269 datasets found
Danish Keywords: del
Karen Marie Hansdatter er født i Roost i Sønderjylland den 28de januar 1817. Hun blev gift med Peder Mathisen Eossen, og han døde 1887. Først var de hos moderen i Roost, siden sad de til leje, dels i Branderup og dels i Rurup, indtil de kjøbte stedet, hvor hun endnu bor. Efter mandens død fik sønnen ejendommen, men han led af krampetilfælde, og efter at...
da.etk.JAT_06_0_01288
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
da.etk.JAT_06_0_01280
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
da.etk.JAT_06_0_01139
Kristine Andersen er født den 17. november 1850 i Kollund, Rind sogn. 5 år gammel flyttede ban til Lind. Hendes fader var Anders Kristian Kristensen, og moderen bed Maren Kristensdatter. De døde begge af brystsyge, efter at alle deres børn så nær som Kristine var døde af samme sygdom. Paderen døde før moderen, og hendes sidste vandring var over til Lind...
da.etk.JAT_06_0_00943
Peder Johansen er fodt den 15. april 1855 i Svejétrup. Faderen var moller i Svejstrup mølle, og han er derfor selv bleven mollersvend. Faderens plejefader var en meget bekjendt klog mand, der døde 80 år gammel, da Peder blev konfirmeret, og vat allerede da noget svækket, Samme kloge mand var særdeles god til at fortælle, og det or ligefrem umuligt for...
Inger Katrine Pedersdatter er født den 9. juli 1825 i Torp, Lovens sogn. Hun har lært sine historier dels af en karl, Niels Bødker fra Grynderup, der tjente ved hendes forældre, mens hun var en bitte tøs, dels af en anden af deres karle, Store-Jens fra Fovlum, men Nieis Bødker var dog den bedste. Hendes moder kunde også lidt. Hun tjente først et par år...
da.etk.JAT_06_0_00912
Morten Sørensen er født den 5. august 1844 i Nøvling på Egbæk mark. Hans moder er Maren Pedersdatter, og faderen hed Søren Pedersen Bjærggård. Som voksen kom han til Tjørring at tjene, og der lærte jeg ham at kjende, og der fortalte han sine historier for mig, dels i husbondens hjem og dels hos broderen Karl Hansen. Da han var bleven gift, kom han til al...
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
En mand havde 17 stude, og når han døde, skulde den ældste have de halve, den næstældste tredieparten, og don yngste niendeparten. For nu at dele dem måtte de have degnen til hjælp. Så kom ban med en mager stud, han selv havde, giver den ældste 9 og spørger, om han så er tilfreds. Ja, han var. Den anden giver han 6 stude, og så erklærer hån sig tilfreds....
da.etk.JAT_06_0_00834
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
da.etk.JAT_06_0_00825
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Der var bryllup i Holsted, mens Bang var præst der. Anders Vognmand skulde nemlig giftes, og da de havde fået en god frokost, var Anders kommen i en noget oprømt stemning. Præsten mærkede det og slog så lidt efter det i sin tale, at man skal leve mådeholdent og ædrueligt. Men Anders står og siger: “Klø kun til, hr. pastor, a véd nok, hvad De slår efter”....
1813 den 20. juli om eftermiddagen var i Hovlbjærg et stærk tordenvejr med hagel og is, som lå natten over og var frossen og var dagen derpå så store som dueæg. Det gjord den forestående skjønne host til intet, og foder for kreaturerne samt såsæd og fødesæd for tilkommende år i få minutter på denne måde ynkelig blev dem berøvet. — Mandagen den 26. juli...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
Når det var godt vejr, tog fiskerne fra Hansted ud med åbne både på havet på 18 favne vand og kastede der krogene, og de blev derude, til de tog dem op igjen. Når de kom i land, deltes fangsten i 6 dele. En af dem vendte ryggen til, og så pegede en anden på en dynge og sagde: “Hvem skal have den? 0. s. v.” Båden løftedes på land med råbet: “Højj, løft op!
da.etk.JAT_05_0_00388
Til Lund marked sagde karlene til pigerne: “Hwa vel do hælst ha, bette, endten en mårrowd hæller en ævvel?” Karlen skulde jo give pigen en markedsgave, og begge disse to dele var den gang lige sjældne og forhandledes altså begge på markedet. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
da.etk.JAT_05_0_00384
I den gale tid kom min moder af hendes gjæld. Hun gav 600 rdl. for stedet, og der solgte hun en stor torvestak, hun havde, og to stykker smør og fik pengene, og det var en mand, der hed Jep, som kjøbte det. Hun fik 1^0 rigsdaler for hvert stykke smør. Min moder var den gang enke og var siden så glad ved, at hun resolverede til at sælge de dele og få...
da.etk.JAT_05_0_00053
Alle de sager, vi laver her på egnen, regnes efter sæt, når vi skal have vor betaling for det af pottehandlerne, og beregningen er da sådan for det altsammen: Tre af de største fade er to sæt. Lidt mindre fade er tre til et sæt. Vaskeskåler regner vi tre til to sæt. Mindre vaskeskåler er tre til et sæt. Tallerkener regnes tre til et sæt. Af de store...
da.etk.JAT_05_0_00011
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
da.etk.JAT_04_0_00187
I den første legestue mellem jul og nytår uddeles nytårsgaver. Allerførst råbes en karls navn op, og så siges der: Og gode ven, du næsten bør af fryd og glæde revne; du får en pige straks at hør' og hendes navn at nævne. Derpå nævnedes den pige, der var tildelt ham, og så fremsagdes følgende: De to de er nu viet her foruden præst og amen ; gid de...
da.etk.JAT_04_0_00005
35