Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Dige et dige: gjøre det op; gjæætgårde: vendret dige ; vendgårde, hænge tøj ud på æ vendgårde. Ane Marie Klausen, Suogbæk.
da.etk.JAT_06_0_01011
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
kåst: gammelt dige; skywwbjælki: bordfod; rowling: rund kage; lotitot: fjols; i snalber: en sær mand; e osmol: et ord; han pesser å: skynder sig at gå; a ska ta fat i wæjjkløwi o dæ: tage fat på dig; tråkworen: ikke rigtig klog; ojenster: med det samme; wæjenster: en gang med det første; fattenåle: langmodig ; ångkel: afkræftet; i skuripus: slet person ;...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Jensine Hansen er fodt den 13. februar 1859. Hun har al sin tid været i buset ved Madum so undtagen do halvtredje år, hun har været på Store-Arden fattiggård og det halve år i Astrup fattighus samt endnu et halvt år på Korsor tvangsarbejdsanstalt. Det var bestemt, at hun skulde have været der i 5 år, men hun slap fri med det halve år. Hendes ældste...
Den gale greve på Korsøgård var en gang inde i Simested kirke med provst Rohde, hvor han ønskede at få noget istandsat, og han foreholdt ham, at her skulde han jo lægge hans hen, så det var jo en ære for ham, at det blev pænt i kirken. Her agter jeg F. gale mig ikke at lægge mine ben, svarede han, og han blev også begravet osten for kirken på...
A gik fra Haldum ved midnatstid og havde en klog hund med mig. Da vi kom til brinken lige for Smede-Anes hul, og a går ved højre side af vejen, og hunden ovre ved diget på den anden side, da kommer den springende lige over imod mig. Så kom a Smede-Ane ihu, og blev ræd, og siden har a aldrig taget en hund med mig, når a gik ud om aftenen, a kunde jo...
da.etk.JAT_06_0_00280
En aften var vi unge samlet til bindestue i Isenvad hos Jens Kristian Olesen. De havde rå lervægge i stuen, og dem var det let at støde hul i. Der var som sædvanlig i den egns gårde en smal bænk langs ydervæggen, og indenfor bordet, og der sad en hel del på af dem, der havde fået deres tråd målt af. Det lå i store dynger på bordet forved dem. Men vi...
Jens Dige var fra Digegård i Nors, og det var en rigtig spilopmager. Han var kjendt med min bedstefader. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de skulde kappes til Tisted. Bedstefaders kone ser, at han klæder sig så forfærdelig let på, og spørger ham så om, hvorfor han gjør det. Jo, han skulde i følge med en gal mand. Den anden kommer omsider og...
Min fodegård har i mange slægtled været i min familie. En af mine forfædre havde en besætning af 7 skabede øg, og det blev ham da forbudt at kommo inden for Søgårds hovdige. Han var altså fri for at gjore hoveri. I vor gård har det vekslet med armod og rigdom. Min fader anså es for en rig mand og havde et stort solvskab med sølvtøj og sølvspænder. Der lå...
I Bostrup boede en mand, der hed Ole Pedersen, han vilde gjærne have en stor dram, når andre vilde betale den, og så fik de snak for pengene. En gang havde han været i Vejle og kjører ved aftenstid igjennem Balle. Han havde siddet og sovet på vognen, for han havde jo fået vel meget at drikke i Vejle, og da han så kommer til en gård det var Peder Ulvs...
En gang skulde a gå til Solbjærg og kjobe noget, og da a så kom ned over Præstbæk, så ser a der en 3, 4 karlfolk og nogle kvindfolk, som gik der. De sad på et dige fra forst af, og så nokkede de ned efter nogle elle, der groede ved bækken. Der var en bel flok af de skiftinger, og a blev ræd og rendte til Solbjærg så stærkt a kunde. Men så turde a ikke gå...
Der var en tyvebande her på egnen, og Thomas Stald og Wolle Ast de var hovedmændene, de boede i Lystrup Treide men ikke i ét hus. Alle Lystrup mænd var mistænkt som tyve og hælere, og de sagde, at der kun var én ærlig mand i byen, og det var en tyrk, men den mand hed også Tyrk. De kjorte omkring og stjal, og de lagde dyner på vejen at kjøre på for ikke...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Pedor Burkal boede i en lille kabork på Almstdk mark. Han og hans kone og en anden mandsperson gik omkring om natten og klippede får. Peter var nu af en tyvefamilie der oppe i Burkal. Folk kom så efter dem ug nåede dem der ude på Slav mark, lige idet Peter vilde rende over id dige, men så kom lian til at jage uldsaksen ind i livet, og det voldte hans...
Mandsforeme skulde jo gjore brudgommen til mand, og derfor blev han gjemt af ungkarlsforerne og funden af mandsførerne. Når han blev funden, vilde han løbe fra dem, og så rendte de'både over diger og grøfter efter ham, hvællcde og skreg. Ligeså bruden. Når de så havde fanget dem, og begge partier indbyrdes havde slåedes tilstrækkelig om dem, dandsedes...
Forhen liar de haft pintseboder. og der er mange steder i vor udmark, der bærer kjendelige spor af det endnu. Til sådan højtid gik de unge i forvejen om og tiggede smør, ost, æg og kyllinger, og hvad de kunde få fat i. Forinden samlingen gik for sig, aftalte de jo, hvor mange der skulde med, og så hk de en kok med dem, der kunde lave dem macten. Så havde...
Kiiapkagor var store og flade, og vi gjorde mærker i dem med fingrene for at kjende dem. Okaenvad Mikkel-S.
Morten Rowe (Hoved) han boede i Vandborg, og var en dag kommen til Lemvig, hvor han havde faet nogle punse og var bleven svirende. Så på hjemvejen kommer ban ind til en niaml, som hed Lars Gade og boede i S.-Torring. Det var om aftenen, og da er Lavst gået i seng. Æ ær gån han-end te dæ Lås, æ wild ha nøj å drefr, siger han. Så svarer konen: Der står...
Mads Tyklund boede i Tyklund der ude i vesteregnen. En anden mand fra osteregnen var også stærk og mente, at han var den stærkeste der omkring. Så borte han tale cm Mads og vilde ud og have ham prøvet. Sa går han og spørger om vej til ham. Endelig var der nogle, der sagde, at han kunde gå hen til den, der pløjede henne på marken. Han kommer så og siger:...
