Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
En præst i Ryde var altid så gnaven ved hans karle, og de var ham ikke dygtige nok. Så fik han en ny karl til november, og da ban havde bort, det var en dygtig karl, der havde tjent som avlskarl før, var han glad ved at få ham. Præsten forfattede så før november en bog, hvori karlens pligter og rettigheder var opskrevne, og bad ham læse den. Karlen...
Man må ikke opkalde børn efter folk, der bar taget sig af dage ved hængning; de vil blive dårlige og ulykkelige mennesker. Chr. Weiss.
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Der var en mand, a tjente ved, han vilde bryde Eosenørn på Nørholm. Han havde mange heste, men a skulde alligevel altid til hove med en dårlig hest og en kvie til forspand, og det skulde a kjore halvanden mil morgen og aften med. Når en en mand mødte personlig til hove, kunde han ikke kasseres, om han end ikke kunde bestille noget. Kristen Daugård, Fåborg.
Lav den samme Per Lassen var ung, blev han forhvervet til militær i Haderslev. Men så desenterede han fra dem og kom til Hopbup kro. Der kom en skrædder fra Haderslev efter ham og vilde snubbe ham inde i kroen, og de kom jo så op at brydes. Per Lassen troede ikke, skrædderen havde været så stærk, og havde i førstningen ikke taget ret ved ham, men så...
Uode-Jens kom en gang til hove med én sort hose og én hvid hose på benene. Så vilde fruen på Volbjærg have at vide, hvorfor han gik sådan. Ja, siger han, det kom jo pa, de havde det så fattigt derhjemme, han kunde ikko evne at få den ene hose farvet. Så vilde hun have at vide, hvor meget tov der skulde til et par hoser. Ja, han vidste det snart ikke, men...
Min bedstefader var gartner pa Vonnæsgard, og det var i den tid, de havde skriverdrenge på godskontoret. Så kommer han en dag ned på kontoret til forvalteren, og da skulde forvalteren netop til at diktere drengen noget, han skulde skrive. Nu skriver du, hvad jeg dikterer;. Jo. Så gik han og bedstefader op og ned ad gulvet og talte både om det ene og...
Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
Sonder i sognet falder en stor did jærnerts, BOIS brydes i store stykker og ligger nogle steder i gårdene i stedet for sten at træde på om vinteren. Af dette erts troer jeg Overisen, Isenvad og Nedre-Isen her i sognet har sit navn. Ikast. 1706. Præsteindb. til Bloch. I.. Helt
Ved Kyndelmisse, når karlene havde optorsken, skulde de om eftermiddagen ud med knipler og mode for kreaturerne. Karlene stod i lange kjæder, og når en af de ældre koer vilde bryde igjennem kjæden, gav de den én over hornene med knippelen. Det havde de respekt for. Koerne gik nemlig ude, om der end var en halv alen sne, og så gik de og kradsede i den og...
Mathis skal enten lægge 'dier bryde is, Oksen vad. Mikkel Sørensen.
Mathis bryder is. er der noget, så brækker han Den . er der ikke, så lægger han. K. Andersen, Kjerthige.
Mathis (24. febr.) bryder is, finder han ingen, så lægger han den. A. H. Poulsen.
Om fredagen må ej slibes noget som stal er for, ti gjøres dermed skade vil det sent eller aldrig læges, til med eggen af samme slebne gevær bliver ikke stærkt, men snart brydes. .1. B.
En bov om sol eller mane er forbud på uvejr. Er hoven lille og tigger nær om solen, kan vi vente uvejret snart. Jo større ringen er. des længere vil det vare. før uvejret bryder los. P. J.
Der kom bud til Per Jensen her i byen, at slavekrigen var brudt ud. Det var om formiddagen, da ban sad og spiste meldmad. Så springer han op og jager sig på en hest, ligesom han sad, med bart hoved og i de bare skindærmer, og rider til Grindsted for at sige dem der ovre, at de strags må væbne sig. Den gamle Per Jensen havde et meget langt hår, og det...
Hr. Knud Storm sad og soldede med bønderne til langt ud på natten. En gang havde de været der og kjørt hans gjodning ud, og så sad de bag efter og pimpede. Så kom endelig præstekonen og sagde: Skal vi nu ikke bryde op? det er høje sengetid. A, lad os gå ned i borgestuen, folkens, der kan vi pippisæl sidde og snakke i ro for kvindfolkene. De fulgte...
