Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
189 datasets found
Danish Keywords: broder
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
da.etk.JAT_06_0_01283
Der var tre brødre Harpøth i Ringkjøbing. Den ene var så gjerrig, og den tredje så fattig. Den fattige stakkel søgte hjælp hos brodrene, men kunde ingen få hos den gjerrige; hvorimod den tredje stadig hjalp ham og gav ham, hvad han trængte til. Han havde en rod livkjole, som han havde haft fra sin ungdom, og den blev han ved at bruge ved enhver...
da.etk.JAT_06_0_01145
Hans Jokum Lavridsen er fodt den 21. juni 1816 i Vejen by. Efter at have giftet sig bosatte han sig i Brejnhoved i Give sogn og var der i 6 år, men efter konens dod flyttede han tilbage til Vejen og fik en mindre ejendom oppe ved skoven, hvor han så boede en tid, da han havde giftet sig anden gang. Der døde også denne kone, og nu kom han til broderen,...
Marie Pedersen er født den 17. maj 1849 i LilleYissesbjang. der hører til Pederslund, Tern sogn. Da faderen døde, var hun 9 år, og kom så her hen til hendes broders godeforældre for at passe deres kreaturer. De manglede en hjorde, og hun havde lyst til pladsen. Så blev hun her på egnen med det samme. Hun har siden tjent på Tovstrnp mark i 6 år og i...
da.etk.JAT_06_0_00923
Niels Frederiksen Skov er født i Vådde by, Ikast sogn, den 13. marts 1820. Hans fader var fra Ile ved Horsens, men kom i tjeneste hos herredsfogden Moller på Højris og kjøbte så stedet i Vådde. hvor Niels er født. Denne fik forst en parsel af fædrene-ejendommen, men handlede den bort og kjøbte si Mosegård i Gullrstrup. Der boede ban, da jeg lærte ham at...
da.etk.JAT_06_0_00892
Morten Sørensen er født den 5. august 1844 i Nøvling på Egbæk mark. Hans moder er Maren Pedersdatter, og faderen hed Søren Pedersen Bjærggård. Som voksen kom han til Tjørring at tjene, og der lærte jeg ham at kjende, og der fortalte han sine historier for mig, dels i husbondens hjem og dels hos broderen Karl Hansen. Da han var bleven gift, kom han til al...
Pastor Bang var også dyrlæge. Folk hentede ham endogså midt om natten til deres syge kreaturer. Han kjendte alle syge mennesker i menigheden, endog i de yderste kroge. En gang hans broder, ministeren, var der i besog, sagde præsten: “I dag skal vi ud til Hørrihanne, jeg har ikke set hende de sidste dage”. De gik så og kom til huset, der var højt i midten...
da.etk.JAT_06_0_00553
Hjemme i Sædding boede en mand, der hed Kræ Kjærsgård. Han var meget vittig, og der er mange fortællinger om ham. En morgen, han endnu ikke var kommen op, kommer hans broder ind ad døren, han boede nabo til ham. Da han ser ham ligge der ved konen endnu, siger han, idet ban slår begge hænderne sammen: “Nej, nu har a aldrig kjendt magen”, — “Da kan du her...
da.etk.JAT_06_0_00373
Et selskab var forsamlet et sted der vester ude, og så kom de til at slå et væddemål om, hvem der turde vove at hente et dødningehoved oppe i benhuset ved kirken, og der blev da sat en lille sum på det. Der var en ung fyr, der nok vilde gå efter det og tjene de penge. Så gæer han jo derop, men de andre vil kyse ham, og de lister bag efter dem op og...
da.etk.JAT_06_0_00298
En ungkarl i Tyrkjær var dod, og hans broder skulde besørge begravelsen, for han havde gården. Sæ kom han til præsten i Smeds trup for at gjøre aftale med ham om det. “A vilde gjærne selv bestemme ligteksten”, siger han, “og a vil også betale godt for det”. — “Nej, det kan ikke tillades*, siger præsten. Nu stod præstekonen der inde, og så sagde hun: “Det...
da.etk.JAT_06_0_00170
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: “Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften?” Jo, og han kommer i det...
da.etk.JAT_06_0_00107
To brØdre boede i én by, og den ene røg tobak, den anden ikke. Han, der ikke røg, foreholdt sin broder, at det valen skam at give penge ud til unj'tte. men det hjalp ikke. Da tog han sig over, hver gang broderon kjøbte tobak, at lægge så mange penge til side i en skuffe, som tobakken kostede. Efter tre års forlob havde han 30 daler i skuffen, og nu...
da.etk.JAT_06_0_00056
Der gik mange bejjfolk omkring her nede i ældre tid, og de indfandt sig altid ved gilder i store flokke. Der var et bord, som kjæltringerne skulde sidde ved for sig selv. Nogle brødre, de kaldte Kristens drenge, kom tit, og de var derfor godt kjendte. Et sted i Vodder, de kom ind, der gjorde de sig næsvise og så vilde karlen i gården smide dem ud, men de...
da.etk.JAT_05_0_00456
Der var en mand nede i Kåstrup, hans søster var sådan en kjøn pige, og hun holdt af en karl, men måtte ikke få ham. Så hlev hun frugtsommelig ved ham, og gjorde vel og barsel, men barnet blev borte. Der lå én på taget og hørte, at det græd neden under i huset, men ingen så eller hørte til det, væk var det, og væk blev det, Pigen viste sig straks efter...
da.etk.JAT_05_0_00257
Der rær én nede p§ Børdal, de kaldte ham Kræn Dal, og han havde en husholder, som han lokkede, og så gjorde hun barnemord, og det hk han hende til. Xu skulde de begge to have været i slaveriet, men hende betalte han for, og han lejede en anden til at være slave for sig, men han skulde alligevel i slavedragt hvert år på kongens fødselsdag. Så gjorde han...
da.etk.JAT_05_0_00253
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
da.etk.JAT_05_0_00208
Søstrene Kvistgård, der ejede Jungeigård, var meget velhavende, de havde vel en tre, lire hundrede fusende liver. Men de havde kun én kåbe begge to, og den skiftedes de til at tage på, når de vilde tage til kirke. De gik selv ned til stranden og hentede sti usand i deres forklæde. Den yngste af dem la endnu som gammel pige i aminestuen, hvor hun havde...
da.etk.JAT_05_0_00071
Hen imod år 1800 overtog min fader gården efter sin fader. Han havde to søskende, som han skulde betale arv til, søsteren skulde have 2500 daler, og broderen det dobbelte. Pen gjæld havde han så at forrente til 1813. og det var så rigeligt med penge, at renterne aldeles ikke trykkede ham. Så kom lian en dag ind til hans kjøbmand i Vejle, og han siger til...
da.etk.JAT_05_0_00054
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
Bryllupsmanden er en ungkarl, en slægtning af bruden, I regelen broderen. Det er ham, der byder til kost. Der kunde være en ti, tolv ridende svende i alt. De red gjærne to og to og havde hvide bukser på. Nis Nissen, Nørborg.
da.etk.JAT_04_0_00153
35