Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
429 datasets found
Danish Keywords: by
Her i Gabøl har de fleste af folkene forhen sagt æ til dem selv. Min fader og bedstefader sagde æ, men min moder var fra Øster-Lindet, og hun sagde a, så kom a også til det. Sådan er det gået alle steder her i grændsedistriktet hvor don ene af forældrene har sagt a, der er hornene også komne til det, Nu siger de a så godt som alle steder i Gabol. Kun i...
Når én eller anden nævner en af byerne Hillerup Jedsted o. s. v., så kommer ofte følgende remse, nok efter en gammel skomager: Hillerup å Jeste å Darom å dæær omkring, næer a så kommer åp te æ bynder, så sæ^'er di: Kowen, sæt æ k?'el o æ ild, no kommer Knud mæ en pa taffel, å så æ et D. regier mæ en pa støwl te ham sjæ?. Ingeborg Christiansen,
da.etk.JAT_06_0_01229
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Døve-Søren blev en gang mistænkt for at have stjålet en ost, men de kunde ikke få ham overbevist. Så gik de til smeden i Blendstrup, der kunde vise igjen, og bad ham skaffe dem osten tilbage. Alle byens folk skulde så samles ved smedien en dag, og da de var kommen, sagde han med høj rost: “Nu slår a tre slag i ambolten, og når a slår det tredje slag, så...
da.etk.JAT_06_0_01149
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
da.etk.JAT_06_0_01139
I Kjoni) kirke har dor i ældre dage tildraget sig helt underlige ting. Der fortælles, at en en del af byens unge karle om vinteren gik i kirke hver kirkedag, men satte dem rolig i en krog på loftet under hvælvingerne og spillede kort, medens præsten prækede. I 1870 under kirkens istandsættelse borte byens drenge, hvor iblandt jeg var, en eftermiddag med...
Di støøst byrre a hå sit: byer; kom elenes mæ ham. A vilde gjærne have en ny kjole, men så sagde min fader: du kan få en flos. Dermed vilde han sige: du får ingen. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.JAT_06_0_01042
Lavrine Sørensdatter er født den 1. oktober 1827 i Bøggild ved Kjellerup. Moderen Ane Jensdatter var fra Mavsing. Det var hende, jeg gjentagne gange hesøgte i Rind v. Viborg. Hun var den gang 90 år og lå stadig til sengs, og hun blev også 92, inden hun døde. Ane kunde en mængde gamle udmærkede viser, og jeg må takke Lavrine meget for, at jeg fik dem, da...
da.etk.JAT_06_0_00869
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
En af All/so pruster, der hed Knudsen, var med .d bondernes bryllupper og barselgilder og blev der til ud på aftenen. Så blev han fuld, og når han så skulde ud at pisse, i stoden for at gå ud gik han ind i sengkammeret til byens koner og pissede midt på gulvet. Jakob Rasmussen.
da.etk.JAT_06_0_00568
De andre byer underholder en skolemester i deres huse. Lønnen er 1 skilling hver uge af hvert barn. Eller og de er akkorderede med ham om en vis løn. Overalt mestendels holdes kun skole om vinteren, undtagen i Toftlund by, hvor der holdes og om sommeren. Præsteindb. til Bloch. Toftlund.
Den 82-års gamle oldiug, gårdmand Peder Larsen i Lov by her i sognet har fortalt mig, at da kvægsygen første gang indfandt sig her i amtet, var de smittede byer spærrede, og han, ved at være blandt de vagthavende, ofte med andre havde søgt ly om natten og i uvejr i troldstuerne i Bondebankerne. Da var stuerne således, at en karl kunde gå oprejst i dem,...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: “Salvo titele, Deres pestilents”. — “Skal det ikke være Deres excellents?” sagde jeg. “Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
da.etk.JAT_06_0_00149
Per Janderup skulde vogte Tåbøl byes hoveder, men en dag havde han taget sine narrestreger vare, hovederne var gåede fra ham, og Aggerboerne havde taget dem op og bundet dem ved deres fiskehjæld, da de ikke havde husrum til dem. I sin fortvivlelse kom Per tilbage til Mads Krovver og bad ham om råd. Da det nu blev mørkt, gav Mads ham et godt stykke lys i...
da.etk.JAT_06_0_00114
Niels Kristensen, som var uhrmager i Rostrup, var et helt mekanisk geni, der havde lært sig selv det hele. Han udtænkte og konstruerede en maskine*]til at slibe uhrglas på og lavede den selv. En gang var uhrværket i Hobro kirke gået i stykker, og byens uhrmager, der var tilkaldt for at gjøre det i stand, kunde ikke. Så siger en mand i byen, at dersom...
da.etk.JAT_06_0_00099
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
To gamle gårdmænd, hvoraf den ene gik under navnet Fatter, og den anden under navnet Pe Røv, gik sammen til hverdagsbrug og sad og diskurerede om byens begivenheder i selskab med to sorte punse, i steden for at passe deres kram. Følgen deraf blev jo, at alting blev forsømt, og i steden for 7 køer, som fatter burde have haft, havde han kun 1. En dag sad...
35