har Vorherre rned os”. — “Jeg ser ham nok”, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
da.etk.JAT_06_0_00436
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: “Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
da.etk.JAT_06_0_00419
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: “Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug”. — “Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs”. Thomas siger...
da.etk.JAT_06_0_00374
Grarup kirke. Tårnet står her ved den østre ende. Det var i året 1819 i juni måned, at mange skolebørn var ved klokken en aften, da der skulde ringes. Da ringningen var endt, råbte børnene: “Den, der kommer sidst ned, skal Djævelen tage”. Da var der blandt drengene én ved navn Niels, som var lidt troskyldig, og han troede, hvad do andre sagde. For ikke...
da.etk.JAT_06_0_00315
Min fader var kapellan hos sin fader ovre i Røg ind og boede i et enkesæde, der lå højt over præstegarden. Det spøgte der oppe på to måder. Om aftenen, når alt var blevet stille, kunde man høre folk gå udenfor på stenbroen og undertiden høre folk slæbe med kornsække på loftet, hvilket spektakel altid endte med et dumpt slag. Degnen, som ofte besøgte...
da.etk.JAT_06_0_00228
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
da.etk.JAT_06_0_00199
I Tyvelse, Midtsjælland, boede for flere år siden et gammelt ægtepar, som man af og til nok kunde have lyst til at have lidt løjer med. Manden hed Anton Kristiansen, og konen Margrete. Hun var næsten stokdøv, men en gang det var tordenvejr, hørte hun dog et meget stort skrald, og hun råbte da henne fra sengen til manden: “Nå, Antoni, slog du nu...
da.etk.JAT_06_0_00192
Der boede en mand her nør i Jerups hede, han hed Thomas Skarnvad. En gang var han bleven så syg, men kom sig da igjen. Så sagde han bag efter: “A var så syg, a troede, a havde død, a troede også, a havde bleven ved med det”. Han sagde til en mand i Jerup: “A ka sæjj dæ nå nyt. Min kow hon fæk en stuukaZ i næt, dæ/ ka do fo te ej sprenngbøel”. Men manden...
da.etk.JAT_06_0_00190
Der var en husmand i Åsted ved Frederikshavn, han hed Niels Peter Nielsen, men kaldtes ellers til daglig vejmanden. En gang havde han en ko, der skulde kælve, og det gik han jo og var noget altereret over. Da koen har kælvet, kom der i det samme en fremmed ind i kohuset til ham: “Den er sort, den kalv”, siger han. Men dertil svarer Niels Peter: “Satan...
da.etk.JAT_06_0_00189
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: “Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod”. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
da.etk.JAT_06_0_00160
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Der var en mand i Egtved, de kaldte æ silkeskrædder. Han var mepet gjerrig og vilde gjærne tigge sig en skrå. En dag var en anden mand ved at tage sig noget tobak af sin dåse. der var til at rulle sammen. Silkeskrædderen siger så til ham: “Å, må æ endt smååg din tobak, de æ vis bæær som min”. Jo, det måtte han jo gjærne, og så proppede han i munden så...
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en...
da.etk.JAT_05_0_00391
Lyster, et fiskeredskab som en fork, men med flere grene (flæner), på grenene igjen holker. Glends, fiske med glends. En snor på en stage, på snoren er et jærn med en trekiøftet krog, på krogen en bid. På hver krog en holk (modhage). Ta&er, et fiskeredskab, den ene side er behængt med bly, den anden med kork. Hver af disse småstykker kork kaldes også...
da.etk.JAT_05_0_00389
En mand fra Volstrup havde været med i krigen, men kunde ikke snakke ordentlig. Da vi så fik deher bagladegeværer, hørte han jo tale om dem og interesserede sig en hel del for den opfindelse, men kunde slet ikke forestille sig, hvordan de var indrettede. Så sagde lian: “A hå sku åsse wår soldat de om de, mæn a fåstoe sku endt rigtig såent deher mæ deher...
da.etk.JAT_05_0_00362
Da præsten i Vestervig en søndag kom til Agger kirke for at holde gudstjeneste, mærkede han straks, at der var ot ualmindeligt liv i gaden, og i det samme kom en Aggerbo rendende ben til barn og råbte jublende: “Hun står godt . Da var der i det samme strandet et skib, og det vakte jo røre, så der var næsten ingen mandfolk i kirken den dag. Da tjenesten...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
da.etk.JAT_05_0_00179
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
da.etk.JAT_04_0_00363
35