Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero, og sluttede med Jeg...
I Ellestcd boede for nogle år siden en gammel lærer Knudsen, ban var der sådan noget som i fyrrerne. En gang skulde ban have provstevisitats, og amtsprovst Vedel i Skårup, der var provst for hele Svendborg amt, vilde nok se nogen gymnastik. Men Knudsen, der var gammel, havde ikke megen lyst til at drive på gymnastikken med børnene, dog havde han...
I Ryslimjc var en præst, der var så forfærdelig ved sine konfirmanter og skjældte dem ud og knubsede dem og holdt dem lige fra morgen til aften. En af drengene, der hed Just, har fortalt som gammel mand, at han en dag var bleven så forfærdelig angst for præsten og sad og rystede og bævede. Men så fik jeg sådan en trøst af Guds ord, idet Vorherre indgav...
Den gamle Mads Tonnesen der var vinterlærer i Eklund, havde en dag læsning med børnene. De læste i Birchs Naturen, mennesket og borgeren, og så var der én af drengene, der læste noget om udførselskanalen. Mads Tonnesen spørger da om, hvad det var for en én. Endelig rejser en dreng sig og råber: Bov! Han var jo en af de mest fremtalende. Samme Mads...
Skolen i Darum var jo omgangsskole, man havde ikke skolebygning. Undervisningen var efter vore begreber yderst mangelfuld kun drengene lærte at læse, skrive og regne, pigerne lærte kun at læse. Men der var jo ikke tvungen skolegang, og folk interesserede sig da også selv for, at deres børn lærte noget, og blev det for sløjt, så tog de dem ud af...
Lav a gik i skole i Hjerting, stod skolebordene på pæle, der var rammede ned i jorden, og der var kun fire borde i alt. De stod i en firkant, så der var åbent i midten. Drengene sad ved den ydre side af dem, og pigerne indenfor, og degnen sad altid midt for det fjerde bord. Vi sad jo og rokkede med bænkene så længe, til de faldt over, og alle hornene på...
Grarup kirke. Tårnet står her ved den østre ende. Det var i året 1819 i juni måned, at mange skolebørn var ved klokken en aften, da der skulde ringes. Da ringningen var endt, råbte børnene: Den, der kommer sidst ned, skal Djævelen tage. Da var der blandt drengene én ved navn Niels, som var lidt troskyldig, og han troede, hvad do andre sagde. For ikke...
En mand og en kone havde flere børn, både drenge og piger. xYlle pigerne var velskabte i alle måder, men drengene var døvstumme. Forældrene var meget fortvivlede herover, og omsider gik manden til præsten og forklarede ham, at han troede, det var en Guds straf, at hans sønner sådan allesammen var døv stumme, fordi han som barn havde skåret tungen af alle...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
Der tjente en dreng i Lygumgårde præstegård, og han var meget uartig. Kun præsten var han bange for. En dag havde han gjort nogle skjælmsstykker, og så havde de truet ham med at sigo det til præsten, når han kom hjem. Om aftenen, da dreugen var i seng, kom præsten og gik op gjennem en gang, der var tæt ved drengens kammer. Han hører det, bliver ræd og...
En karl tjente hos en udflytter her og havde sig en kjæreste, som han skulde ud at besøge en aften. Manden, han tjente hos, havde to sønner, sådan et par store drenge, og de havde jo fået at vide, at karlen skulde ud på den tur, hvorfor de spekulerede ud, at de vilde kyse ham, da de vidste, at han var meget overtroisk. Så snart som karlen var gået, så...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
Pastor Møller i Nykirke var sådan en morsom mand. En gang var han henne at handle med stude, og så glemte han, at det var søndag. Han var jo med til gilderne, og så dandsede han nok så frit. Der var en gammel mand, der hed Movst, han var også ret en pudsig én og fuld af spilopper. Til en begravelse vilde han kjøre for præsten der hjemme i gildegården, og...
En Fynbo kjørte med humle, og så fik Per Janderup fal i nogle drenge og flyede dem en pose og en kniv med de ord, at nu kunde de godt gå hen og skjære hul på én af sækkene og fylde ham den med humle. Det fik drengene godt nok udfort. Men Fynboerne kom efter dem, og så smuttede de jo ind i laden til Per Janderup. Da nu Fynboerne kom, sagde de: Hvor blev...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Der gik eu gammel mand her, som kaldtes Jens Kurads eller Jens Tambur, og spillede nytår ind. Der kom også nogle børn for at synge Hellig-tre-konger ind. De var klædt så pænt og havde hellig-tre-konger hatte med bånd i. Pigerne var klædt i hvide kjoler og havde malede kinder, og drengene havde småsabler af træ, som der var klistret forgyldt papir på. De...
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
Allerøsterst i Ølgod sogn ude i nogle kjærenge der knn man endnu se de stedor, hvor drengene forhen har holdt deres pinteelag. Der er en rummelig firkantet plads med grtfnne bænke udenom, hvor de har kunnet sidde på, og noget afsides derfra er et lille rundt hul, hvor svinepiskeren har siddet. Sådan kaldtes den dreng, der var kommen senest ud med sine...
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
Her i Ribe går de i fastelavn med rummelpotten. Det er en potte med et skind spændt over og en pind fastgjort i midten, som trækkes op og ned. Når drengene går med den, synger de: Fruen godt, luk døren op, for rummelpott1 vil ind! gi'r I lidt, så kommer vi tit, å gi'r I moj, så kommer vi alder mier. Adjunkt K. Knii'lseu, Ribe.
