Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
40 datasets found
Danish Keywords: buse
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
Der var en arbejdsmand på Baggesvogn i etatsråd Nyholms tid, de kaldte ham den store Jens Peter. De var en gang ved at få rug af laden, og Nyholm kern i det samme der ned. Så siger Jens Peter til ham, om han kunde kjøbe noget rug. “Ja, men hvordan vil du få det hjem, Jens Peter?” “A, tu det kan a da bære.” — “Nej, det kan du ikke i dethcr føre”. Der lå...
da.etk.JAT_02_0_00166
Når solen Povls dag skinner meget, skal der i årets løb brænde mange buse. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00587
Bygges huse af ny, må derved ej hugges torsdag aften, naj- solen er gået neder, ti ellers vil det stedse knage i buset, most Når skvalder kommer til gårde. J. B.
da.etk.JAT_01_0_00538
De lyn, der slår ned i buse uden at tænde, kaldes kolde lyn. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_00437
I Hvidbjærg sogn var der forhen en degn, som hed Thorup, han havde studeret til præst, men så lokkede han en pige, og nu blev han ikke mere end degn. Han havde en husholderske, der hed Karen — man kaldte hende for resten, Karen Thorups, hun havde været hos ham i mange år, og folk mente, at han ej kunde jage hende ud, skjøndt han tit prøvede på det, da de...
da.etk.JAH_06_0_00678
Der boede en slem familie i Vinkelholm. Manden hed Niels Kræmmer. Når kornet var småt på marken, tog han negene, viste op til himlen og sagde, om Vorherre kunde være bekjendt at lade sådant korn gro til ham. Han sagde også, at han havde hverken Gud eller hans husbond eller kongen noget at takke, Gud havde taget hans søn, og husbonden havde taget et af...
da.etk.JAH_06_0_00427
Buse-Niels var så jærnstærk. De havde sådan klaver at bære foder i fra laden og til hovederne, og der kunde Buse-Niels tage en trave skaftehavre (o: utorsken h.) og bære på én gang i en klave og så en pige og så en stor sten. Det gik han da med over gården i Overgård. Pigen vidste han af der var inde i traven, men stenen vidste han ikke af. De troede jo...
da.etk.JAH_02_0_00403
Værst var det dog i kammerjunker Fineckes velmagtsdage. Nar han kom, kunde han begynde ved den ene ende og så prygle alle de 80 bønder igjennem med sin store pisk. Når han så var færdig, tog han sin store hat af, og da stod der en røg op af hovedet på ham som af en skorsten. I hostens tid kunde han ligeledes begynde at prygle karle og piger fra den ene...
da.etk.JAH_02_0_00261
Min moster, Ane Lars Jeppes, bavde i sin ungdom tjent i Skallegåideue i Rønnebæk sogn. Her blev madmoderen heftig syg og lå længe, men kunde ikke slippe af med livet. Så siger manden til Ane: »Nu skal jeg sætte en tækkestige til buset, og da vi lige har bagt, tag så et brød og kryb op og vend det tre gange over skorstenspiben.« Det gjorde hun, og i samme...
da.etk.DS_07_0_01430
Ligger et menneske og drages med døden, så skal man op på buset og vende eu mounetørv (græstorv), da dør det straks. Peter Korsgård. Annette Jensen.
da.etk.DS_07_0_01419
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Risgård var i gamle dage kun et fiskerhus, og hele Risgård mark var skov. Der ude i skoven var en bøj, som kaldtes Røverhøj, for der var rovere. De vilde en julenat have slået folkene i Sjørup ihjel, og de havde en tyvefinger, som de kunde stikke ild i. Der var en gammel kone i Sjørup, som kunde fornemme noget til det, og da døren nu var lukt om natten,...
da.etk.DS_04_0_01538
Der boede en herremand i Illerup, der hed Hjelmslev, og det var et menneske, der var bekjendt for at være så voldsom stærk. Når han sad i en stol og syv af de stærkeste karle slog et reb om lænden af ham, kunde de ikke trække ham af stolen. Han havde et sværd, der havde et navn, som a ikke kan mindes, og målet på det heller ikke. Den herremand rådte for...
da.etk.DS_04_0_01517
Der, hvor åen snoer sig mellem byerne Arrild og Roost i Arrild sogn, ligger på vestsiden af åen med en mils afstand to jordhøje, som er levninger af to borge. På gårdeu Rugbjærg, hørende til Arrild by, boede en adelsmand ved navn Podebusk. Han havde begået en stor majestætsforbrydelse og var af kongen dømt til stejle og hjul. Men hans slægt udvirkede, at...
da.etk.DS_04_0_00498
Ovre i Stenderup, Toftlund sogn, var en kone, der havde to drenge. Da Polakkerne kom, skjulte hun dem oppe på æ hild, for det hed sig, at Polakkerne vilde tage drenge med sig, og så var hun jo ræd for hendes. Så kom de og gjennemsøgte hele huset og tandt dem omsider. Konen græd og bad, men der var ingen råd, de vilde have dem med. Hun kunde ikke en gang...
da.etk.DS_04_0_00441
Englænderne lå under krigen i århundredefs begyndelse også med deres krigsskibe i Store-Belt og skod derfra op på de buse og gårde, der lå nær ved stranden i egnen ved Skalkendrup. I egnen her omkring (nord for Nyborg) bar der været holdt flere små fægtninger, den største i en mark, der hedder Kanebæk. Når nogen arbejder sent om aftenen i denne mark, kan...
En her i nærheden boende pålidelig mand har fortalt mig følgende: Medens jeg som ungt menneske opholdt mig hjemme hos min fader, havde vi en tjenestekarl, som var synsk. Tit, når jeg om aftenen eller om natten var i følge med ham, kunde det ske, at han pludselig trak mig til side ud imod vejkanten, og når jeg da spurgte om, hvorfor han gjorde det, så...
da.etk.DS_02_H_00248
Folk troede forhen, at nisserne var så flinke. De havde jo små sojhuse (buse, opsatte af såd) den gang, og sådanne huse var somme tider knøgne efter i flere dage. Men når folkene så kom ind til kreaturerne omsider, var de godt tilpas og rogtede. Det havde nissen gjort. Jesper Skrædder, Nygård.
35