Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
14 datasets found
Danish Keywords: del bestå
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
da.etk.JAT_04_0_00187
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
da.etk.JAT_03_0_00020
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: “Du har en overmodig knægt til kusk.” — “Nej, han er...
Endnu er der vel en gård, der hedder VestervigKloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammenbyggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den fløj, der var beboet af...
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog “pølsegildet”, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og...
da.etk.JAH_04_0_00091
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
I Svansø i Sønderjylland var der en Mark (vistnok i Dænischenhagen Sogn), hvorpå der godt kunde avles Korn, men når den lå hen i Græsmark, kunde ingen Kreaturer stilles derpå om Natten. Manden kunde ikke forstå, hvordan det kunde gå til; men så havde han to Karle, og de kom i Tanker om tilligemed ham at gå ud og sidde Vagt ved Kreaturerne om Aftenen for...
da.etk.DSnr_03_0_01352
Niels Kristensen fra Hald, der havde kureret den gamle Krabbe for en sygdom, som lægerne havde sagt sig fra, fik derfor en aftægt fra gården. Han er kjendt i mange egne, hvor han har gået omkring og helbredet syge. Han går på markerne og samler planter dér, og i gadekjæret og samler vandplanter og laver så lægemidler af dem. Jeg har en gang haft en...
da.etk.DS_06_0_00184
I Ramskov, Give sogn, har der i følge sagnet været en stor skov med svære egetræer. En bordplade, som vi havde hjemme, da jeg var dreng, fortaltes der om, at træet til den var skovet i Ramskov. Pladen bestod af en eneste egeplanke, hen ved halvanden alen bred. Nu er der kun en tre, fire forkrøblede egetræer og nogle purrer tilbage af skoven. En del...
da.etk.DS_05_0_00417
Der har været stor skov på den vestlige side af Lundø, den var så tæt, at de kunde ikke stå ved kirken og se Bjærggård, der ligger omtrent ude ved stranden. Skoven var fuld af råger og krager, og folk blev undertiden tilsagt til at møde i skoven til bestemt tid for at udrydde rågeyngelen. Der var en skovfoged sat til at passe skoven og påse, at ingen...
da.etk.DS_03_0_02003
Mellem Dronninggård og Bolle på sydsiden af Dronninggårds mark og osten for vejen til Bolle har ligget en by, kaldet Nørre-Bolle, bestående af fem gårde. Den er nedlagt for omtrent 200 år siden, og dens marker lagdes under Skovsgård, der nu kaldes Dronninggård. Bypladsen er til dels pløjet, og der sees nu kun få spor af havediger, men for nogle år siden...
Tranehbje på Mondrup mark består af tre tæt ved hinanden liggende hoje, af hvilke de to nu til dels er lagt under ploven. Ved siden af er nogle sige med vældhuller i, som kaldes Tranekjærene. På den storste af disse hoje brænder lys, særlig i tåget vejr, og det er set af mange. Her har også været et ustyr af skarnstrolde, der ledede folk vild o. s. v....
da.etk.DS_02_C_00005
Eliefolkene boer under elletrunterne og kommer kun frem om sommernætterne for at holde dands. Ved den tid er det farligt at komme ellemoserne nær, da eliefolkene vil drage folk til sig. Bliver man forgjort af dem, er der ikke andre råd end at støbe bly over dem. Så vidt jeg véd, bestod det i at smælte bly og hælde ud i en skål vand over den syges hoved....
da.etk.DS_02_A_00105
35