Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da pastor Crone i fyrrerne kom til Herrested, fortalte den daværende 83-årige gamle degn for ham om geheimeråd Chr. Sehestedt Juul på Ravnholt, og om livet der i hans tid. Han vilde ikke underskrive på stavnsbåndets ophævelse for bonderne, og så kom han og flere lignende herrer en nat ned i kjælderen under Kristiansborg slot, hvor den blå jomfru stod. En...
Den unge Thygesen var forst stiftamtmand oppe i Norge. Han rejste ned gjennem Tyskland og vilde til Frankrig, og der kjorte han med solvsko under hestene, der blot var fæstede med et par SØm. Når de så tabte én, var hans stemp jo derpå: Thygesen, Matrup, og så kunde den, der fandt den. jo se, hvem den tilhørte. Han var forfærdelig rig og havde to store...
Der var en god og en ond sygning, lav kræpesten var. Når den gode sygning var på egnen, så gik folk hen på det sted, hvor den var, og fik det syge kræ til at tygge på en lok hø og gav deres eget kræ, og når de så åd den, fik de sygenen, og kom dem snart igjen. Så blev de gjemmelgangs, det vil sige, de fik ikke den onde sygning. En gjemmelgangs ko betalte...
I kvægpesten blev alle kreaturerne her i egnen slået ned. Der blev gravet en stor lang grav ude i strandkanten i skoven ved Einsiedelsborg, og så blev alle folk beordrede til at drive deres kvæg derud, alt hvad de havde. Men en kalv eller kvie lob fra dem på vejen, og de kunde ikke få fat i den igjen, se den overlevede pesten. Ku blev dyrene slåede ihjel...
Blæser det Mikkelsdag, bliver kornet dyrt, blæser det ikke, bliver tiden flov.
da.etk.JAT_01_0_01688
Her har vi endnu en markmand. Han skal sørge for, at hver mands kreaturer bliver i den rette mark, og kommer de deraf og ind på fremmed grund, skal han bringe det tilbage igjen. Sker det tre gange efter hinanden, tager ban dyret eller dyrene hjem til byen og bringer det ind i æ hælle, som er en firkantet lille indhegning ved siden af skolen, omgiven med...
Manden i garden Nedre ¦ Skræborg gik en julenat ud med sin bosse for at skyde på nogle ulve. De var otte i tallet og arbejdede ivrigt på, drevne af sulten, at bane sig vej ind til farene, der fandtes i en umiddelbart ved garden af store kampesten opfort fårefold i siden af en bakke. Efter at have løsnet et skud mod de glubende dyr blev han angreben af...
Den binde, der undertiden gror for øjnene af husdyrene, kaldes her hjærnvold. Chr. Weiss.
En mand i Tirstrup sogn havde kjøbt en tyr, delviste sig noget ustyrlig. Da lod han et reb med en rendeløkke lægge om dyrets pung og gik nu dag efter dag hos dyret, indtil strikken skar pungen bort. Da han derefter i retten talte store ord om, at han godt kunde betale en bøde, blev han dømt til Simpelt fængsel. 993 og 991. J. V. Nissen, Raniten.
Strå, som et lig har ligget på, må ikke bruges til strøelse. Dyrene, for hvilke det strøes, er nemlig udsatte for at dø. Postbud Pedersen, Fredericia.
Den tørring, der kommer for st. Hansdag, gjør intet dyrt kjob. Kuren Marie Basmussen.
Vejrets beskaffenhed d. 1ste maj bebuder smørrets pris den folgende sommer; stormor det hele dagen, bliver smørret dyrt. stormer det blot om formiddagen, vil smrtrprisen falde den sidste del af sommeren og omvendt. M. G. Krug.
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
En gang var pastor Marcussen bleven fnattet, og da han tilfældigvis kom til Æbeltoft, gik han ind på apotheket og spurgte, om de havde noget for fnat, og hvad det kostede. Der blev svaret 1 mark. Nej, når det var så dyrt, fik det at være, og så gik han med fnattet. Lærer Lund, Agri.
da.etk.JAH_06_0_00790
En dag var min broder til skole, og så var degnen gået ud fra børnene, og en af drengene, som var trængende til at komme ud, var rejst bag efter. Så ser en dreng ved det nederste bord, at der er et øje for hullet i døren1), og så troede denher dreng, te det var den anden dreng, der havde øjet for. Så samler han munden så fuld af spyt, som han kunde,...
Der var en præst, der havde to karle, og ham avlskarlen var meget mørkeræd; men den anden karl var ikke. Så foreslog han avlskarlen et væddemål, han vilde sætte løn imod løn, te han turde ikke gå op i kirken om aftenen og hente et af de dødes ben under alteret. Avlskarlen troede rigtignok ikke, han turde, men turde heller ikke vel sætte vædde med ham og...
Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjøbenhavn skulde de have alt...
En gang var mændene og karlene i Borup nede at slå deres enge, der går helt hen ad til Kloster mølle. Så havde de nogle hjorder til at gå og passe på, at dyrene ikke skulde gå i kornet, for de var slemme til at gå ud af skoven og æde det, og en af hjorderne løb hjem til konerne og sagde: Nu kommer der en stor flok Tatere! Så tog de klinkerne af dørene...
