Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvad skade nogen hest haver, da brug efterskrevne middel. Drag af hesten på den sted, han haver skaden, tre gange så mange hår, som du kan holde imellem to fingre, og sig: I navn G. F., S. og Å., og skal du først gjore tre kors over hesten, forend du bårene vil aftage. Indvikle samme hår udi et stykke papir og gak til et abildtræ imod solens opgang og...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
At beholde sin helbrede et ganske år. Dersom du vil beholde din sundhed uden al anstød et ganske år omkring, så tag tre spidse ruder og lige så mange betonier, stod dennem vel og drik dennem medgod vin engang bver dag, fra IVlaj måned begyndes og til enden, så skal du ikke få uoget anstod på din belbrede det år.
En herlig kunst at bruge, når et menneske ikke kan indtage lægedom. Så tag den samme medicin, 6om den syge skal indgives, kom den i mel og gjør kager der af og giv en høne dennem at æde, kog samme høne og lad den syge æde der af, skal det virke lige så vel, som medicinen blev indgiven.
At onde folk ej skal tage nytten aj køerne. Disse tre dage, skjærtorsdag, langfredag og påskedag, forend solen står op, skal man tage en liden skive rugbrød og stryge noget honning derpå og give hver ko en skive brød og tyren en skive med, så haver onde folk ingen magt over dennem, næst Guds hjælp. Borge Pedersen.
Alle insekter er døve uden øren og horelse. Men klingen på bækken for bierne er ej opkommen for deres men for naboernes skyld, at de skulle vide bierne den at hore til, som følger dennem efter med klang. De vulgi.
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
1557......en høj på Merdu mark, som kaldes Bøverhø), for de rovere i gamle dage haver haft deres værelse derudi. De rovere, som vare i fornævnte høj, toge en mands datter, som gik på marken, ind i højen. Pigens forældre og slægt toge vare, at de kunde komme i tale med hende. Det hændte sig, at pigen gik ud af højen efter vand, spurgde hende til, om hun...
I Ráby skov siges det, at der gik en bonde i skoven at hugge ved eller andet arbejde tog sig for, og forn. bonde boede i Råby i gamle dage. Han havde to stifbørn, et drengebarn og et pigebarn, og på den tid var det en såre dyrtid, som nu er (desværre). Disse tvende børn sendte moderen til stiffaderen at bære mad i skoven, hvilken mad var svøbt i et...
Udi Gråmandstorpe sogn udi Nørre-Asbo herred haver boet tvende adelspersoner udi gamle dage: den ene ved navn Gråsvend eller Svend Grå, den auden hr. Thule Vognsen. Den første, som var Gråsvend, boede udi Gråmandstorp, udaf hvilken sognet og byen haver sit navn, at den kaldes Gråmandstorp. Den anden, hr. Thule Vognsen, boede udi Biersgård, som velb....
Udi Ubberud sogn findes en skov og mark, som kaldes Ubberud skov og haver sit navn af en adelsmand, hed hr. Ubbe, hvilken havde så stor lyst til kallun, at han vilde hver dag have en ret uf kallun. Da hændte det sig en dag, at der var ikke kallun i forråd, hvorfore de tog stjernen af en oksehud og kogede for kallun til hannem; der han det smagede,...
Sydost fra Tømmerby ligger en ypperlig stor gård, kaldes Terpuger, som tilforne haver været en herregård og nu besiddes af bønder. På samme Terpager mark findes tvende høje. Den første ligger nordost fra gården, kaldes Deggerhøj, udi hvilken siges en gammel broder ved navn Anker Gammelhest med sin hustru ved navn Rold at være begraven, og fortælles, at...
Udi Ellinge sogn udi en skov, kaldes Greve- eller Grete skov, cr at findes og endnu for øjnene at se tvende stendysser, synderlige noget nær udi ringvis omsatte med kampestene, udi hvilke siges tvende adelsjomfruer at ligge begravet, og den ene af dennem at skulle have begjæret at ville begraves i formeldte skov osten mod solens opgang, og den anden...
Ved Krogsgåid i Kolby sogn har stået en temmelig stor og god mølle. Der er endnu sten, som viser, hvor møllen har været, og man kan se spor af mølledæmningen. Det er nu kun en ganske lille bæk, der har givet møllen sit tilløb af vand. Krogsgård er nu kun to huse, men har forhen været et par store bøndergårde. I Kolby kirke hænger en lysekrone, hvorpå...
Først beretter de om kirken, at hun blev funderet første gang imellem Østerby og Flødstrup, men der grundvolden blev lagt, blev den forflyt hen til den sted, som hun nu står, og blev siden der opbygt, og siges derhos, at norden for kirken var en majord, der blev al den kalk opgraven til kirkens bygning. Gravene, af hvilke samme kalk blev opgraven, synes...
Sønden for Ødsted kirke haver været bygt en liden kirke, hvilken, fordi den ikke af sine byer kunde holdes ved lige, er bleven øde, og en part af byerne er lagt til bemeldte Ødsted sogn, en part af dennem til Starup sogn, som ligger sydost derfra. Steden til fornævnte Yding kirke findes endnu, og findes der ved den kirke et lidet sted, som berettes ikke...
Salling kirke haver sit navn af vor Frue, og hvis sommergilde de haver holdt tilforn, haver de kaldet vor Frue gilde, og dersom nogen derudi vilde være gildebroder eller gildesøster, skulde indlyses tre gange i forne gilde i navn G. F.s...... Helderup kirkes patron haver været st. Nicolaus, som endnu findes udi kirken til stede, siddendes på en stol med...
Det store stenrør, som ligger sammenkast nordvest hos Jættenryd i deres vang, siges, at en jætte skulle have boet der i Jættenryd, og det på en såre kort tid samlet og sammenkast, og mener de gamle, at Jættenryd skulle have sit navn af jætter. Til vidnesbyrd, at en jætte eller kjæmpe skulle det samlet, siges det at skulle boet tvende i forn. Jættenryd i...
Der er en gemen sagn over Bornholm om én i denne sogn, som hed Bonnevedde, hvilken der skulde være fød af en havfrue, med hvilken faderen havde omgjængelse, den tid han en gang gik ved stranden, hvilken Bondevedde der var synsk, og det kunde se, som andre ikke. Denne, den tid faderen var dod, bekom gården, gav sig i ægteskab, og den tid hustruen blev...
