Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog pølsegildet, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og...
Der var en Maler på Fyen, der hed Boje, han var både Røver og Morder, og så lavede han falske Femdalersedler. Som Maler var han dygtig, og flere Steder lavede han smukke Blomsterprydelser i Folks Huse langs Loft og på Vægge, men omsider fik Politiet fat i ham. Han var i Kompagni med Anders Pranger, og de gik eller kjørte omkring og stjal både hist og...
Min Moder fortalte om, at en Præst jeg tror nok, det var From, jeg synes, at hun sagde From regnede Tienden forkert, hvorved han fik meget mere, end han skulde have, idet han tog andre Priser end efter Kapitelstaxt. Bønderne kunde som Begel ikke regne; men det kunde Jakob Iversen, og han var heller ikke bange for at sige det. Da han talte til Præsten...
Der er et gammelt Dige eller en Vold med Grav ved Siden af ude i Fedsted Krat syd for Kalslund, og de kalder det Engedige. Det har gået fra Åen i sydvest over til Fedsted Mose, hvor det ender. I Fjendetid var Beboerne af Fedsted flyttet derud med alle deres Ejendele og Kreaturer. Så en Dag hen imod Aften blev der en Mand sendt hjem til Byen for at se...
I gamle Dage gik Haderslev Fjord længere ind i Landet end nu, og den delte Haderslev By i to Dele. Folk, der kom fra den sydlige Del af Byen, skulde da sættes over Vandet, hvis de vilde til den nordlige. Men den Gang kj endte man hverken Bro eller Båd, man havde kun et stort Stykke Bræt, og der under var nogle Spidser, som lignede Harvetænder. Det kaldte...
En Gang var der under Gudstjenesten kommet en Lindorm ind på Jersi Kirkegård og havde lagt sig foran Kirkedøren. Da Tjenesten var endt, kunde Folk ikke komme ud af Kirken for Uhyret. En Karl, som vilde springe over det, fik et Slag af dets Hale, så han skiltes ad i to Dele. Folk måtte da bryde Hul i den nordre Kirkemur og kom så ud. Derfor er her nu en...
En Bjærgmand og en Bondemand boede ved Siden af hinanden. Bjærgmanden kom tit i Besøg hos Bonden og hørte der Tale om Kartofler. Det kunde være rart nok at have nogle af dem, tænkte han. Så gik han en Morgen op til Bonden og vilde tale med ham om det. Nu havde han hørt, at de sagde Goddag og Godaften, når der kom Fremmede til Bonden, men han kunde ikke...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
Der var en gemmel præst her, som hed Ole Agerholm. Her nør i byen var der en kjelde, hvoraf han vilde have vand hver morgen til hans thevand, og en tjenestedreng, han havde, skulde hente det. En morgen var det et stærkt rendefog, og da han var kjed af i det vejr at gå så langt hen, tog han vandet ved en anden kjelde. Siden præsten så fik det, kunde han...
Mogens Kostebinder har fortalt, at hans oldefader deltog i den berygtede svineslagtning 1658. Efter endt slag så man Printzenskjold stå af hesten og rense sine lange ridestøvle - skafter for bredslagne kugler. Derfor skød Klavs Høg ham og med en sølvknap i den ene tinding, så han faldt død om på gaden. Hans hest hed Skjold, og den måtte al tid bindes med...