Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
89 datasets found
Danish Keywords: drille
De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: “Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero”, og sluttede med “Jeg...
da.etk.JAT_06_0_01186
I tredserne boede der en mand i Høgslund, som var noget af en særling, og når han var kommen ind på en ide, var han ikke til at få fra den, om den end var nok så gal. Han hed Ole Lund, men kaldtes til daglig blot Volle. Som stor dreng tjente han hos gårdejer Hans Hynding, hvis gård lå umiddelbart ind imod skovbrynet af Draved skov. En morgen, da han...
da.etk.JAT_06_0_01146
Der var en mand i Mygdal, der hed Per Fælled, han ejede en gård og var en rigtig drillepig. Der var en anden én, de kaldte Grisen, og så en dag, Per Fælled traf på ham, så drillede han ham med at sige: “Øf øf!” Den anden blev gal, og de kom så til at slås. Grisen var den stærkeste og sparkede Per Fælled ind i hovedet med træskoene, så han til sidst opgav...
da.etk.JAT_06_0_01142
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
da.etk.JAT_06_0_01141
En sælldløev : halmkurv: æ tørreklådhæwl: tænkt redskab, man narrer folk med ; tu/wand, tu/kaffe: cikorievand; a æmmildt om et: linte på æ spil; en tryrfik: trykkent barn ; de bååre gadden skit; noget usselt; en stjåf en tratte; hon vel eZk: drille: småkonste: småtærnede; en pindkrus: en halv pot; æ jos å æ mjælk: skum; hæoen: kræsen (overfor snavs); en...
da.etk.JAT_06_0_01002
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: “Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
da.etk.JAT_06_0_00419
Der var en gammel degn i Grindsted, der hed Kierckebye, og han lå altid i spektakel med præsten Schmidt. Der var en gang stoppet noget i nøglehullet i kirkedøren, og så kom præsten i tanker om, Kierckebye havde skyld i det, og vilde have nøglen til at hænge i præstegården, men degnen vilde ikke af med den. Det var nu noget, de havde skjændtes om tit,...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: “Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod”. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
da.etk.JAT_06_0_00160
Mændene her kjorte næsten alle til Ålborg med træ og solgte for at få pengene til udgifterne og til brød, de havde nemlig aldrig korn om sommeren. Men træet stjal de. En gi. mand fra Solbjærg var kommen ned i Yiffertsholm skov med to vogne og vilde have træ. Da han var ved at skove så stærkt som han kunde, så kom ejeren, Kristen Testrup, og hans skytte...
da.etk.JAT_05_0_00039
En gang tjente Niels Krist. Iversen som mollekarl i Arup mølle i Sncdsted. Så kommer der en vogn kjorende med et Vældigt mastetræ. Ved en omdrejning vælter langvognen, og kusken ma sa løbe hen for at hente folk til at hjælpe. Imens han var borte, løb Niels Kristian i al stilhed bon til vognen og løftede træet op, så det hele var i orden, da kusken og...
I Tirabæk ved Vejle var der for en 80 år siden en forvalter, som var en slem bondeflåer. Mens nu prinsen opholdt sig i Frederits, kom rygtet om denne forvalters hårdbed ham for øre, og han besluttede sig til selv at ville forvisse sig om sandheden deraf. Forklædt som en bonde kom han en aften til en bondegård og bad om nattely, hvilket han og fik. Men da...
da.etk.JAT_02_0_00127
Der var en streng herre på Mejlgård, der hed Kallager. En karl var sendt ud på hovmarken for at plove eller harve, og det gjorde han ikke godt nok. Da ladefogden kom, skjældte han ham slemt ud. Karlen trak ham så af hesten og bankede ham. Da lod ladefogden ham sende til Benzen, fnr at han der skubh lide hans straf, der havde de nemlig alle...
I hvert sogn havde de hade en kort og en lang lubefjæl. På den stod der blot skrevet: lobefjæl. Den korte fjæl var for dem, der boede i byen. den lange for dem udenbys. Hvor der var knn enkelte steder, var de jo fri for fjælen, og det var blot dem, der havde det daglige hove, der tik den. De folk, der kom fra hove om aftenen, havde bud om, hvem der...
da.etk.JAT_02_0_00010
I ældre tid brugte bønderne at skjære den helme om søndag morgen, der var bleven samlet fra ta'iskningen i løbet af ngen. Den blev skåren i hakkelsekisten og sæ lagt op i et gulv, som de kaldte en helmbænk, og der blev den trådt sammen. Det var som sagt mest arbejdet om søndag morgen inden kirketid. De brugte dem til hestene, men forst sent på vinteren,...
Pastor Rafn på Gram i Slesvig, der døde omtrent 1870, sagde nytårsdag på prækestolen: “Efter sædvane bringer jeg herved menigheden en tak på egne og hr. Orths (degnens) vegne for det rigelige offer, som blev ydet mig. Dem, som har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg. Dem derimod, som ikke har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg ikke, for dem er...
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
En mand drillede en pige med, at hun ikke lignede sin moder. Hun sagde: „Jo gjør a så". — „Nej, du gjør ikke". — „Jo, æfor på ligner a min moder, og æbag på ligner a hele familien". Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.JAH_06_0_00550
De havde to sønner i Stampemølle, Jeppe og Anders. Så skulde Anders sætte møllen i gang en dag, og så gik han ind og tog naglen fra. Men Jeppe vilde drille eller narre ham, og så gik han ind og satte hans finger i hullet som nagle. Han mente vel, han kunde standse værket med fingeren, men det gik ikke sådan til. Det rev den lige af, og så løb han ud og...
da.etk.JAH_06_0_00400
Skomageren havde en god sovenatur. Som dreng tjente han i Gunderupgård og skulde passe deres kjørestude. Så bandt han sig fast i enden af et tøjr og mente, at når studene rejste sig og gav sig til at æde, skulde han nok vågne. Så kom husbonden derud, og da gik studene og slæbte med ham inde i kornet. Men værre var det endda en gang, en stud kom besende...
da.etk.JAH_06_0_00192
Kræn Hansen var kommen til et sted og skulde tage skindet af en krikke. Så stod der en kone i det samme inde i bryggerset og vilde prøve at kappes med ham om at tage skindet af et får. Det vidste han jo ikke af, og han stod ude i en dal tæt ved gården, hvor konen kunde se ham. Hun kikkede stadig ud af et hul og mente, at hun kunde blive forst færdig, men...
da.etk.JAH_05_0_00657
35