Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
268 datasets found
Danish Keywords: bore
Karen Marie Hansdatter er født i Roost i Sønderjylland den 28de januar 1817. Hun blev gift med Peder Mathisen Eossen, og han døde 1887. Først var de hos moderen i Roost, siden sad de til leje, dels i Branderup og dels i Rurup, indtil de kjøbte stedet, hvor hun endnu bor. Efter mandens død fik sønnen ejendommen, men han led af krampetilfælde, og efter at...
da.etk.JAT_06_0_01288
Den søndre å gjør skjel imellem a og æ hele vejen vester ud fra Bevtoft. Længere oster på kjender æ det ikke. Altså siger folkene i Tirslund, Abøl, Højrup æ til dem selv. Dog gjør Hjartbro og Grøngård en lille undtagelse. Folkene der siger også æ. skjøndt de bor nord for åen. Mette Marie Nissen, ørdrup.
da.etk.JAT_06_0_01273
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
da.etk.JAT_06_0_01197
To mænd fra Dagbjærg kjørte ad Horsens til med kalk. Den ene af dem havde ord for gjærne at ville bede i folks korn, når kan kunde se sit snit. Den anden, der lever endnu og kaldes gamle Jens Nygård, er en stor skjælm, og da de så kom i nærbeden af Silkeborg og kom forbi nogle boghvededynger, sagde han: “De wa hælles råer, om vi hadd nøj a de te wå...
da.etk.JAT_06_0_01184
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
da.etk.JAT_06_0_00985
Jens Kristensen (i daglig tale kaldet Bitte-Jens) er født den 3. juni 1825 i Ersted by, Årestrup sogn. Moderen var fra Ærestrup, men faderen fra Tveden. Han har altid opholdt sig der på egnen, og han var kun en 8, 9 år, da han skulde til at hjælpe sin fader med at bore i træskoene. Hans fader var træskomand, og han har altid selv ernæret sig derved. Da...
da.etk.JAT_06_0_00896
Ole Nielsen, i daglig tale kaldet Ole Mønsted, er fodt den 13. oktober 1812 i Mønsted. Han er god til at fortælle sagn og æventyr, forslår nu tiden med at sidde og binde koste og lave solde og bor i Hulbæk, Ørum sogn v. Viborg.
da.etk.JAT_06_0_00894
Kristine Frederikke Schnevoigl er født den 23. juni 1827 i Lovskal. Hendes moder døde, da hun var i sit 4. år, og faderen, da hun var i sit 18. år. Han var født i Viborg, men bedstefaderen var fra det tyske Slesvig, og bedstemoderen fra Fyen. Faderen sang somme tider nogle viser af den gamle slags, og hendes historier har hun lært af sin moster Marie,...
da.etk.JAT_06_0_00893
Ane Margrete Hansen er født i Mosebol i Strellev den 3. januar 1854. Hendes forældre flyttede over til en plet bede ved Starbæk niolle, da hun var et halvt år, og da hun kom så vidt, at hun kunde gå over til bedstemoderen, Karen Sig, som blev ved at bo i Mosebol. besøgte hun hende jævnlig og sad ved hende og lærte hendes historier. På den måde har hun,...
Erik Larsen Andersen er født i Uglkjær 1842. Han er pottemager af profession og dygtig dertil, men også en dygtig fortæller med et ejendommeligt lune, så det, der stammer fra ham, har i sproglig henseende et yderst tiltalende klædebon. Han er født i en gård i Souderkjær i Ulfborg og bor nu, siden han er bleven gift, i Madumfiod, ikke ret langt fra...
Erik Jensen (i daglig tale kaldet Grå-Erik) er født i Søndergård i Volling i Salling den 25. september 1813. Da ban var 5 år. flyttede hans forældre til Hyldgård i Ryde, og et par år efter flyttede de til Søndergård i Tved, Avlum sogn. Efter 5 års forlob gik de fra gården og kom til at sidde i en lejestue. Af 9 søskende er han den ældste, og alle de...
På en hispevisitats i Børglum spurgte bispen en pige, om hun kunde læse et salmevers for ham, hun måtte selv vælge et passende vers. Hun så da bispen fast ind i øjnene og sagde: “Lyset er i verden kommet, véd du også, at du tror? Har du nogen tid fornummet, at din Jesus i dig bor? Har hans nådes strålekraft i din sjæl sin virkning haft? Kan du i dit...
Pastor v. Hagen i Vive sagde, at det var tåbelige mennesker, der vilde tro, at Jesus forvandlede vand til vin, men han kom noget i vandet, så det lignede vin. Han helbredede heller ikke de ti spedalske, men det var en klog karl, denne Jesus; han kunde se, at de var helbredede, og så sagde han dem det. Den, der vendte tilbage og takkede Jesus, bar sig...
da.etk.JAT_06_0_00633
Degnen Schmidt i Øster-Lindet Var fritænker, men præsten Gotlieb var meget gudfrygtig. Når præsten vilde tale mod degnen om noget af kristendommen, sagde han altid : “Det har æ vidst så længe, hr. pastor, det behover han ikke at fortælle mig-. — “Jajas, siger præsten, jeg vil heller ikke pånode ham min kristendom, men skulde han imidlertid komme i...
da.etk.JAT_06_0_00421
Lærer Peder Nørgàrd som var lærer i NørreNissum nordre skole og nu er pensioneret og bor i Århus, var et årstid hjælpelærer hos gamle Højland, det var den forste, han havde. Nørgård havde i sin tid gået i skole til ham. Så siger TI”">jland den forste dag: “No kan du folie mæ hæw i æ skowel, så skal b los dæ end”. Da de var komne der, siger H. til...
da.etk.JAT_06_0_00399
To mænd, hvoraf den ene kaldtes “Tros-Kristian”, og den anden “Gryden” eller “Salme-Kristian”, fulgtes ad til St.Hans marked i Skjørping, den' første skulde hente vand til sin syge dattor. Tros-konen havde givet ham en fiasko at tage dot i, som han stak ind i sin langskjødede frakke. På markedet drak do imidlertid for meget og glemte, at de skulde have...
da.etk.JAT_06_0_00157
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man “Lange-Maren”, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
da.etk.JAT_06_0_00103
Gamle Kjeld i Brande kjøbte smør op, og så skulde han jo have det æltet sammen. Men det var der ikke så lidt arbejde ved, og så kom han i tanker om, at det var allernemmest at komme det i stampen — for han havde også stampemølle. Det vilde han nu selv stå for, han vilde ikke, nogen skulde se det, og så en søndag morgen gav han alle folkene lov til at gå...
da.etk.JAT_05_0_00356
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
da.etk.JAT_05_0_00010
I juleugen må man ikke bore, så får man navlegjæslinger. D. J.
da.etk.JAT_04_0_00256
35