Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Mygdal i Nørre-Snede gik i en beskidt trøje af grovt gråt klæde og bukser af lignende stof. Han vilde godt være vittig, men var ikke altid heldig dermed. En clag havde hans kone været ude at kjøre, men var væltet og havde brækket benet. Så sagde han: Min kone vilde ud at adsprede sig, og hun fik også sit ønske opfyldt. Hun blev minsæl også spredt...
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
Når en hest træder i det hul, man har gjort ved at dreje sig om på sin støvlehæl, brækker den benet. C. W. H. Mickdahl.
Der boede et Kvindemenneske i Vonsild, de kaldte hende den gamle Fiskerkjælling, og hun gik omkring og handlede med Fisk og tog også Turen ned til æ Feldt. En Dag hun gik til Feldt, da kom der en Mand kj ørende med en Træblok på Vognen. Hun spurgte, om hun kunde komme op at kjøre med. Nej, han havde Læs nok. »Ja, det kan også være det samme,« siger hun,...
Den Gang jeg var meget lille, boede der ved Engevej i Ål en Mand i et lille Hus, der hed Søren Hansen, og han kaldtes til daglig Søren Engevej. Hans Kone hed Sidsel, lille Sidsel kaldte vi hende. Hun var ilde lidt af Folk, for de troede, hun kunde hegse. Doktor Stilhoff sagde en Gang: »Jeg har hørt, at der er en Hegs i Ål Sogn, jeg vilde gjærne se den...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
Den gamle Peder Kristensen i Bindeballe havde en Tjenestepige, der skulde kjøre Mogvognen, og så skjennede Hestene for hende, og hun fik sit ene Ben brækket. Den Gang brugte de jo blot Hjemmedoktorer, og så skulde hun hen til en sådan én og have hendes Ben dannet igjen. De tog så over til Jens Kusk i Smidstrup. Den Gang de kom i Nærheden af Vester...
Jeg var Gartner på Gården Ålegård, som ejedes af en Hasselbalch, men jeg og min Kone skulde bo på Tvedgård, og den var meget forfalden og blev snart efter reven ned, da ingen kunde være der for Spøgeri. Der havde været en Mand på Gården, der havde sagt, at en Mand skulde aldrig finde nogen Lykke på den Gård. Når en Ko blev trukket ind i Stalden, kunde...
Steffen det var min Svoger tjente i en Gård i Gaverslund. En Aften så' han en Ligskare komme ud fra en Nabogård; han kjendte Folkene og Hestene. Ved Davren næste Morgen fortalte han det, navngav mange af Følget og sagde, hvilke Heste der var for deres egen Vogn. Kort efter kom der Lig i den Gård, Steffens Husbonde skulde med til Gildet, men vilde...
På en kjøretur fra Grønbæk til Kristiansholt så fader et lys, der hoppede ovre på marken. Så sagde han til karlen, Jens Gammelgård: »Kan du se det lys?« »Ti stille, husbond, der hænder os noget, inden vi kommer hjem.« Da de kom til Ajt, skulde de forbi et hus, som lå tæt ved vejen, og hvor der boede en kone, de kaldte Heksen. Lige ud for hendes dør...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde...
Her har man brugt, når man spiste sild, at brække rygbenet, somme én gang og somme to gange, fordi de var bange for, når en heks skulde træffe en hel sildebenrad liggende på gulvet, at hun så skulde finde på at sætte kjød på benet igjen. Hvem der spiste en sådan sild, blev syg og kunde næsten aldrig mere komme sig. Der var kun ét råd til at drive det...
På Hvam hede boede en mand og en kone, og hun var en heks. Madam Kruse på Korsøgård havde taget en dreng, Hans Sørensen fra Højslev mølle, til sig, for det hun havde båret ham i kirke. Men han blev forkjælet, og så fandt han på at gå på jagt, og a skulde med. Så kom vi en hare på skud. »Vil du holde på, eller n skal?« sagde a til ham. Han stod ligesom et...
Jens Hansen kom i kongens tjeneste og blev dragon. Men det blev han snart kjed af. Så fandt han på at ville drive kunster med dem der inde. Når han skulde møde til gymnastik, kom han altid en times tid for sent, og skjældte de ham så ud og sagde, at klokkeu var så og så meget over tiden, sagde han, at det var ikke sandt, klokken var ikke mere end så og...
I årene omkring 183040 boede i Slævstrup i Uggerslev sogn en meget klog mand ved navn Frands Andersen, der altid gik under navn af Frands i Slævstrup. Han var en søn af degnen i Skamby, og kom som ungt menneske i tjeneste hos baron Blixeu-Fineckepå Dallund. Her blev ban som tjener hos herskabet meget afholdt, og da den gamle baron døde, modtog Frands...
I Høgild, som ligger omtrent to og en halv mil vest for Viborg, boede en ung mand, som var meget omtalt for sin gjerrighed, og folk sagde, at han ikke havde sands for andet end sin gård og sine penge. Nu traf det sig en dag, da han var ude at kjøre, at vognen væltede, og han havde det uheld at få det ene ben brækket. Folk kom imidlertid til og fik ham...
Der står en enlig tornebusk ude på Vejen byes mark, vesten for byen, og derunder skal ligge en skat, men ingen kan få fat i den. Mange skal have prøvet på at grave efter den, men enten går der ild i gården, som marken tilhører, eller også sker der en anden ulykke på de gravende, de brækker benet eller lign. testrup højskole.
Trolden og hans kone i Ebberup blev en gang uvenner, og han jog hende ud. Det var hen imod aften, og så måtte hun gå hen i Agerupgården, hvor Maren Bærteis den gang tjente. Der lånte Lusse hus den nat. Hun var en lille bitte, boven*) kone, men folkene i gården modtog hende meget godt og bod hende ind, og hun sad til bords og spiste nadver sammen med...
